Aminas og Oles sæbekasse tag:blog.blazingangles.net,2011-09-05:/soapbox//7 2012-02-02T16:36:27Z Her finder du diverse strøtanker og måske hele artikler, som Amina Olander Lap og Ole Wolf har skrevet i øjeblikke, hvor vi syntes, at andre måske havde lyst til at høre om det. Emnerne er primært sociale kommentarer og halvdæmoniske perspektiver på tilværelsen. Sæbekassen er tiltænkt dem, der kan lide at læse vores kommentarer. Resten bedes venligst forlade siden i stilhed. Movable Type Pro 5.12 http://blog.blazingangles.net/soapbox/favicon.ico http://blog.blazingangles.net/soapbox/blog-logo.png Modsætningernes usødede muzak tag:blog.blazingangles.net,2012:/soapbox//7.2321 2012-02-02T16:36:27Z 2012-02-02T16:36:27Z Debatkulturen halter i Folketinget, og det burde man kunne sige sig selv: Hvorfor skulle politikerne i Folketinget dog tale væsentligt anderledes til hinanden i Folketingssalen, end når de taler til hinanden i medierne?Nogle politiske kommentatorer foreslår, at det skyldes de... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/
Nogle politiske kommentatorer foresl�r, at det skyldes de yngre politikere, der mangler den halmstr�tyggende, jyske landmands "forstandighed". Det er skam ogs� en fristende konklusion, n�r �ldre medlemmer af Folketinget tilsyneladende h�vder at tage afstand fra den tone, som jakkes�tsb�ller som S�ren Pind (V) benytter, n�r han tilsyneladende finder det vigtigere at h�ne SRSF-regeringen end at gl�des over den, n�r den f�rer hans foretrukne politik. Men den slags politikere har der altid v�ret i Folketinget.

Det er ikke noget nyt, at Folketinget bliver sammenlignet med en b�rnehave, og at tonen har v�ret h�rd, men det var f�rst ved sidste valg, at Venstre indf�rte sm�dekampagner i en valgkamp efter bedste amerikanske forbillede. Det er ogs� nyt, at de �ldre politikere kritiserer deres egne partif�llers tone. Skal man forst� tonen, er det imidlertid ikke politikernes alder, man skal se p�. N�r oppositionen chikanerer regeringen og spilder dens tid ved at stille det samme sp�rgsm�l igen og igen, selv om de allerede kender svarene, er det organiseret og systemisk, ikke udtryk for enkeltpersoners alder.

Politikerne opf�rer sig i Folketinget, som de har l�rt at opf�re sig, n�r de er p� sk�rmen. Her vil seerne have sex, gys og action, og opskriften er simpel: Inviter en k�n ung kvinde fra Enhedslisten i studiet, tils�t koncentrationslejrpolitik med en politiker fra Dansk Folkeparti, og bed dem "diskutere" et emne, de er lodret uenige om i et TV-studie, hvor v�rtens journalistiske indsats er begr�nset til p� skift at sp�rge den ene g�st, om ikke den anden g�st har ret.

P� sk�rmen ser befolkningen den politiker, de bedst kan lide, give den anden politiker t�rt p�. N�r dagens action er overst�et, kan seerne tr�kke sig tilfredse tilbage, enten fordi de kun anerkender deres favorits argumenter og s�ledes f�ler, deres favorit har vundet, eller fordi de befinder sig i en politisk midte, hvor de er uimodtagelige overfor begge parters argumenter, og gammelklogt konkluderer, at sandheden nok ligger et sted i midten, hvor de meget passende selv synes, de befinder sig.

Ingen seer bliver klogere af disse konfrontationer; i bedste fald har man f�et et par yderligere argumenter af sin favoritpolitiker, som man kan gentage, n�r man kommer til at diskutere politik ved familiefesten. Det giver sikkert en form for politisk katarsis at se sine politiske modstandere f� stryg, men der m� vel v�re gr�nser for, hvor mange mentale tarmskylninger, vi har behov for.

Problemet er kort sagt, at skal man debattere konstruktivt, er man n�dt til at have et f�lles udgangspunkt. En nuanceret debat er kun mulig, n�r de store uenigheder er ryddet af vejen, eller i det mindste isoleret fra det emne, der bliver diskuteret. Det giver kun mening at diskutere, om man skal tage bussen eller toget, hvis man er enige om, hvor man vil hen.

B�de venstre- og h�jrefl�j er enige om, at finanskrisen er et stort problem, men fordi de er rygende uenige om de helt principielle l�sningsstrategier, kan de heller ikke v�re enige enige om taktiske tiltag, og da slet ikke nuancerne i disse taktikker. Imidlertid er det netop nuancerne, der bliver taget op til debat, og da fl�jene allerede er uenige om strategien, er debattens indhold p� forh�nd reduceret til b�rnehavens "ja!" og "nej!"-r�b efter hinanden.

Her kunne politikerne indse, at de er s� uenige, at det ikke nytter at debattere menuen i �st, n�r modparten befinder sig i vest. Men medierne har gennem mange �r skabt en debatform, der kr�ver konfrontation, og medierne har v�nnet politikerne til, at de kun kommer i medierne med kontroversielle udtalelser, eller hvis de erkl�rer sig uenige i noget. Skal man h�res som politiker, skal man v�re negativ. Politikerne er om nogen blevet opdraget i det gennem deres eksponering i medierne. Man vinder ikke ved at have ret, men ved at forhindre modstanderen i at f� det. Der myreknippes i sm�fejl og bores i sm� uklarheder, s� ingen politisk modstander f�r mulighed for at forklare sig eller debattere p� de omr�der, der burde debatteres.

L�sningen er s� simpel, at den ligger lige for. Man kunne s�tte Pia Olsen-Dyhr (SF) i studiet med politikeren fra samme parti, Margrete Auken, omkring deres indbyrdes uenighed omkring ACTA. Hvorfor ikke s�tte Thyra Frank (LA) i studiet med Anders Samuelsen (LA) for at diskutere, hvordan hendes forel�bige bidrag til dansk politik - hendes �nske om servering af saftevand p� plejehjemmene - harmonerer med Anders Samuelsens krav om brugerbetaling for enhver s�rlig service? Hvorfor ikke s�tte en politiker i studiet mod et hold eksperter, der kan bidrage med fakta, erfaringer og viden i stedet for holdninger? Hvorfor ikke invitere en politiker i studiet for at konfrontere ham eller hende med de faktiske konsekvenser af dennes politik?

