Retspraksis på kanten af loven
| Lix-tal: 50Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Link til indlægget | Kommentarer (0)
Forbudsminister justitsminister Lene Espersen (K) ønsker at finde ud af, hvor langt man kan gå med udvisninger af kriminelle, før man selv har gjort noget, der er ulovligt.
Jeg vil kort nævne, at et sundt retssamfund dømmer en forbrydelse efter omstændighederne. Der er
ingen domstol i et sådant samfund, der forsøger at idømme den strengest
mulige straf. Det er åbenbart noget, som Lene Espersen ønsker at lave om på.
Jeg vil også kort nævne, at en del af den bevæbnede kriminalitet er bandeopgør. Jeg er sikker på, at de etnisk danske bander er meget glade for den konkurrencefordel, de måtte få af Lene Espersens forslag, hvis de selv blot bliver straffet med fængsel, mens deres modstandere bliver straffet med udvisning. Det er jo synd for rockerne, at deres jagtmarker er blevet overtaget af indvandrerbander, og Lene Espersens forslag kan sikkert hjælpe dem med at vinde magten tilbage.
Men der er også et andet aspekt i sagen: Lene Espersen lægger med en sådan udmelding linien for fortolkning af retspraksis fra Justitsministeriet: Justitsministeriet viser, at de mener, at man bør gå helt til grænsen af loven.
Man kan ikke blot tillade sig at være lige præcis så tæt på at være kriminel, at man ikke bliver straffet, man bør tillade sig det. Hensynsløs og destruktiv adfærd er god stil, så længe det ikke er direkte ulovligt. Er der et smuthul i loven, skal det udnyttes, for det gælder om at gå helt ud til lovens grænser.
Det er yderst problematisk. Hvad nu, hvis politiet begynder at rette sig efter Justitsministeriets signaler og går "lige til kanten" overfor almindelige borgere? Det er en opfordring til chikane og det, der er værre. Ud med politibetjenten, der hjælper den gamle dame over vejen, og ind med panseren, der giver hende en bøde for at gå over vejen med sin rullator udenfor fodgængerfeltet.
Ud med sociale forvaltninger, der forsøger at hjælpe familier til at klare sig, og ind med formyndere, der tvangsfjerner børn ved første lejlighed. Ud med god forretningspraksis og ind med tonsvis af "det, der står med småt". Ud med mægling og probemløsning, og ind med et advokatvælde, hvor alle slår på deres ret til at være nogle dumme svin.
Jeg vil kort nævne, at et sundt retssamfund dømmer en forbrydelse efter omstændighederne. Der er
ingen domstol i et sådant samfund, der forsøger at idømme den strengest
mulige straf. Det er åbenbart noget, som Lene Espersen ønsker at lave om på.Jeg vil også kort nævne, at en del af den bevæbnede kriminalitet er bandeopgør. Jeg er sikker på, at de etnisk danske bander er meget glade for den konkurrencefordel, de måtte få af Lene Espersens forslag, hvis de selv blot bliver straffet med fængsel, mens deres modstandere bliver straffet med udvisning. Det er jo synd for rockerne, at deres jagtmarker er blevet overtaget af indvandrerbander, og Lene Espersens forslag kan sikkert hjælpe dem med at vinde magten tilbage.
Men der er også et andet aspekt i sagen: Lene Espersen lægger med en sådan udmelding linien for fortolkning af retspraksis fra Justitsministeriet: Justitsministeriet viser, at de mener, at man bør gå helt til grænsen af loven.
Man kan ikke blot tillade sig at være lige præcis så tæt på at være kriminel, at man ikke bliver straffet, man bør tillade sig det. Hensynsløs og destruktiv adfærd er god stil, så længe det ikke er direkte ulovligt. Er der et smuthul i loven, skal det udnyttes, for det gælder om at gå helt ud til lovens grænser.
Det er yderst problematisk. Hvad nu, hvis politiet begynder at rette sig efter Justitsministeriets signaler og går "lige til kanten" overfor almindelige borgere? Det er en opfordring til chikane og det, der er værre. Ud med politibetjenten, der hjælper den gamle dame over vejen, og ind med panseren, der giver hende en bøde for at gå over vejen med sin rullator udenfor fodgængerfeltet.
Ud med sociale forvaltninger, der forsøger at hjælpe familier til at klare sig, og ind med formyndere, der tvangsfjerner børn ved første lejlighed. Ud med god forretningspraksis og ind med tonsvis af "det, der står med småt". Ud med mægling og probemløsning, og ind med et advokatvælde, hvor alle slår på deres ret til at være nogle dumme svin.
Hvis du kunne lide dette indlæg, så del det med andre:
Emner
RetsopfattelseAbonnement
Skriv en kommentar