I praktisk henseende
| Lix-tal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Link til indlægget | Kommentarer (2) | TrackBacks (0)
Hvis du erkender, at der ikke findes guder, må du også erkende, at det ikke betyder noget, hvad en person måtte tro på i den henseende. Det eneste, der betyder noget, er hvad personen gør eller ikke gør på grund af sin tro. Det er kun de håndgribelige resultater, de praktiske følger af troen, der betyder noget. Det, som betyder noget, er handlinger, resultater og effekter, men selve troen - hvem behøver bekymre sig om den, bortset fra de troende?
Der er naturligvis god grund til at undersøge trosretninger, der ofte benyttes som undskyldninger for rædsler over hele verden. Men igen er det rædslerne, ikke troen, der giver grund til bekymring. Hvis den pågældende tro ikke gav anledning til skidt eller godt, ville du så bekymre dig om den?
Giv mig en eneste grund til, at man skulle bekymre sig om selve troen, bortset fra at benytte den som forklaring på - ja, du gættede det - de praktiske følger. Giv mig en eneste grund til, at du som ateist har behov for at bekymre dig om, eller dømme efter, hvad folk måtte tro, bortset fra når det dirigerer deres handlinger på en måde, der i sidste ende påvirker dig. Med mindre du blot ønsker at lege tankepoliti, så tør jeg vædde på, at du ikke kan komme på en anden god grund.
Der er naturligvis god grund til at undersøge trosretninger, der ofte benyttes som undskyldninger for rædsler over hele verden. Men igen er det rædslerne, ikke troen, der giver grund til bekymring. Hvis den pågældende tro ikke gav anledning til skidt eller godt, ville du så bekymre dig om den?Giv mig en eneste grund til, at man skulle bekymre sig om selve troen, bortset fra at benytte den som forklaring på - ja, du gættede det - de praktiske følger. Giv mig en eneste grund til, at du som ateist har behov for at bekymre dig om, eller dømme efter, hvad folk måtte tro, bortset fra når det dirigerer deres handlinger på en måde, der i sidste ende påvirker dig. Med mindre du blot ønsker at lege tankepoliti, så tør jeg vædde på, at du ikke kan komme på en anden god grund.
Du
bekymrer dig om deres tro, fordi de troende opfører sig på en bestemt
måde på baggrund af værdier og moral, som de tilsyneladende udbreder
gennem deres trossystemer.
Jeg kan følge dig 100%.
Tilsvarende betyder det ikke noget, hvad du ikke tror på; det eneste, der betyder noget, er at du opfører dig på en bestemt måde på baggrund af din ikke-tro. Dine handlinger betyder noget, ikke dine holdninger og dine tanker.
Jeg kan stadig følge dig.
Forhåbentlig kan du også følge mig, idet vi er enige om, at det eneste, vi behøver bekymre os om, er de praktiske følger af tro og ikke-tro.
Men tænk så på, hvad det medfører. Hvis det eneste, der har praktisk betydning, er hvordan man opfører sig, så man kunne observere mennesker og iagttage, hvordan deres værdier og moral ansporede dem til en bestemt opførsel - dvs. hvis du kunne benytte dig af en behavioristisk model - ville du så kunne se, hvem der var troende, og hvem der ikke var det? Eller sagt mere brutalt: Ville du kunne adskille troende fra ikke-troende på baggrund af handlinger, der betyder noget?
Hvis der er forskelle mellem troende og ikke-troende, der har nogen praktisk virkning, så kan man lave en sådan adskillelse.
Nogle delte værdier og former for opførsel er uundgåelige. Vi er individer af samme art, og en væsentlig del af vor opførsel må spores til andre forhold end tro. Ønsket om fredelig sameksistens, omend ofte opnået gennem konflikt, er universel og kan ikke tilskrives en bestemt religion (heller ikke selv om hver religion ser ud til at mene, at kun den sikre vejen til evig fred). Rygning ser heller ikke ud til at være betinget af tro.
Men nogle former for opførsel ville vel kunne genkendes som funderet på tro... ikke også?
Hvis ikke, så blev vi tidligere enige om, at det kan være ligemeget, hvad de tror på. Hvis du er ateist og dine valg er nært identiske med en troendes valg, så betyder det i enhver praktisk henseende ikke en døjt, at du er ateist og den anden person er troende. Forskellen er da bare noget, som du forestiller dig. Hvis dit etiske standpunkt og dit værdisæt ansporer dig til at udføre de samme handlinger som den troende, så er der i enhver praktisk henseende ingen forskel.
Måske kan det koges ned til, at den eneste forskel mellem dig og de troende i praksis er, at de troende beder en bøn en gang i mellem og spilder et par timer i kirken hver måned. Du må hellere skynde dig ud og lave en hjemmeside om det, og bruge timevis af tid på at klage over de troende på dit foretrukne ateistiske debatnetværk.
