Sarah Victoria Bruuns liv kunne være lettere

Jyl­lands-Posten be­nyt­te­de sig for nyligt af en række re­k­la­mer, hvor man så Nelson Man­dela med et surf-board, Dalai Lama på ski samt Ghandi ved en grill. Bil­le­der­ne af disse tre store per­son­lig­he­der var ak­kom­pag­ne­ret af tek­sten "Livet er let­te­re, hvis du ikke siger din mening".

Dette var na­tur­lig­vis en hen­vis­ning til Muham­med-krisen, hvor Jyl­lands-Posten trods sit re­ak­tio­næ­re og frem­med­fjend­ske stand­punkt for­søg­te at tegne et bil­le­de af sig selv som de tre per­son­lig­he­ders hi­sto­ri­ske arv­ta­ger, men lige nu vil jeg nøjes med at be­mær­ke, at det var en genial re­k­la­me.

Jeg brin­ger Jyl­lands-Po­stens slogan, fordi det er værd at huske på, når Uri­a­spo­sten som sæd­van­ligt holder mi­kro­fo­nen for en lang række ha­de­ful­de indlæg, hvor be­ske­den er klar, efter at En­heds­li­stens fol­ke­tings­kan­di­dat i Århus, Sarah Vi­cto­ria Bruun, blev slået ned af en høj­re­na­tio­na­list, der kendte hendes navn og (måske) et­ni­ci­tet.

Kommentatorernes besked på Uriasposten er klar: Det var hendes egen skyld. Hun kunne jo bare lade være med at have de holdninger. Det var godt, at hun blev overfaldet - mener Uriasposten og dens sædvanlige klientel.

Livet ville have sikkert været nemmere for Sarah Victorian Bruun, hvis hun havde holdt mund, for så var hun sikkert sluppet for overfaldet. Men det undskylder ikke voldsmanden, og selv hvis voldsmanden skulle vise sig ikke at have haft et politisk motiv, så er det dog tydeligt for enhver, der læser kommentarerne på Uriasposten, at i hvert fald Uriaspostens kommentatorer og faste støtter mener, at det er et politisk forsvarligt motiv at overfalde medlemmer af venstrefløjen, fordi man har andre holdninger på venstrefløjen. De mener, at voldsmændene ikke blot kan undskyldes, men ligefrem gør en socialt god gerning.

Kim Møller, der bestyrer Uriasposten, er ikke noget fag-geni, men det behøver man heller ikke være for at benytte den taktik, han demonstrerer i sit indlæg om overfaldet: Kim Møller fastholder en facade som en "sober" blogger, og kan derfor ikke selv tillade sig at skrive, at det var Sarah Victoria Bruuns egen skyld, at hun blev overfaldet. Han må få sit peanut-galleri til at bringe dette budskab i stedet, og han er nødt til at give dem ideen, samt pladsen til at skrive den.

Derfor noterer han, at hun er blevet overfaldet, men han sørger for at fremhæve, at hun var venstreorienteret, samt at dette bør opfattes negativt. Denne bold samler de dummere deltagere straks op i bloggens kommentarfelt, som Kim Møller venligt stiller til rådighed for kommentatorerne, uanset hvor ekstreme, deres holdninger er. Disse kommentatorer bruger nu alle de opfordringer til vold, som Kim Møller ikke selv kunne bringe åbenlyst.