Tak for den politiske korrekthed

| 1 Comment |
Lixtal: 37Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Nu går de for vidt. Man kan ikke kalde en spade for en spade længere, og vi begår det ene knæfald efter det andet for at lefle for folk, der kommer udefra. Det gode, danske sprog skal ikke udvandes med politisk korrekthed fra "kulturradikale" og "kulturrelativister", som ikke har danske interesser på sinde.

Tror du mig ikke? Så se blot, hvordan firmaer skynder sig at trække produkter væk, bare fordi et delprodukt bliver associeret med noget fy-fy: Haribo skyndte sig at trække et delprodukt tilbage, bare fordi det trak tråde tilbage til engang, hvor man godt måtte være det, der i dag kaldes racist. "Tintin i Congo" var også racistisk og "Lille sorte Sambo" er der næppe en boghandel, der vil sælge, hvis de da overhovedet må.

Det er for langt ude. Jeg vil købe Haribos sorte lakridser og en udgave af "Lille sorte Sambo", og jeg vil synge "Elefantens vuggevise" for mine børn, når de skal sove. Man kan jo næsten ikke have en holdning eller købe et produkt, uden at man træder nogle følsomme folk over tæerne.

Jeg vil have lov til at kalde en spade for en spade, en neger for en neger, og en muslim for muhammedaner. Vi skal væk med al den politiske korrekthed og kalde ting ved deres rette navn!

Men hvad bilder I jer ind at kalde mig racist, når jeg lufter mine holdninger? Det er jeg ved den søde grød ikke. Jeg er indvandrerkritisk, islamkritiker, stolt dansker og kulturforsvarer, men jeg vil ikke finde mig i, at I taler sådan om mig. I kunne ærlig talt godt udvise lidt politisk korrekthed i stedet for at kalde en spade for en spade.

1 Comment

Mimoser med torne.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 06.05.2014 22:08.

Forrige indlæg: Neoliberale myter og grundlæggende økonomi

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.