Men måske har du værdier, der får dig til at gøre ting, der adskiller sig tydeligt fra de troendes vaner. Du falder måske ikke for samme moralske panikker, som de gør (ringer frygten for terrorisme en klokke?). Du har måske også svært ved at acceptere argumenter, der appellerer stærkt til moral og værdier (tænk på "danskhed", "kulturen", osv.) Du måler måske ikke menneskelig værdi efter samme målestok som de troende. Du prøver måske ikke at fremstå som en "god" person ud fra deres definition på, hvad en god person er.
Du lever måske anderledes, efter andre regler for opførsel, og du foretager dig måske andre valg, ud fra andre værdier. I så fald er der forskel på dig og de religiøse mennesker. Så har du dine egne værdier, din egen moral og dine egne retningslinier.
Trossystemer inkluderer en række værdier og ekskluderer andre. I kontrast til dette hverken inkluderer eller ekskluderer ateismen nogen specifikke moralsæt eller værdier. Det betyder, at hvis du er ateist, så får du enten din moral fra andre mennesker (og jeg behøver næppe mind dig på, hvilken religion, de fik den fra), eller du skaber den selv, sandsynligvis i konsensus med de mennesker, du vælger at socialisere med. Den blev ikke overdraget sammen med ateismen, for i modsætning til trossystemer har ateismen ikke moralske påbud eller forbud.
Som ateist vil jeg bede dig spørge dig selv: "Lige bortset fra kirkebesøg og bøn, foretager jeg mig nogle valg gennem mit liv, som er anderledes end de troendes?" Hvis svaret er nej, så er de troende i alle praktiske henseender så meget som du selv, at der ikke er noget, du kan tillade dig at klage over.
Og vi to har i så fald ikke mere at tale om, for jeg bryder mig heller ikke om at tale med disse andre mennesker, som du deler værdier med. Jeg gider ikke tale med troende mennesker, og jeg gider ikke tale med ateister, der er identiske med troende mennesker på ethvert andet punkt end påberåbt tro. Hvis du ønsker at tale om moral, så kan du møde disse mennesker i kirken, for det er sandsynligt, at du allerede har talt med dem og fundet rigelig fælles moralsk grund i de førnævnte webfora, eller måske endda i de troendes egne fora, som du besøger. Resten er bare ord og tro, som ikke har nogen praktiske implikationer.
Jeg kan følge dig 100%.
Tilsvarende betyder det ikke noget, hvad du ikke tror på; det eneste, der betyder noget, er at du opfører dig på en bestemt måde på baggrund af din ikke-tro. Dine handlinger betyder noget, ikke dine holdninger og dine tanker.
Jeg kan stadig følge dig.
Forhåbentlig kan du også følge mig, idet vi er enige om, at det eneste, vi behøver bekymre os om, er de praktiske følger af tro og ikke-tro.
Men tænk så på, hvad det medfører. Hvis det eneste, der har praktisk betydning, er hvordan man opfører sig, så man kunne observere mennesker og iagttage, hvordan deres værdier og moral ansporede dem til en bestemt opførsel - dvs. hvis du kunne benytte dig af en behavioristisk model - ville du så kunne se, hvem der var troende, og hvem der ikke var det? Eller sagt mere brutalt: Ville du kunne adskille troende fra ikke-troende på baggrund af handlinger, der betyder noget?
Hvis der er forskelle mellem troende og ikke-troende, der har nogen praktisk virkning, så kan man lave en sådan adskillelse.
Nogle delte værdier og former for opførsel er uundgåelige. Vi er individer af samme art, og en væsentlig del af vor opførsel må spores til andre forhold end tro. Ønsket om fredelig sameksistens, omend ofte opnået gennem konflikt, er universel og kan ikke tilskrives en bestemt religion (heller ikke selv om hver religion ser ud til at mene, at kun den sikre vejen til evig fred). Rygning ser heller ikke ud til at være betinget af tro.
Men nogle former for opførsel ville vel kunne genkendes som funderet på tro... ikke også?
Hvis ikke, så blev vi tidligere enige om, at det kan være ligemeget, hvad de tror på. Hvis du er ateist og dine valg er nært identiske med en troendes valg, så betyder det i enhver praktisk henseende ikke en døjt, at du er ateist og den anden person er troende. Forskellen er da bare noget, som du forestiller dig. Hvis dit etiske standpunkt og dit værdisæt ansporer dig til at udføre de samme handlinger som den troende, så er der i enhver praktisk henseende ingen forskel.
