Nyeste i Dårlige erfaringer emnet

Danske Bank skiller sig ud fra de øvrige banker ved en markant lavere kundetilfredshed i følge EPN.

Jeg har også selv besluttet mig for at trække alle mine aktiver ud af banken i den hast, det er muligt uden særlige gebyrer. Det skyldes følgende erfaringer:

1. I december 2008, hvor finanskrisen var blevet en realitet, og Danske Bank forsøgte at minimere det uundgåelige tab, fandt min såkaldte bankrådgiver ud af, at dette ville være det helt rigtige tidspunkt at overføre stort set alle mine penge til de pensionsordninger, hvor kunderne mistede deres penge. Dette forhold var Danske Bank - og stort set resten af landet - bekendt med på dette tidspunkt. Det var simpelthen et forsøg på at snyde mig for flere hundrede tusinder kroner.

2. Da jeg på et tidspunkt oplevede misbrug af et af mine kreditkort, blev jeg mødt med åbenlys mistænkelighed fra bankens side. Den bankansatte, jeg talte med, bad mig vente, mens hendes kollega checkede mine konti fra sin terminal. Hun holdt nøje øje med mig, mens hun ekspederede den næste. Da hendes kollega havde checket mine konti, blev jeg mødt af en hel anden imødekommenhed grænsende til smisken. Mens det kan være behageligt at blive ekspederet af en person, der er interesseret i at hjælpe, som han pludselig blev, er det temmelig utilfredsstillende at se, hvor åbenlyst banken gør forskel på folk, der har en god økonomi og folk, der (måske) ikke har det. Det sender nogle meget tydelige signaler om, hvordan jeg vil blive behandlet, hvis jeg en dag sidder i en økonomisk problematisk situation.

3. Amina og en anden forælder var indehavere af den konto, hvor "klassekassens" beløb var indsat. De stod for at overdrage ejerskabet til to nye forældre, hvilket er en formalitetssag, der tager fem minutter. Men da de to forældre mødte i banken, blev de bedt om at gå igen og sætte en aftale i stand, eftersom banken prioriterede de øvrige kunder. (Her valgte min kæreste og den anden forælder prompte at ophæve kontoen, hvilket åbenbart faldt indenfor de prioriteringer, banken skulle efterleve.)

4. Jeg behøver næppe fremhæve Danske Banks rolle i omfattende svindelsager med Stein Bagger samt dens adfærd under finanskrisen.

5. Amina blev flere gange opfordret aktivt til at oprette kreditkort med en samlet kreditgrænse i størrelsesordenen kr. 20-30.000. Men da SU-styrelsen for nyligt blev forsinket, så hendes konto blev overtrukket, var banken meget modvillig til at acceptere en forøgelse af hendes kreditgrænse fra kr. 5.000 til kr. 10.000. Banken ville ikke engang lade hende flytte filial fra Aalborg til Nørresundby, hvor vi bor, fordi der var negativ saldo. De var ikke interesserede i at se kontohistorikken, der ellers ville have afsløret en relativt konstant cash flow, og som på ingen måde gav anledning til mistanke om, at Amina skulle være en dårlig betaler. Igen viser Danske Bank, at hvis man selv meget midlertidigt virkelig har brug for bankens støtte, så er det ikke i Danske Bank, man får den.

6. Det er muligt, at Danske Banks netbank har en del muligheder, men når der skal skrives særlige "howto" om, hvordan man bruger den på Linux og Mac, og jeg slet ikke har været i stand til at få den til at fungere på min installation af Windows Vista, som ikke ville godtage min personlige nøglefil, så er nok også andre IT-ting, Danske Bank ikke vil supportere. Herunder f.eks. en simpel beskyttelse mod phishing.

Jeg kan dog glæde Danske Bank med, at når vi har fundet vores fortrukne bedre alternativ, slipper Danske Bank for at bekymre sig yderligere om, hvorvidt Amina og jeg muligvis kunne være dårlige økonomiske indtjeningskilder.

Det er med yderst forsigtig optimisme, at jeg nu erklærer min langvarige sag mod Call Me afsluttet.

