Erhvervsrisiko

Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis overfaldet er politisk betinget. Og så alligevel: Når det lige netop er en had-spreder som Jesper Langballe, der bliver angrebet, så er det svært at undgå den snigende tanke, at han med sine hadefulde og fjendtlige udtalelser forlængst har spændt et skilt på sin ryg, hvor der står "spark mig". For hvem mon er mest udsat for at blive overfaldet: Jesper Langballe og de andre fascistoide racister i Dansk Folkeparti eller f.eks. Helle Thorning-Schmidt?

Og det er svært ikke at tænke den tanke, at man for visse politikeres vedkommende (f.eks. Slobodan Milosevich, Saddan Hussein, eller Adolf Hitler) måske kunne have foretrukket, at der var gjort kort proces tidligt i deres karriere. Vel har Jesper Langballe ikke disse personers format, men han udgør en af bækkene i den danske højreekstremismes å.

Med et menneskesyn og en dagsorden som den, Dansk Folkeparti står for, ville det måske være på sin plads, at partiets politikere anså risikoen for at blive overfaldet som en erhvervsrisiko.

PS. Der er i øvrigt noget, der tyder på, at overfaldet måske ikke har været særlig voldsomt. Måske viser det sig at være næsten sammenligneligt med tidligere "overfald", hvor Anne-Lise Jønck Pedersen (DF) havde så få mén efter det, hun havde omtalt som et voldeligt attentatforsøg, at det virkede temmelig utroværdigt.