Kristen næstekærlighed i teori og praksis

Der er næppe nogen ikke-tro­en­de eller ikke-kri­sten i Dan­mark, der er slup­pet for at høre denne yderst ned­sæt­ten­de hold­ning om ikke-krist­ne: Hvis ikke det var for kri­sten­dom­men­ og dens næ­stekær­lig­heds­bud, ville vi ikke have fred og for­dra­ge­lig­hed, siger de krist­ne jævn­ligt.

Men hvor­dan for­hol­der krist­ne sig så i prak­sis til næ­stekær­lig­hed? Det giver en ame­ri­kansk un­der­sø­gel­se et meget si­gen­de svar på. Den viser, at ka­to­lik­ker og evan­ge­li­ka­le (pro­te­stan­ter) var blandt de grup­per, der i størst ud­stræk­ning støt­ter brugen af tortur. Her kunne man selv­føl­ge­lig ind­ven­de, at de måske ikke var så stærkt tro­en­de, og at de mere en­tu­si­a­sti­ske føl­ge­re af re­li­gio­nen nok ville have for­stå­et det glæ­de­li­ge bud­skab lidt bedre.

Men nej. Jo mere overbevist praktiserende kristen, man var, desto mere støttede man brugen af tortor. Og jo mindre troende, man var, desto mere var man imod brugen af tortur:

Konklusionen er blot endnu et eksempel på, hvordan vi ikke-troende oplever den kristne såkaldte "næstekærlighed". Vi oplever fjendtlighed, arrogance og overgreb - og kristendommens lange tradition for tortur siden middelalderens hekseforfølgelser er de tydeligvis heller ikke indstillede på at afskaffe.