Kunne man ligefrem forestille sig en debat, der ender med, at den ene politiker til sidst erkl�rer sig enig med sin modpart, eller hvor de sammen har fundet et kompromis? Ikke med den debatform, som de danske medier benytter sig af. Jeg s� gerne, at de danske medier behandlede seerne som voksne mennesker, og ikke underholdt os med b�rnehavedebat. Det ville hurtigt smitte af p� debatten og den konstruktive politik i Folketinget.
]]> Højreekstremisterne må ikke erobre gaderne tag:blog.blazingangles.net,2012:/soapbox//7.2320 2012-01-20T10:08:41Z 2012-01-20T10:10:50Z "Højreorienterede" anti-islamister fra flere lande i Europa planlægger at mødes i Aarhus for at starte et fælles arbejde, skriver Politiken. Det er en underdrivelse af rang at kalde dem for "højre­orienterede". Den engelske English Defence League er en voldelig, fascistisk... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ planl�gger at m�des i Aarhus for at starte et f�lles arbejde, skriver Politiken.

Det er en underdrivelse af rang at kalde dem for "h�jre�orienterede". Den engelske English Defence League er en voldelig, fascistisk og h�jreeks�tremistisk organisation. I den danske s�ster�afdeling har lederen netop v�ret f�ngslet for et racistisk overgreb. Det er ogs� fejlagtigt at kalde dem for "islam�kritikere", for de tager sig generelt ikke af, om en person er muslim, hvis blot personen er m�rk i huden.

Det er vigtigt at m�de dem med en massiv moddemonstration, uanset om de v�lger at holde m�de i lukkede og hemmelige omgivelser, eller om de vil fors�ge at mobilisere en demon�stration. Deres forbillede er 1930'ernes Tyskland, hvor det handler om med vold og terror at forhindre politiske modstandere i at komme til orde: De �nsker at "erobre gaden" ved at true eller angribe deres modstandere, s�dan som h�jreeks�tremisterne i �rhus har gjort det gennem flere �r.

Det er en fejl at tro, at h�jreekstremisterne er som alle andre demonstranter. H�jreeks�tremisterne falder udenfor kategorien af demon�strerende, der mister interessen, n�r de ikke bliver h�rt. De g�r ikke i gaderne af samme �rsag som "normale" demon�strerende. De g�r i gaderne for at true. Deres succes�kriterium er ikke at "blive set". De h�ber i stedet, at de enten har held til at nedk�mpe de folk, der m�tte mods�tte sig dem, eller ogs� ser de det som en sejr, at der ikke er nogen, der mods�tter sig dem. De holder sig ikke tilbage, bare fordi der er fri bane - en fri bane er derimod en invitation til at kunne marchere i gaderne, hvorn�r det skal v�re, og ikke bare under en planlagt demon�stration. De kan ikke ties eller ignoreres ihjel.

En modreaktion mod h�jreekstremisme handler ikke om, at venstre�ekstremisme m�der h�jreekstremisme. Det handler om, at helt almindelige og fredelige danskere lige fra det, der ligger til venstre for Enheds�listen og helt ud til Venstre viser h�jre�ekstremis�terne, at vi ikke vil regeres af antidemo�kratiske, voldelige b�ller. Det er vigtigt at vise de h�jre�ekstreme voldsm�nd, at de har er lang vej endnu, at vi er alt for mange til, at de vil kunne standse os med vold og trusler p� gaden.]]> Velbekomme tag:blog.blazingangles.net,2012:/soapbox//7.2319 2012-01-14T16:51:18Z 2012-01-14T18:01:05Z Kære Dansk Folkeparti,Selv om jeg på ingen måde kan tilslutte mig jeres politik, glæder det mig alligevel i udsøgt grad, at I har valgt at benytte mit logo-forslag som endnu et eksempel på Dansk Folkepartis umiskendelige og vedholdende tradition for... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/
Selv om jeg p� ingen m�de kan tilslutte mig jeres politik, gl�der det mig alligevel i uds�gt grad, at I har valgt at benytte mit logo-forslag som endnu et eksempel p� Dansk Folkepartis umiskendelige og vedholdende tradition for at benytte nazistisk symbolik, argumentation, politik og retorik. Oprindeligt troede jeg, at I ikke var interesserede, og jeg lagde det derfor p� nettet til fri afbenyttelse.

Jeg er opm�rksom p�, at der er nogen, der mener, at jeg har lagt en f�lde for jer. Det vil jeg naturligvis afvise: Med enkelte undtagelser i form af bl.a. Martin Henriksen og Kim Christiansen er jeg ikke parat til at tro, at nogen i Dansk Folkeparti kan v�re dum nok til at tage fejl af mit forslag og Dansk Folkepartis hidtidige logo endsige overse, at det parodierede logos form er et hagekors.

I et land som Danmark, hvor b�rn i skolen l�rer om den tyske bes�ttelse hvert for�r, mens de danske TV-stationers sendeflade i samme periode domineres af historiske skildringer af bes�ttelsen, vil ingen kunne overse dette symbol. Jeg vil af samme grund p� det bestemteste afvise de verserende rygter om, at jeg opfatter Dansk Folkepartis lokalformand i K�ge som en komplet idiot p� d�t punkt, n�r hun v�lger at benytte mit logoforslag. (Jeg kender hende ikke desv�rre tilstr�kkelig godt til at kunne udtale mig om hendes kompetencer p� andre punkter). Jeg er sikker p�, at de ledende organer i Dansk Folkeparti har et s� famili�rt forhold til symbolet i logoet, at det for jeres lokalformand var en lige s� naturlig vane at inkorporere symbolet i en avisannonce, som det er for Dansk Folkeparti at inkorporere de holdninger, symbolet beskriver, i jeres politik. Det gl�der mig, at I forst�r symbolikken og ved, hvorn�r det er p� sin plads at benytte det - her som blikfang for Morten Messerschmidt.

Medierne har ogs� spekuleret i, om jeg ville forlange betaling pga. copyright. Her vil jeg gentage teksten, der akkompagnerer mit oprindelige forslag og understrege, at enhver brug er vederlagsfrit. Men selv uden denne betingelse vil jeg ogs� pointere, at der jo er tale om satire, og den slags b�r man ikke k�re s� langt ud, at man ender i Gr�ften. Jeg vil derfor p� ingen m�de l�fte h�nd mod jer p� baggrund af jeres brug af mit logo-forslag.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf]]> Med fjender som disse tag:blog.blazingangles.net,2012:/soapbox//7.2318 2012-01-13T11:17:25Z 2012-01-13T11:17:25Z I går bragte omtrent samtlige medier historien om, at Dansk Folkeparti var kommet til at bruge et nazilogo i en annonce i et lokalblad. Logoet var blevet spottet af Niels Gisli, og herefter blev historien bragt i Sjællands Nyheder, hvor... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ spottet af Niels Gisli, og herefter blev historien bragt i Sj�llands Nyheder, hvor jeg blev interviewet. Herefter eksploderede nyheden om, at Dansk Folkeparti havde benyttet en satirisk modifikation af deres logo, som jeg havde designet.

