Alternativet til sammenhæng

| No Comments |
Lixtal: 51Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Da Lars Løkke Rasmussen for nogle år siden forklarede, at han ikke havde skiftet holdning men blot standpunkt, blev han hånet af en befolkning, der ikke forstod, at dette udsagn gav glimrende mening.

Et standpunkt udtrykker, hvad partiet eller politikeren mener, der bør gøres i en specifik sammenhæng. Det kan f.eks. være ens mening om, hvorvidt erhvervslivet skal betale mere eller mindre i skat. En politisk holdning er derimod en "paraply" over en lang række standpunkter. Førnævnte politiker kan derfor godt have det standpunkt, at virksomheder skal betale mere i skat, men alligevel have en holdning om, at virksomhederne skal have tildeles særlige fordele.

Man kan kalde en politisk holdning for en pakkeløsningen, hvor mange standpunkter samles. Eller man kan kalde holdningen for standpunkternes røde tråd. Det er også den politiske holdning, der giver et fingerpeg om, hvad standpunktet i en ny situation vil blive. Det er standpunkterne, der bliver handlet med, når politiske partier skal nå til enighed om en sag.

Det er holdningerne, der fortæller, hvad man kan forvente af partiet, både som vælger og samarbejdspartner og som et af partiets egne politikere. Holdningerne udgør sammenhængen i partiet politik, og sikrer, at partiet ikke blot består af tilfældige meninger om tilfældige ting. Holdningerne fortæller, hvordan partiet tænker, fordi de udtrykker partiets menneskesyn, logik, samfundsopfattelse, natursyn, m.v. Den ydre højrefløjs kombination af klimaskepticisme, ejerskab af våben, det private erhvervslivs ret, kristendom, racisme og homofobi, m.v. udtrykker en særlig tankegang, ligesom den ydre venstrefløj er karakteriseret ved en tankegang, der favner modsatte værdier. Holdningerne formulerer partiets diskurs. De er partiets rygrad.

Det er denne rygrad, som for mig at se gør Alternativet alternativt. Uffe Elbæk, partiets stifter, understreger jævnligt, at partiet er et utraditionelt parti, som ikke passer ind i "højre/venstre-skalaen", men ligger udenfor. Dermed melder Uffe Elbæk sig med 30-40 års forsinkelse for personer i hans aldersgruppe på banen ved at være "utraditionel" og "bryde med konventionerne", sådan som det var på mode at sige i 1970'erne. For at sige det, som det er: Alternativets partiprogram og Uffe Elbæks fremtoning leder tankerne tilbage på de danske hippier, og får partiet til at fremstå som en forsinket hippie-udgave af de Radikale, som Uffe Elbæk brød ud fra.

Tager man Alternativet på ordet, vil Alternativet ikke påtage sig standpunkter, som ligger "til venstre" eller "til højre", og har derfor ikke har nogen holdning til økonomi og fordeling. Det ville være noget vrøvl, og ser man på Alternativets udspil, står det også klart, at partiet har formuleret adskillige standpunkter, som meget præcist kan placeres på den traditionelle politiske skala.

Da jeg spurgte Uffe Elbæk på Twitter, om Alternativet havde konkrete standpunkter, som demonstrerede, at partier står udenfor denne skala, henviste han mig til denne kronik, som partiets øverste politikere har skrevet i fællesskab. Her ligger partiet standpunkter solidt på den sædvanlige venstre/højre-skala. Det, som partiet selv kalder for sit "hovedprincip", deler partiet med samtlige øvrige partier: "[H]vordan Alternativets stemmer vil falde i Folketinget [afhænger af]: Fører forslaget landet i en bæredygtig retning eller ej?". For undskyld mig, men hvilke partier har da den modsatte holdning, siden Alternativet mener at adskille sig fra dem? Ønsker ikke alle partierne at føre landet i en bæredygtig retning, mens de blot er uenige om, hvordan man bedst gør dette? Svaret er nej. Alternativets "hovedprincip" indeholder intet nyt eller anderledes. Deres hovedprincip er indholdsløst. Det er hovedløst.

Det er det, jeg mener med, at rygraden gør Alternativet alternativt: De har ikke nogen. De få standpunkter, som partiet kan formulere i nogenlunde konkret form, ligger solidt indenfor højre/venstre-skalaen, men uden at der er blevet skævet til nogen politisk holdning, da man nåede frem til dem. Manglen på bagvedliggende holdninger gør Alternativet til et enkeltsagsparti med en håndfuld enkeltsager i stedet for at være et parti, der har holdninger, der giver anledning til forudsigelige standpunkter og en forudsigelig politik.

Det efterlader få forskellige fremtidsmuligheder for Alternativet.

Den tidligere politiske udbrydergruppe, Ny Alliance, havde ikke nogen politik, og var begrænset til Naser Khaders ønske om at holde Dansk Folkeparti udenfor politik. Således modelleret efter Naser Khaders tanker indeholdt Ny Alliance et rigeligt tomrum, som Anders Samuelsen og især partiets sponsorer kunne fylde med holdninger. Dermed blev partiet til et "rigtigt" politisk parti, nu uden Naser Khader. Det er tænkeligt, at Alternativet med sin nuværende mangel på egentligt indhold får tilført indhold fra sine første politiske medlemmer, som falder tilbage til deres respektive politiske patter, når først de skal føre konkret politik. Det bliver et fuldstændigt traditionelt parti hvis "alternativer" man - ligesom nu - allerede kan finde hos de øvrige partier.

Det er også muligt, at Alternativet holder sig i live som et holdningsløst parti med deraf følgende ukoordinerede og usammenhængende enkeltsager. Det kan de, så længe Uffe Elbæk har energi til at være involveret. I så fald kræver det en meget vedholdende markedsføring som "alternativt", og ikke mindst de øvrige partier skal nok gøre deres for at påpege sandheden i, at det er Alternativet ikke.

Selv hvis Uffe Elbæk kan holde gejsten, er det ikke sikkert, at Alternativet kan holde sig over spærregrænsen, når nyhedens interesse har lagt sig og alle "alternativerne" har vist sig at være ortodokst traditionelle. Så dør partiet af sig selv. Uffe Elbæk melder sig først ud af politik, og nogle år senere melder han sig ind i et af de eksisterende partier. Her forbliver han lettere anonym med undtagelse af nogle politiske pip fra tid til anden, hvor han fremsætter personlige standpunkter, der afviger lidt fra partilinjen.

"Vi er utraditionelle" har altid været de kortlivede partiers kampråb, og der er mange måder at dø på. Alternativet vil dø som alternativ, for de udgør ikke noget sådant.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 06.06.2015 12:51.

Forrige indlæg: Satanister i logen

Næste indlæg:Den demokratiske illusion

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.