Intellektuelle sorte huller

Det intellektuelle sorte hul er en person, der på grund af forestillinger om sine egne høje evner føler, at andre er forpligtede til at dele deres viden med ham på de punkter, hvor han stadig mangler indsigt. Det er et væsen, der hele tiden søger, fordi deres indre er et gabende sort hul af intethed, der aldrig kan fyldes. De har ingen personlig identitet, og er derfor hele tiden på jagt efter de, der har.

De opsøger en som "nysgerrige" personer - en nybegynder, der "bare lige har et par spørgsmål". Men aldrig så snart har man svaret, begynder spiralen ind i deres ufattelige tomhed, hvorfra intet undslipper. Det intellektuelle sorte hul søger ikke information for at benytte det produktivt. Det eneste, de producerer, er flere spørgsmål. De bliver aldrig tilfredse, samler aldrig informationen til ny indsigt, og bringer aldrig noget værdifuldt tilbage til de, der giver svar. De vil i stedet undersøge svarene og flå enhver fornuft i stykker, så de kan meddele, at de har behov for yderligere forklaringer.

De har som regel behov for personlig vejledning, mens de ignorerer foreslået læsestof og andre muligheder for lærdom, idet de insisterer på, at ens personlige involvering i deres forståelse er nødvendig. De er nødt til at tale med levende autoriteter eller repræsentanter. Skrevne ord er ikke tilstrækkelige. De ønsker "varmen" fra et væsen, så de kan dræne det ned i deres kolde dybder af betænkeligheder og usikkerheder, og de er ikke stillet tilfredse, før de har reduceret deres ofre til samme tilstand.

Deres spørgsmål kan være alt fra større filosofiske emner til personlige småting, som kun burde have interesse for de, der er direkte involverede. De hævder, at deres søgen er "meningsfuld dialog" eller "debat", men resultatet for alle vi andre er spildte ord og spildt papir. Med et motto om, at al information bør være tilgængelig for de, der spørger, har de aldrig selv noget at bidrage med. Deres våbenskjold bærer et evindeligt spørgsmålstegn.

På et tidspunkt, hvis man koldt og kynisk afviser dem, sådan som nogle af os vælger at gøre, kan man være sikker på, at de nok skal opføre sig som en vampyr mod hvidløg. De vil spytte og anklage en for aldrig at have vidst noget til at begynde med i et sidste forsøg på at lokke en ned i deres bundløse brønd, men som enhver vampyrjæger ved, er det kun sølv, der kan slå vampyren ihjel - tavshedens sølv.