Min f�rste reaktion var, at det sikkert var nogen, der tog gas p� Dansk Folkeparti. Men eftersom det i s� fald b�de ville v�re en joke af en art, der kunne f� strafretslige konsekvenser, og en noget dyr sp�g i form af betaling for en annonce, g�ttede jeg p�, at det sikkert var en teknisk fejl beg�et af en uheldig designer, der snart ville blive m�dt med erstatningskrav fra Dansk Folkeparti.

Som sidste mulighed g�ttede jeg p�, at Dansk Folkeparti selv havde fremstillet annoncen og bevidst valgt logoet. Derfor svarede jeg, at mens det sikkert var et udtryk for den s�dvanlige mangel p� begavelse i Dansk Folkeparti, s� kunne jeg ikke udelukke, at Dansk Folkepartis lokalformand virkelig havde �nsket at sende et signal, der ikke er fuldst�ndig u�nsket hos Dansk Folkeparti. Eller sagt lidt mere ligeud: Det var reelt muligt, at lokalformanden �nskede at tiltr�kke folk fra den absolut yderste h�jrefl�j.

Til sp�rgsm�let om, hvorvidt jeg ville rejse sag om copyright, svarede jeg nej. P� det tidspunkt havde jeg ganske vist glemt, at jeg i mit oprindelige indl�g havde skrevet, at logoet kunne benyttes vederlagsfrit, men jeg svarede, at det ganske enkelt var for komisk, at Dansk Folkeparti selv benyttede det logo, som jeg havde fremstillet som h�n og satire mod partiet.

I diverse kommentarspor p� de alt for umodererede "debat"-sektioner i diverse medier er der adskillige folk med �benlys fork�rlighed for Dansk Folkeparti, der h�vder, at der ikke er noget hagekors i tegningen, og at man skal se syner for at f� �je p� det. Som en af dem skrev: "Kun en person med sygelig fantasi kombineret med kronisk forf�lgelsesvanvid, kan se et hagekors i dette logo".

Til det kan jeg blot svare, at ganske vist fremstillede jeg ikke den kantede udgave, som det tyske naziparti traditionelt benyttede, men lad mig fjerne enhver tvivl: Det var til fulde tilsigtet, at man skulle kunne se et hagekors i Dansk Folkepartis logo, fordi jeg �nskede at g�re opm�rksom p�, at partiet med en un�dvendigt tilgivende beskrivelse b�r kaldes for kryptonazistisk: Deres realpolitik er i s� h�j overensstemmelse med klassisk nazisme, at forskellene er s� sm�, at det ikke giver mening at diskutere dem.

N�r en af Dansk Folkepartis lokalform�nd valgte at benytte min sarkastiske modifikation, er det sv�rt at tro andet, end at hagekorset har en s� positiv betydning hos vedkommende, at det tydelige symbol ikke gav anledning til et genkendelsens ubehag, der ville f� en normal person til at undre sig over, om der m�ske var noget galt. Uanset, om det var bevidst eller ubevist, er lokalformandens beslutning endnu et blandt mange "Freudian slips", hvor Dansk Folkeparti bevidst eller ubevidst skaber forbindelse til nazisme.

Enhanced by Zemanta
]]> Kære PET tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2317 2011-12-20T12:20:19Z 2012-01-12T21:15:51Z Følgende er d.d. sendt til PET: Kære PET, Jeg har med interesse læst jeres rapport om jeres indsats mod politisk ekstremisme, der blev udgivet d. 14. november 2011. Imidlertid undrer jeg mig over rapportens redegørelse for det venstre­­ekstre­­mistiske miljø. Jeg... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ F�lgende er d.d. sendt til PET:

K�re PET,

Jeg har med interesse l�st jeres rapport om jeres indsats mod politisk ekstremisme, der blev udgivet d. 14. november 2011. Imidlertid undrer jeg mig over rapportens redeg�relse for det venstre��ekstre��mistiske milj�. Jeg vil her fremh�ve f�lgende passage i rapporten:
Venstreekstremistiske aktiviteter er prim�rt rettet mod virksom�heder, stats�in�stitu�tioner eller det h�jre��eks�tre�mistiske milj�. Det venstreeks�tre�mistiske milj� knytter typisk aktioner op p� politiske enkeltsager, f.eks. anti-militarisme, anti-fascisme, anti-racisme, anti-globa­lisering, kampen imod xenofobi, dyre­velf�rd, inte­grations- og asylpo­litik, st�tte til revolu��tion�re bev�gelser i udlandet samt klima��politik. [PET's indsats i forhold til politisk ekstremisme]

Passagen bekymrer mig, fordi jeg i f�lge jeres beskrivelse ser ud til at kvalificere som "ekstremist". Jeg st�tter f.eks. fagforeningerne mod virksomhedernes fors�g p� l�npres m.v., jeg er imod Danmarks deltagelse i Irak og Afghanistan, jeg er imod fascisme og xenofobi, jeg er imod racisme, jeg er imod globalisering, jeg g�r ind for dyrevelf�rd, og jeg st�tter den integrations- og asylpolitik, som normalt formuleres af Enhedslisten og de Radikale. Jeg er usikker p�, hvorvidt min st�tte til udenlandske bev�gelser og klimapolitik kan kategoriseres som st�tte til ekstremisme al den stund, at disse bev�gelser tilsyneladende klassificeres og deklassificeres som terror�bev�gelser i fl�ng; Greenpeace har dog oplevet at blive d�mt under terrorlov�givningen, hvorved min st�tte til Greenpeace formodentlig s�tter mig i samme kategori som den d�mte organisation. Min st�tte har v�ret i form af holdnings�tilkende�givelser, fremm�de i lovlige og anmeldte demon�strationer samt hj�lp til finan�ciering.

