Det menneskeskabte demokrati

Dette indlæg skulle have væ­ret en kom­men­tar på Eigils blog til ind­læg­get Søvn­dahl af­slø­rer sig selv, men des­vær­re ser kom­men­tar­funk­tio­nen ikke ud til at virke.

Eigil om­ta­ler demo­kra­tiet som et uni­ver­selt prin­cip, ikke et kul­tur­spørgs­mål, og mener derfor, at Vil­ly Søvn­dal under­gra­ver selve ideen om demo­kratiet, når Villy Søvn­dal om­taler det som et spørgs­mål om kul­tur:

Nogle muslimske teologer har påpeget, at såvel Koranen og Menneskerettighederne er nedskrevne af mennesker. Imidlertid er Koranen givet af gud, og er dermed mere autoritativ end Menneskerettighederne, mener teologerne. Fejlen i argumentet er, at argumentetet kun kan accepteres, hvis man tror, at der findes en højere magt omkring regler for menneskelig adfærd end mennesket selv: Fejlen er at påstå, at det ene sæt regler er universelt, mens det andet ikke er det, fordi det andet sæt "bare" er menneskeskabt.

Det er altid problematisk at påstå, at noget er et universelt princip. Hvis noget skal være universelt, må det som mindstemål eksistere i en form, som er upåvirkelig af mennesker. Det er også fremkommet gennem andre end menneskelige processer.

Hvis ikke demokratiet skal ses som en naturlov på lige fod med tyngdekraften, eller som en spirituel lov givet af et metafysisk væsen (hvis man tror på den slags ævl), så må man anerkende, at ideen om demokrati er lige så menneskeskabt som tandfeen.

Det er tydeligt, at opfattelsen af, hvad demokrati dækker over, har ændret sig markant gennem tiden. I de første omtaler af demokrati gjaldt det kun for frie mænd i Athen over 20 år, som mig bekendt i øvrigt forventedes at mødes for at nå til enighed frem for blot at lade flertallet få ret. Siden har opfattelsen af demokrati ændret sig væsentligt, og der er opstået mange former for demokrati.

Det har således i høj grad været afhængigt af den gældende, lokale kultur, hvordan demokratiet skulle tolkes. Villy Søvndal har derfor ikke alene ret i, at demokrati er et kulturelt fænomen; han har også ret i, at der er tale om en kulturel uenighed (jeg ville nok ikke benytte ordet "slagsmål") i fortolkningen af begrebet.