Pernille Rosenkrantz-Theils sag om Asmaa Abdol-Hamid

Rune En­gel­breth har et vist behov for at dif­fe­ren­ti­e­re sig fra En­heds­li­sten, og jeg finder hans kritik vel­kom­men­, omend ikke altid lige be­ret­ti­get. Denne gang er den dog helt ved siden af, når han mener, at Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil (S) var den sta­bi­le del, mens En­heds­li­sten flyt­te­de sig.

Den korte pointe i hans indlæg er, at Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil forlod En­heds­li­sten, fordi En­heds­li­sten ikke ville bakke op om­kring Asmaa Abdol-Hamid (EL). Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil mener, at En­heds­li­sten var bukket under for po­puli­stisk pres, og forlod det. I stedet meldte hun sig ind i So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, hvor hun har bedre mu­lig­he­der for at få de ting gen­nem­ført, som hun kæm­pe­de for i En­heds­li­sten. Rune En­gel­breth ar­gu­men­te­rer for, at En­heds­li­sten spil­le­de fallit:

Det lyder måske plausibelt, men der er nogle mangler i argumentet. For det første opstillede Enhedslisten opstillede Asmaa Abdol-Hamid og fastholdt hendes kandidatur, og selv om der var væsentlig modstand (visse steder af mindre berettiget og personlig karakter, som dog også af samme grund gav anledning til uforholdsvis megen støtte fra andre grene af Enhedslisten), så kan man altså ikke forlange kæft, trit og retning. Mener Rune Engelbreth da, at Pernille Rosenkrantz-Theil skal stå tilsvarende uvetydigt bag Socialdemokratiets holdning til 24-årsreglen, partiets NATO- og EU-positive holdning, dets fordelingspolitik, m.m., eller kan uenigheder om kernepunkter måske godt accepteres, hvis bare de handler om andet end muslimer? Eller har Enhedslisten flyttet sig så meget på også disse punkter, at Pernille Rosenkrantz-Theil må befinde sig bedre i Socialdemokratiet?

For det andet for­søg­te Asmaa Abdol-Hamid at stille op som kan­di­dat for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, men by­rå­ds­grup­pen af­vi­ste hendes an­mod­ning med spe­ci­fik hen­vis­ning til, at de ikke ville have hendes sam­men­blan­ding af po­li­tik og re­li­gion. I følge Po­li­ti­ken siger Leif Knud­sen, der var for­mand for den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske by­rå­ds­grup­pe, at be­sty­rel­sen var bange for, at hun ville blande sine re­li­gi­ø­se hold­nin­ger sammen med sine po­li­ti­ske. Da Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil flyt­te­de til et nyt parti, flyt­te­de nissen så­le­des med. Lige netop det for­hold, som i følge Rune En­gel­breth får En­heds­li­sten til at miste sin ek­si­stens­be­ret­ti­gel­se, og som mod­sva­ren­de skulle gøre So­ci­al­de­mo­kra­ti­et til en bedre slag­mark for Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil, er præcis det samme i Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theils nye parti, dog bort­set fra at En­heds­li­sten ud­vi­ste be­ty­de­ligt mindre mod­stand mod Asmaa Abdol-Hamid.