Endvidere beskriver rapporten, at:
Det venstreekstremistiske milj� r�der over v�sent�lige IT-kompe�tencer, som bl.a. anvendes til brug for elektro�niske angreb og fors�g p� kompromit�tering af IT-systemer. [PET's indsats i forhold til politisk ekstremisme]

I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg er IT-ekspert, og at jeg i mit seneste job har v�ret ansvarlig for at sikre, at en ca. 1.000 mand stor udviklingsafdeling lever op til Dansk Standard DS484:2005 for IT-sikkerhed; dette har involveret (hypotetiske) fors�g p� at kompromittere IT-systemer indeholdende person�f�lsomme data for st�rstedelen af Danmarks befolkning.

Rapporten n�vner n�rt samarbejde med udenlandske organisationer samt fors�b p� udveksling af v�ben. I en s�dan sammenh�ng er min indsats begr�nset til at undervise en lokal gruppe af overvejende venstreorienterede unge i selvforsvar, idet vi fokuserer p� frig�relse, undvigelse, afv�bning, blokader, l�se o.l. Baggrunden for min undervisning er, at eleverne er nerv�se for, at vores f�lles hjemby vil opleve en optrapning til forholdene i Aarhus, hvor prim�rt venstre�orien�terede har oplevet at blive ofre for koordinerede overfald p� �ben gade af et langt st�rre antal h�jre�ekstr�emister - overfald, der i den borgerlige del af pressen j�vnligt omtales som "sammen�st�d".

Mine forel�bige forbrydelser har hidtil v�ret begr�nset til en enkelt fartb�de samt en situation, hvor jeg k�rte cykel med defekt lygte indenfor lygtet�n�dingstiden. Siden disse lovbrud har jeg v�ret sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efter�retnings�tjeneste i forbindelse med opgaver, jeg har l�st for Forsvaret. Jeg kan end ikke med bedste vilje komme i tanke om situationer, hvor jeg har fors�gt at benytte udemo�kratiske, uparlamen�tariske eller ulovlige metoder. Ikke desto mindre giver jeres rapport et st�rkt indtryk af, at personer som undertegnede er venstre�ekstremister. Jeg vil derfor gerne bede jer redeg�re for f�lgende sp�rgsm�l:

1. Kan PET bekr�fte, at de optegnede s�rdeles inklusive holdninger og tilh�rsforhold, som jeg har citeret her, d�kker en meget stor gruppe mennesker med politiske holdninger lige fra den yderste venstrefl�j til de Radikale?

2. Idet ansatte ved PET m� formodes at tilrette deres �rv�genhed i henhold til rapportens eksplicitte indhold, hvordan sikrer PET sig s�, at PET p� baggrund af de i rapporten optegnede inklusive kendetegn ikke retter mistanke og overv�ger uskyldige personer? Alternativt bedes PET redeg�re for, hvorfor der specifikt b�r rettes mistanke mod min person.

Med venlig hilsen og p� forh�nd tak,

Ole Wolf
(Adresse m.v.)]]> Spørgsmål til Thyra Frank (LA) tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2316 2011-12-08T18:08:06Z 2011-12-08T18:12:11Z Følgende er d.d. sendt til Thyra Frank (LA):Kære Thyra Frank,Det er altid godt at blive positivt overrasket. Derfor er jeg meget glad for at have taget fejl i min hidtidige anskuelse af dig som en person, der alene blev opstillet... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ F�lgende er d.d. sendt til Thyra Frank (LA):

K�re Thyra Frank,

Det er altid godt at blive positivt overrasket. Derfor er jeg meget glad for at have taget fejl i min hidtidige anskuelse af dig som en person, der alene blev opstillet af Liberal Alliance p� grund af kendis-effekten, og som ikke havde nogen egentlige politiske holdninger. Det har du heldigvis modbevist for mig ved din protest mod anbefalingen mod servering af saftevand p� plejehjem; et emne, der falder helt naturligt ind under dit ordf�rerskab i Liberal Alliance hvad ang�r jeres syn p� Danmarks sociale udfordringer her ved indgangen til finanskrisens fjerde �r.

Jeg har imidlertid sv�rt ved at gennemskue, hvordan Liberal Alliances politik g�lder for dit �nske om, at skatteyderne skal p�l�gges udgifter til saftevand til de �ldre. N�r man h�rer de �vrige fremtr�dende politikere i Liberal Alliance udtale sig, henvises der ofte til �get brugerbetaling. Derfor m� jeg vel naturligt formode, at Liberal Alliances syn p� �ldres behov for saftevand er, at dette behov skal l�ses via brugerbetaling: De �ldre, der �nsker saftevand, kan jo blot betale for deres egen saftevand og evt. udbringning, hvis drikken betyder s� meget for dem. (Joachim B. Olsen har for nyligt forklaret, at s�fremt man ikke har r�d til fertilitetsbehandling, er det blot et udtryk for, at man ikke �nsker b�rn; en tilsvarende indstilling m� vel ogs� g�lde det langt billigere saftevand.)

Jeg vil derfor gerne stille dig f�lgende sp�rgsm�l: Hvorfor protesterer Liberal Alliance mod, at K�benhavns Kommune anbefaler, at de �ldre ikke l�ngere b�r f� serveret saftevand, n�r de �ldre blot helt i tr�d med Liberal Alliances �konomiske politik selv kan betale for det, og s�ledes er helt fri for regulering af, hvad de drikker?

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(adresse m.v.)
]]> Venn-stre tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2315 2011-12-06T16:29:47Z 2011-12-06T16:29:42Z Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ ]]> Pind som filmstjerne tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2314 2011-12-04T16:54:40Z 2011-12-04T16:55:07Z Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ ]]> Disse dovne arbejdsløse tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2313 2011-11-28T15:34:08Z 2011-11-28T15:34:14Z Kære alle I, som mener, at Enhedslistens tilstedeværelse som SRSF-regeringens parlamentariske grundlag vil gøre det for nemt at være arbejdsløs. Jeg har hverken tid eller lyst til at svare jer alle enkeltvis, når I fremfører dette argument mod, at Enhedslisten... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ McCarthyistisk dommedagsfrygt.

For det f�rste har jeg sv�rt ved at gennemskue, hvad der er galt i, at det bliver lettere at v�re arbejdsl�s. Vi befinder os lige nu i en global krise, og fyringer rammer bredt og ofte for tiden. I burde vel v�re intelligente nok til at gennemskue, at I selv vil kunne blive ramt, og at det af samme �rsag ikke er i jeres interesse, at det bliver sv�rere at v�re arbejdsl�s. Og selv om I skulle v�re blandt de heldige, kan jeg ikke rigtig forst�, hvorfor I �nsker, at andre skal have det sv�rt. Jeg vil n�digt anklage jer for at bare v�re s�dan nogen, der finder jeres gl�de i andres ulykke.

