En skeptiker undres

Som skeptiker er det frustrerende, når man oplever noget, der virker for unaturligt til at være sandt. Men i den kampsport, jeg er udøver af, er der noget, der ikke umiddelbart passer ind i min skepticisme.

En række kampsportstricks kan sagtens forklares. Når man ser en karate-fyr slå bygningsmateriale i stykker, så kommer fysikken f.eks. straks til hjælp som forklaring på, hvorfor det kan lade sig gøre. Og en stor del af den tilsyneladende hurtighed blandt mange kampsportsudøvere går ud på, at man bevæger alle (relevante) dele af kroppen på én gang. Så bevæger man sådan set ikke nogle enkeltdele hurtigt; det ser bare sådan ud. Meget af det er også psykologiske tricks, som man udsætter hinanden for.

Men der er noget, jeg ikke forstår. Vi har haft træning, hvor en person har fået bind for øjnene. Omkring ham går tre mand tilfældigt rundt, og pludselig slår eller sparker én af dem mod hovede, torso eller ben. Den angrebne undviger og nedkæmper angriberen.

Det går for hurtigt til, at den angrebne kan nå at blive bevidst om det. Personen kan ikke engang se skygger gennem bindet for øjnene. Og alle tre personer laver lige meget støj, og der er ikke hørbar forskel på almindelig bevægelsesstøj og støjen under et angreb. Og da slet ikke, hvis to potentielle angribere bevæger sig tæt på hinanden. Lufttrykket kan man næppe mærke, hvis det er et slag mod torsoen. Faktisk går det ligefrem galt, hvis man står og prøver at se noget, høre noget, eller mærke noget. Så bliver man ramt.

Som den angrebne person er der sjældent tvivl om, at angrebet kommer. Man mærker det på en måde, at man pludselig har en fornemmelse af, at der "kommer noget", og man reagerer på en måde, der tilfældigvis får en til at tage fat eller slå i et trykpunkt (som er endnu en ting, som skeptikere vist har et lidt køligt forhold til), der sætter angriberen ud af spillet. Det er dog først bagefter, når kampen er overstået, at man kan spole filmen tilbage og huske, hvad man gjorde, for undervejs "gør man det bare" uden at tænke.

Jeg vil helst forklare det sådan, at der kommer en række indtryk, som er for svage til, at bevidstheden kan opfatte dem. Der er vist noget om, at bevidstheden kræver, at sanseindtryk overstiger en vis tærskel, mens underbevidstheden godt kan blive opmærksom på indtrykkene alligevel. Man bliver bare aldrig bevidst om dem. Men selv med det i baghovedet har jeg meget svært ved at tro, at f.eks. det meget svage lufttryk, den meget svage lyd og uendeligt svage skygger skulle være nok til at man - med ryggen til - kan mærke med en præcision på få centimeter, hvor et slag vil gå ind.

Helst ville jeg helt afvise, at man kan reagere sådan, men når træningen viser en succesrate på 10 ud af 10, så er der ikke tale om held og tilfældigheder. Jeg savner bare en god forklaring.