Måske kan det koges ned til, at den eneste forskel mellem dig og de troende i praksis er, at de troende beder en bøn en gang i mellem og spilder et par timer i kirken hver måned. Du må hellere skynde dig ud og lave en hjemmeside om det, og bruge timevis af tid på at klage over de troende på dit foretrukne ateistiske debatnetværk.
Men måske har du værdier, der får dig til at gøre ting, der adskiller sig tydeligt fra de troendes vaner. Du falder måske ikke for samme moralske panikker, som de gør (ringer frygten for terrorisme en klokke?). Du har måske også svært ved at acceptere argumenter, der appellerer stærkt til moral og værdier (tænk på "danskhed", "kulturen", osv.) Du måler måske ikke menneskelig værdi efter samme målestok som de troende. Du prøver måske ikke at fremstå som en "god" person ud fra deres definition på, hvad en god person er.
Du lever måske anderledes, efter andre regler for opførsel, og du foretager dig måske andre valg, ud fra andre værdier. I så fald er der forskel på dig og de religiøse mennesker. Så har du dine egne værdier, din egen moral og dine egne retningslinier.
Trossystemer inkluderer en række værdier og ekskluderer andre. I kontrast til dette hverken inkluderer eller ekskluderer ateismen nogen specifikke moralsæt eller værdier. Det betyder, at hvis du er ateist, så får du enten din moral fra andre mennesker (og jeg behøver næppe mind dig på, hvilken religion, de fik den fra), eller du skaber den selv, sandsynligvis i konsensus med de mennesker, du vælger at socialisere med. Den blev ikke overdraget sammen med ateismen, for i modsætning til trossystemer har ateismen ikke moralske påbud eller forbud.
Som ateist vil jeg bede dig spørge dig selv: "Lige bortset fra kirkebesøg og bøn, foretager jeg mig nogle valg gennem mit liv, som er anderledes end de troendes?" Hvis svaret er nej, så er de troende i alle praktiske henseender så meget som du selv, at der ikke er noget, du kan tillade dig at klage over.
Og vi to har i så fald ikke mere at tale om, for jeg bryder mig heller ikke om at tale med disse andre mennesker, som du deler værdier med. Jeg gider ikke tale med troende mennesker, og jeg gider ikke tale med ateister, der er identiske med troende mennesker på ethvert andet punkt end påberåbt tro. Hvis du ønsker at tale om moral, så kan du møde disse mennesker i kirken, for det er sandsynligt, at du allerede har talt med dem og fundet rigelig fælles moralsk grund i de førnævnte webfora, eller måske endda i de troendes egne fora, som du besøger. Resten er bare ord og tro, som ikke har nogen praktiske implikationer.
Hvis du kunne lide dette indlæg, så del det med andre:
Emner
Ateisme0 TrackBacks
Følgende blogs indeholder trackback-referencer til indlægget I praktisk henseende.
TrackBack URL for dette indlæg er: http://blog.blazingangles.net/MT/mt-tb.cgi/1417
Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad pointen med dette indlæg er. Jeg formoder dog, at galden på en eller anden måde er rettet mod den borgelige fløj, og at du mener, at den kritiserer religion på grundlag af indhold i stedet for konsekvenser.
Men der skyder du forbi målet. Den borgerlige fløj har ikke interesse i at regulere hvad folk tænker, tværtimod, men derimod hvilke konsekvenser deres tanker kan få. Liberalismen taler for individets frihed, for sjæl såvel som legeme - i modsætning til mange andre -ismer, heriblandt en stor rød én.
Det er netop konsekvenserne af de religiøse tanker, som den borgerlige fløj vender sig mod: Konsekvenser i det små, som krav til ændring i mad, kønnenes muligheder mv, eller i store, som terror og forfølgelse.
Anders: Jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan et indlæg med så entydig adresse til ateister med rimelighed skulle kunne opfattes som galde mod højrefløjen.
Men eftersom du giver udtryk for glæde for liberalismen, kan jeg naturligvis godt forstå, at du kan føle det som et angreb mod de borgerlige, eftersom det jo ikke er nogen hemmelighed, at det er på denne fløj, at man finder aktivt forsvar af Folkekirkens særstatus, henvisning til bevarelse af den kristne kultur i partiprogrammerne, osv. Læs indlægget igen og se, om ikke det virker ret tydeligt, at det er rettet mod ateister uanset deres politiske ståsted.
Hvad liberalismen og andre -ismer står for efter din eller min mening er (ganske som religion) temmelig ligegyldigt i praksis: Det handler om at se, hvad mennesker, der erkender sig til de respektive ideologier gør. Hvis liberalistiske politikere i praksis støtter op om kristendom, så er det i praksis det, liberalismen går ud på her i landet, uanset hvordan du eller andre måtte vælge at definere den.