Et lille stykke hen ad vejen kan jeg godt f�lge jer: Der vil v�re folk, der virkelig ikke gider bidrage til f�llesskabet, og som er tilfredse med at overleve p� en minimal bistand. Men det er jo ikke alle, der er s�dan. Hvis alle var s�dan, at man automatisk blev doven af at f� det nemt eller godt, s� m� det ogs� g�lde jer selv, og i s� tilf�lde kan det ikke g� for hurtigt at s�tte jeres l�n ned, s� I kan komme i gang med at arbejde i stedet for at g� og dandere den. Det ville kl�de jer, om I i s� fald tog jeres egen medicin, med mindre I alts� kan give mig ret i, at langt de fleste mennesker i virkeligheden gerne vil arbejde, n�r det kommer til stykket.

Bevares, det vil sikkert blive dyrere at st�tte gruppen af arbejdsl�se, n�r Enhedslisten har indflydelse p� finanslov og andre regeringsbeslutninger. Det er jeg egentlig ikke i tvivl om. Forskellige politiske systemer fordeler goderne forskelligt, og der vil g� en lidt st�rre sum penge til samfundets svageste individer, n�r regeringen er r�d. Omvendt vil der g� penge til andre grupper, n�r regeringen er bl�. Den seneste bl� regering �dslede et k�mpe opsving op. Den tvang skatteyderne til at betale milliarder i bankpakker, s� krakkede banker alligevel kunne give millionbonusser til deres chefer samt fors�tte deres spekulationer. Den praktisk talt for�rede A. P. M�ller-koncernen den danske olie i Nords�en, hvorved vi er g�et glip af (forel�big!) 76 milliarder kroner. Det vil n�ppe v�re sv�rt at finde en lang r�kke flere eksempler p�, hvordan nogle f� er blevet meget rigere p� manges bekostning i l�bet af Venstres og de Konservatives regeringsperiode.

Jeg t�r godt vove et �je p�, at sammenlignet med den m�ngde penge, VKO har klattet op, er det i sm�tingsafdelingen, hvad SRSF kommer til at "spilde" p�, at arbejdsl�se f�r det en lille smule nemmere. Og s� er vi ikke engang blevet enige om, hvorvidt den sidstn�vnte sum penge er spildt.
]]> Til Finansministeriet angående NemIDs skulte programkode tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2311 2011-11-17T15:01:29Z 2011-11-17T15:07:48Z Følgende er d.d. sendt til Finansministeriet:Kære Bjarne Corydon,Jeg håber, at dette brev når den rette modtager; så vidt jeg har forstået, har Finansministeriet taget det tidligere IT- og Telestyrelsens ansvar for sager vedrørende digital kommunikation med borgerne, og som sådan... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ F�lgende er d.d. sendt til Finansministeriet:

K�re Bjarne Corydon,

Jeg h�ber, at dette brev n�r den rette modtager; s� vidt jeg har forst�et, har Finansministeriet taget det tidligere IT- og Telestyrelsens ansvar for sager vedr�rende digital kommunikation med borgerne, og som s�dan formodentlig ogs� ansvaret for NemID.

I dag er det kommet frem, at DanID har camoufleret udf�rbar kode i filer, som de har gemt og navngivet som billedfiler. Koden er skjult i forskellige filer, hvor de enkelte filers kode er s�rligt udformet, s�dan den kan udf�res p� Windows-, Mac-, og Linux-maskiner: Se http://www.version2.dk/artikel/login-applet-til-nemid-camouflerer-exe-fil-som-gif-32706.

Dette strider imod DanIDs hidtidige forsikringer om, at der ikke ville blive installeret software p� brugernes computer. Det afsl�rer ogs�, hvad IT-Politisk Forening har advaret om kunne ske, nemlig at DanID kan installere software, som de ikke kan eller vil redeg�re for.

Hvad vil Ministeren konkret g�re for at sikre mere �benhed omkring DanIDs reelle adf�rd i udbredelsen af NemID, samt sikringen af borgernes computere mod muligheden for, at der via DanIDs applikation kan installeres overv�gning af brugerne, s�fremt dette skulle blive p�lagt DanID?

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(Adresse m.v.)
]]> Kære Søren Pind tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2310 2011-11-16T16:57:08Z 2011-11-16T16:58:02Z Følgende er d.d. sendt til Søren Pind (V):Kære Søren Pind,Jeg må tilstå, at jeg kun har fulgt halvhjertet med i dine opfordringer til Ole Sohn (SF) om at redegøre for den partistøtte, som det daværende DKP modtog fra det daværende... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ F�lgende er d.d. sendt til S�ren Pind (V):

K�re S�ren Pind,

Jeg m� tilst�, at jeg kun har fulgt halvhjertet med i dine opfordringer til Ole Sohn (SF) om at redeg�re for den partist�tte, som det dav�rende DKP modtog fra det dav�rende USSR, og som han mig bekendt allerede er blevet unders�gt for tidligere.

Jeg vil n�digt vil opfatte dig som s� lavts�gende og ukonstruktiv, som f.eks. dine Facebook-opdateringer s�som "[S�ren Pind] is red-huntin" og en l�ngere r�kke af uv�rdige personangreb kunne give anledning til at tro. En s�dan opf�rsel ville blot f� mig til at aff�rdige dig som et formatl�st og primitivt r�vhul, omend ordet m�ske ville give forkerte associationer til en varme og dybde, som en s�dan adf�rd er foruden.

soren-pind-red-huntin.jpgI stedet vil jeg opfatte det som et tegn p�, at du gerne vil g� foran med et godt eksempel, og vil derfor foresl� f�lgende salomoniske l�sning: Venstre har hidtil v�ret modstander af at redeg�re for sin egen partist�tte, og jeg gl�der mig til at se, at du vil arbejde �rligt p� det, jeg indtil videre v�lger at opfatte som dine politiske m�rkesager omkring specifikke personer i oppositionen. Hvis du sikrer, at Venstre offentligg�r sin partist�tte, s� er jeg sikker p�, at Ole Sohn vil f�le sig presset til at redeg�re for den partist�tte, som hans tidligere parti har modtaget.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(Adresse m.v.)
]]> Teknologieventyret kommer ikke tilbage tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2309 2011-11-14T14:08:04Z 2011-11-14T14:11:49Z [hyphenate]For ca. 15 år siden oplevede Danmark en epoke i mobiltelefoni, hvor Nordjylland for en tid blev kaldt for Europas "Silicon Valley". Adskillige firmaer udviklede mobiltelefoner og software til samme, og ingeniører og udviklere havde nemt ved at finde arbejde... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ For ca. 15 �r siden oplevede Danmark en epoke i mobiltelefoni, hvor Nordjylland for en tid blev kaldt for Europas "Silicon Valley". Adskillige firmaer udviklede mobiltelefoner og software til samme, og ingeni�rer og udviklere havde nemt ved at finde arbejde til en l�n, der nogle steder var ganske udm�rket. Gl�den varede dog kun kort, og elektronik- og softwareindustrien i Aalborg-omr�det er i dag karakteriseret ved mindre entrepr�n�rvirksomheder.

Det har i sagens natur f�et politikere og forretningsudviklere til at stille sp�rgsm�let: "Hvad gik der galt?", og svarene har typisk v�ret forskellige afarter af manglende forretningsforst�else, utilstr�kkelig profilering, d�rlig internationalisering og andre forretningsorienterede forklaringsmodeller. Jeg tror imidlertid, at svaret skal findes et helt andet sted, og at det giver sig selv, n�r man stiller det omvendte sp�rgsm�l: Inden det gik galt, hvad var det s�, der fik det til at g� godt?

Svaret p� d�t sp�rgsm�l er: Vi var ikke specielt dygtige, og hemmeligheden var, at det var der heller ikke andre, der var. I midten og slutningen af 1990'erne var en mobiltelefon ret beset et klodset, primitivt apparat. Det kunne lidet andet end ringe og modtage opkald. Det bet�d, at groft sagt enhver med adgang til GSM-specifikationerne kunne udvikle en mobiltelefon, og markedet var endnu s� sultent, at konkurrencen mellem mobiltelefon­udviklerne var underordnet. Det var et sp�rgsm�l om, hvor mange telefoner, man kunne s�lge, og med hvilken profit, ikke om man ville blive sl�et hverken helt delvist af banen af konkurrenterne. Forbrugerne var ukritiske al den stund, at de var imponerede over selv sm� forskelle, hvor en ekstra linje i display'et eller mulighed for dobbelt- eller trippel-band GSM var de store - og n�sten de eneste - salgsparametre. Den frugtbare jord var udgjort af en umoden teknologi, som ingen endnu havde pr�vet kr�fter med, som kun kr�vede begr�nsede kompetencer og ressourcer at udvikle, og hvis marked gav plads til mange spillere.

Det var ikke s�rlig innovation og specielle evner, der gjorde os til s� st�rke spillere. Det var derimod muligheden for at g� hovedl�st i gang med udvikling af teknologi p� garage-niveau, og flere af firmaerne bar da ogs� rent ledelses­m�ssigt pr�g af, at de var startede af chefen og et par venner i deres garage, hvorp� man sidenhen byggede garagen meget st�rre og fyldte den med 100 ingeni�rer.

Det gik godt, indtil mobiltelefoner blev til apparater, der kr�ver titusindvis af udviklingstimer, hvor den bagvedliggende industri var kompleks, og hvor prisen p� masseproduktion og support blev til store parametre i et klima, hvor markedets t�rst efter mobile telefonopkald er slukket til fordel for brugen af en telefon til noget, man dengang ikke engang brugte en PC til. Nu var l� udfordringen i storproduktion og kompliceret teknologi, hvor ingen opkomling l�ngere har en chance. I den forstand er det naturligvis rigtigt, at det, der gik galt, var at Danmarks industri ikke ejer store research­faciliteter, billige masse­produktions­muligheder, direkte adgang til de st�rste markeder, osv. Det er rigtigt, at vi ikke er internationale, forretnings­orienterede og kan siges at have manglet forretningsforst�else for den forretning, som mobiltelefoner udviklede sig til.

Det er blot farligt at lede efter l�sningen der, hvor det gik galt. S� er det nemlig n�rliggende at tro, at vi skal konkurrere p� de felter, hvor andre lande har haft f�rertr�jen i �revis, ogs� inden det danske mobileventyr. Vi kan ikke konkurrere mod lettiske ingeni�rers l�nninger. Vi har ikke en kinamands chance mod asiatisk masse­produktion. Vi er ikke nordjyske ingeni�rer nok til at fylde s� meget som et lille hj�rne af en enkelt amerikansk research­facilitetet. Det er selvmord at konkurrere p� disse felter. Jeg vil medgive, at en �get forretnings­forst�else eller bedre internationa­lisering sikkert vil kunne gavne mere, end de skader, men vi styrker ikke vores position ved at blive bedre til det, alle andre er langt bedre til, og formentlig vil forts�tte med at v�re bedre til. Vi kan ikke sl� dem p� deres egen hjemmebane.

Derfor b�r vi se p�, hvad der gik godt: Vi var parate til at springe hovedl�st ud i udviklingen af en teknologi, som ingen endnu var dygtige til. Det var vores styrke, at vi turde "forske" i en optimistisk tro p�, at der kunne skabes et marked. Vi gjorde med mobiltelefoner, hvad Steve Jobs gjorde med en Macintosh: Han byggede den i en garage, og det var muligt, fordi en computer p� det tidspunkt var en temmelig primitiv st�rrelse, som enhver idiot kunne bygge. Vores styrke skal ikke v�re at s�lge et avanceret og modnet stykke teknologi. Vi skal ikke v�re produktions-, salgs- og udviklings­mindede p� kendte omr�der, som andre har kortlagt og givet infrastruktur f�r os. Vi skal ikke udvikle med henblik p� at bygge penge, men lege med teknologien og unders�ge dens muligheder. Vores styrke skal ikke ligge i at udf�re lige pr�cis tilstr�kkeligt med arbejde til, at et projekt giver et kendt og forudsigeligt resultat, men i at lede efter yderligere n�le i h�stakken, selv om den f�rste n�l er fundet. Det kr�ver ikke mere "forretnings­forst�else" hos universiteternes uddannede kandidater, tv�rtimod: De studerende skal l�re at ignorere markederne og t�nke i retning af teknologi f�rst, og penge og markeder helst langt senere.
 ]]> Livets skole tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2307 2011-10-22T10:50:46Z 2011-10-22T10:51:53Z Hvad vil det sige at have gået i livets skole? Skal man tro de, der har gået i denne skole, er det en uddannelse, der kan sidestilles med andre uddannelser, og især de videregående uddannelser. Livets skole er særdeles eksklusiv:... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/
Det er imidlertid sv�rt at finde information om uddannelsesforl�bet, og jeg har derfor foretaget en kortl�gning af de kompetencer, som beherskes af individer, der giver udtryk for at have g�et i livets skole. I livets skole forventes du at erhverve dig blandt andet f�lgende f�rdigheder:

Liv og helbred, herunder:

  • Brug af hom�opati, akupunktur, healing, div. kosttilskud, m.v. til �get velv�re.
  • Planl�gning vha. horoskoper pga. deres gran af sandhed.
  • Optagelse af kreditl�n uden bankens indblanding.
Videnskabsteori, herunder:

  • Videnskabsfolk ved ikke noget om det virkelige liv.
  • Videnskabsfolk er tit uenige.
  • Anekdotisk bevisf�relse har st�rst v�gt.
  • Videnskab er bare holdninger (kaldet "teorier"), og din egen holdning er lige s� god som enhver anden.
  • Statistik er skalar-matematik (dvs. hvis statistikken siger �n ud af 10, og de foreg�ende 9 h�ndelser ikke er indtruffet, vil den n�ste h�ndelse indtr�ffe).
  • Der er altid kun to modsatte muligheder.
Kultur, samfund og geografi, herunder:

  • At holde dig ajour med v�sentlige nyheder vha. BT og Ekstra Bladet.
  • At forholde dig kritisk til deltagerne i Robinson og Big Brother.
  • Kristendom har givet os demokrati, og g�r os bedre end andre.
  • Omtrentlig retning til de n�rmeste byer.
  • L�sning af charterferiekataloget.
  • Det er ikke dig personligt, der skal spare p� Jordens ressourcer eller tage hensyn til milj�et.
  • Ord staves, som du v�lger at g�re det.
Politisk forst�else, herunder:

  • Venstre er noget med at v�re imod skat.
  • Sjosjaldemokraterne er noget med fabriksarbejdere.
  • Konservative er en slags Venstre.
  • Enhedslisten og vist nok SF er kommunister.
  • Dansk Folkeparti er noget med den j�vne mand, og de kan ikke lide fremmedarbejdere, fordi de tager dit arbejde og g�r dig til muslim.
]]> Spørgsmål til miljøministeren og vækst- og erhvervsministeren tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2306 2011-10-16T10:31:45Z 2011-11-13T09:11:49Z Følgende er d.d. sendt til Ole Sohn (SF) og Ida Auken (SF):Kære Ole Sohn og Ida Auken,Vi kender alle legenden om manden, der opfandt skakspillet: Da kongen tilbød ham løn for opfindelsen, valgte manden ét hvedekorn for første skaktern, to... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ F�lgende er d.d. sendt til Ole Sohn (SF) og Ida Auken (SF):

K�re Ole Sohn og Ida Auken,

Vi kender alle legenden om manden, der opfandt skakspillet: Da kongen tilb�d ham l�n for opfindelsen, valgte manden �t hvedekorn for f�rste skaktern, to for det n�ste, fire for det tredie, otte for det fjerde, osv. Kongen sagde ja, og opdagede hurtigt, at der skulle udbetales over 18 milliarder milliarder hvedekorn, hvilket var umuligt.

Legenden illustrerer, hvad eksponentiel v�kst indeb�rer. I tilf�ldet med skakbr�ttet er v�ksten 100% - en fordobling for hver tidsperiode. Ved lidt mindre v�kstprocenter er tallet 7% et "magisk" tal, idet denne procentsats svarer til en v�kstfordobling for hver 10 �r ved en fast v�kst p� 7% pr. �r. Man kan generelt rimelig pr�cist beregne fordoblingstiden ved at dividere tallet 72 med v�kstprocenten. En v�kst p� 1,9% p.a. betyder s�ledes en fordobling for hver 38 �r; ved en �konomisk v�kst p� 1,9% vil �konomien med andre ord v�re fordoblet i �r 2050.

Ole, jeg vil gerne stille dig f�lgende sp�rgsm�l som erhvervs- og v�kstminister: Hvorn�r mener du, at �konomien skal v�re fordoblet? Eller alternativt, hvad mener du, at v�kstprocenten skal v�re?

Det er naturligvis ikke tilf�ldigt, at jeg valgte en v�kstrate p� 1,9%, som svarer til en fordobling af �konomien i �r 2050. �r 2050 er nemlig det �r, hvor milj�m�let er en reduktion af CO2-udledningen til det halve.

Indtil videre viser statistikken, at CO2-udledningen er fuldst�ndig proportional med den �konomiske v�kst, ogs� med forbehold for mindre forurenende teknologi undervejs. Ved en fordobling af �konomien i �r 2050 vil CO2-udledningen derfor ogs� v�re fordoblet. Hvis CO2-udledningen alene halveres i forhold til i dag, vil vi i �r 2050 have samme udledning af CO2 som i dag. For at n� klimam�let skal CO2-udledningen alts� dobbelt formindskes - med en tilsyneladende beskeden konstant v�kst p� 1,9% vil der v�re behov for teknologi, der reducerer CO2-udledningen til 25% i forhold til i dag!

Ida, jeg vil gerne stille dig f�lgende sp�rgsm�l som milj�minister: Hvilket niveau af CO2-udledning (i forhold til i dag) mener du, at de n�ste 38 �rs teknologiske udvikling vil give anledning til? Eller alternativt, hvilken �konomisk v�kst vil kunne accepteres, f�r m�let om halvering af CO2-udledningen i �r 2050 er urealistisk?

Kongen beordrede i �vrigt opfinderen halshugget for hans fr�khed.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(adresse m.v.)
]]> Homo-vindsurfing tag:blog.blazingangles.net,2011:/soapbox//7.2305 2011-10-14T19:13:47Z 2011-10-14T19:13:52Z [hyphenate]Da jeg boede i Bay Area i slutningen af 1990'erne, faldt jeg over et billboard-opslag for "Gay Windsurfers". Det var øjensynligt en forening af homoseksuelle, der vindsurfede sammen. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var særligt ved bøsse-vindsurfing al... Ole Wolf http://blog.blazingangles.net/soapbox/ Da jeg boede i Bay Area i slutningen af 1990'erne, faldt jeg over et billboard-opslag for "Gay Windsurfers". Det var �jensynligt en forening af homoseksuelle, der vindsurfede sammen. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var s�rligt ved b�sse-vindsurfing al den stund, at jeg ikke var et oplagt medlem, b�de p� grund af min egen seksualitet og min aldeles manglende interesse i vindsurfing.

Ikke desto mindre fik opslaget mig til at t�nke: Hvad er vindsurfing for b�sser og lesbiske, som vindsurfing ikke er for heteroseksuelle? Jeg havde ganske vist stadig billeder p� nethinden af en ung sk�nhed, der surfede i det gr�ske �hav, mens hun foretog h�ndstand, split, og andre gymnastiske �velser, der i h�j grad fremh�vede hendes figur, men der var stadig en vis afstand til direkte seksualitetafh�ngig vindsurfing. Dyrkede de sex, mens de vindsurfede (hvilket p� sin vis ville v�re imponerende nok), eller var det en form for n�gen-vindsurfing, hvor man af uklare �rsager fandt sin egen seksualitet s� vigtig, at det stod i skarp kontrast til de fleste n�genstrandes indstilling om, at man kan v�re n�gen, uden det skal involvere seksualitet?

Jeg fik aldrig noget svar p�, hvordan en homoseksuel vindsurfer anderledes end en heteroseksuel, men min interesse var heller ikke st�rre, end at jeg undlod at notere mig adressen, s� jeg kunne m�de op og sp�rge. Jeg g�tter p�, at �rsagen er den marginalisering, som homoseksuelle uds�ttes for til trods for, at de udg�r en betragtelig procentdel af befolkningen: De homoseksuelle i San Francisco udg�r en subkultur, som har deres egne regler og "ghettoer", hvis ellers man kan kalde den dyreste og mest eksklusive del af San Francisco for en ghetto. De har en form for abstrakt sammenhold, hvor f�llesskabet defineres ud fra deres seksuelle identitet, ogs� p� alle de omr�der, der intet har med sex at g�re.

Dette sammenhold er nok sv�rt at overf�re til danske forhold, hvor selv store procentdele af samfundet vil have sv�rt at m�des i enkeltsags-forening, fordi vi er et lille folk. Samtidig er den amerikanske identitetsf�lelse mere markant end den danske f�llesskabsorientering (ogs� selv om visse dele af den politiske arena halser efter de amerikanske forhold som en hanhund efter en t�ve i l�betid), og det g�r det mindre attraktivt at samles om f�llesskaber, der tager udgangspunkt i ens egen identitet. Tror jeg.

Det er n�ppe den slags fordybende tanker, der g�r gennem hovedet p� den dansker, der undrer sig over, at homoseksuelle f�ler behov for at holde "Copenhagen Pride" og tilsvarende events. Det er nok endda de f�rreste, der gennemskuer, at marginaliseringen af homoseksuelle n�dvendigg�r en s�dan synlighed: Jo flere, der deltager i Copenhagen Pride, desto mere synligt er det, at der findes en stor gruppe danskere, der er marginaliserede - omend med den rebound-effekt, at en meget stor m�ngde mennesker signalerer det modsatte af marginalisering. Den almindeligt tolerante person observerer derfor med undren, at homoseksuelle finder det n�dvendigt at g�re opm�rksom p� sig selv, fordi den samme tolerante person n�ppe er opm�rksom p� hvor mange fordomme, overfald, lovgivninger, m.v., der rammer homoseksuelle.

Jeg vil i stedet p�pege noget, der sikkert hverken blev overvejet af Bay Area-vindsurferne eller af de danskere, der ser et indslag om Gay Pride i K�benhavn: Der er intet ved vindsurfing, der er spor homoseksuelt. Det giver lige s� lidt mening at diskutere b�sse-vindsurfing, som det g�r at diskutere b�sse-h�jrek�rsel p� vejene. N�r b�sser og lesbiske k�ber ind, er det ikke homo-indk�b. De k�rer ikke i homo-h�jre side af vejen. De homo-t�nker sig ikke om, n�r de l�ser en vanskelig opgave. De homo-laver ikke mad. De homo-klipper ikke h�k. De homo-har ikke hund. De homo-k�ber ikke ind i Bilka. De opf�rer sig faktisk som alle andre, og det ville jeg helst sige, at enhver idiot ville kunne fatte.

copenhagen-pride-regnbue.jpgMen ak. P� trods af s� simple erkendelser er det i �r 2011 stadig et problem, at homoseksuelle kan blive viet. Homo-vielser burde v�re lige s� lidt homo, som indk�b i Bilka er det, men i praksis er vielse - en borgerlig accept af retten til at dyrke sex med hinanden, samt en formaning om, at man s� sandelig herefter skal afholde sig fra sex med nogen anden end sin p� vegne af et fantasiv�sen navngivet "Gud" bevidnede partner - aldeles s�rskilt og forbudt for homoseksuelle. Det er i det religi�se rum, at homoseksuel adf�rd er forbudt og forkert, mens homoseksuelle i enhver anden sammenh�ng ikke opfattes som afvigende. Det er religion, der definerer �gteskab som specielt, og det er religion, der definerer �gteskab som noget, der alene g�lder mand og kvinde.

Der er intet ved �gteskab, som giver anledning til at tale om homo-vielse i stedet for "almindelig" vielse, bortset fra at �gteskab er en religi�s institution, der er s�kulariseret - men ikke af den grund mindre mindre fornuftsfjernt - i samfundet. De �gteskabelige krav kunne v�re ligegyldige al den stund, at religi�se mennesker selv m� leve med de restriktioner, deres religion p�byder dem, at homoseksuelle m� acceptere den homofobi, deres egen religion udviser, eller at kvinder selv m� finde sig i, at deres religion er kvindeundertrykkende... eller alternativt forlade den. Det m� i en v�sentlig udstr�kning v�re op til den enkelte, om han eller hun vil st�tte en religion, der g�r ham eller hende til et hadeobjekt, ligesom man vel m� tillade den enkelte valget mellem at springe ud fra 10. sal eller modtage professionel hj�lp til at komme v�k fra sine problemer. Men de �gteskabelige krav er ikke ligegyldige, fordi de har enorme juridiske og �konomiske f�lger i et samfund, der trods tilsyneladende s�kularisering insisterer p� en for�ldet religi�s tradition i b�de tanke og praksis.

Problemet er, at disse religi�se forvildelser har f�et lov til at eksistere i et sekul�rt samfund, der formelt har vendt ryggen til den gud, der engang definerede kulturen, men som stadig opf�rer sig fuldst�ndigt, som om de stadig troede p� guden. Den religi�st funderede ford�mmelse af seksuelle minoriteter, der ingenlunde er us�dvanlige eller sj�ldne, s�vel som den lovgivning, der f�rer ford�mmelsen meget klart ud i livet, er et uhyre aktuelt problem. Det handler ikke om at v�re for eller imod homoseksualitet, men om at eliminere de holdninger, der g�r homoseksualitet til et problem. Det handler ikke om at st�tte homoseksuelles ret til at blive viet i Folkekirken eller andre steder, men om at g�re vielse til et ligegyldigt ritual, b�de mentalt og legalt.
]]>