Siden det sidste indlæg om sagen er der sket det, at Call Me ikke betalte de kr. 999,00 rettidigt tilbage, som Forbrugerklagenævnet havde pålagt Call Me at tilbagebetale til mig. Da jeg af denne grund gav Call Me en frist, hvorpå jeg varslede et rykkergebyr, svarede Call Me, at der ikke kunne blive tale om noget sådant, fordi de internt havde krediteret de kr. 999,00 rettidigt (email d. 6. juli 2009):

Det er værd at bemærke, at Call Me i min oprindelige klage på tilsvarende vis forsøgte at undslå sig sine forpligtelser overfor mig som forbruger med henvisning til interne forretningsgange, der ikke har nogen relevans for mig som kunde. Efter nogle dage gjorde jeg skarpt opmærksom på, at jeg ikke kunne godtage denne begrundelse, samt at jeg stadig ikke havde modtaget beløbet (email d. 11. juli 2009):

Efter endnu nogle dage modtog jeg en check fra Call Me på kr. 1.099,00 - dvs. på beløbet plus rykkergebyret. Dermed skulle sagen jo være overstået.

Men måneden efter modtog jeg en note fra Post Danmark, der havde forsøgt at aflevere en pakke fra Call Me. Jeg ringede til Call Me, hvor en hjælpsom supportmedarbejder var villig til at lave en smule detektivarbejde, der afslørede, at Call Me havde fejlregistreret den tilbagesendte, defekte telefon som en reparationssag. Efter den lange reparationstid (en praksis, som Call Me åbenbart stadig følger) havde Call Me sendt telefonen retur til mig.

Det var yderst fristende at modtage pakken og telefonen af to årsager: For det første kunne jeg vælge at modtage telefonen og beholde den, for selv om dette formentlig ville være ulovligt, ville det i mine øjne være en glimrende kompensation for Call Mes behandling af mig. For det andet var jeg oprigtigt nysgerrig efter at se, om Call Me måske igen havde sendt mig en defekt telefon, hvilket ville gøre det muligt at hænge Call Me godt og grundigt ud, før jeg betalte for at returnere en den uretmæssigt modtagne telefon. Jeg valgte dog ingen af de to muligheder; den første, fordi det formentlig ville være ulovligt, og den anden, fordi jeg ikke ønskede at betale portoen.

Post Danmark returnerede formentlig telefonen, hvilket nogle uger senere gav anledning til et fornyet forsøg: Call Me sendte igen - trods min samtale med supportmedarbejderen - en pakke til mig, sandsynligvis indeholdende en telefon. Jeg var denne gang hjemme, da posten ankom med pakken, og benyttede lejligheden til at nægte at modtage pakken.

Dette markerer forhåbentligt et endelig punktum i sagen, der har kørt siden maj 2008.

Man kan åbenbart være for optimistisk omkring Call Me, selv om firmaet både har løjet åbenlyst og forsøgt at manipulere Forbrugerklagenævet og indklageren: Forbrugerklagenævnet og Call Me Call Me havde indgået aftale om, at Call Me skulle tilbagebetale kr. 999,00 for en ikke repareret telefon til mig, men det er endnu ikke sket.

Call Me havde indgået aftale om, at beløbet skulle tilbagebetales inden 14 dage. Call Me forklarede dog, at der af infrastrukturmæssige årsager kunne gå 3-4 uger, før jeg ville modtage en check. Dette accepterede jeg uopfordret via email, hvor jeg påpegede, at hvis ikke jeg modtog indbetalingen inden den dermed resulterende dato, ville jeg pålægge rykkergebyr på kr. 100.00.

Jeg modtog kort efter et svar fra Call Me, hvor Call Me gjorde opmærksom på, at der var sket en fejl under bankoverførslen, og at jeg skulle framelde mig via PBS, så Call Me kunne sende mig en check. Jeg fik ikke nogen forklaring på, hvorfor dette skulle være nødvendigt, men afmeldte min PBS-aftale og sendte en note til Call Me om afmeldingen. Betalingsfristen kom og gik, men jeg har en uge efter fristens udløb hverken ikke modtaget en check eller en forklaring fra Call Me.

Jeg mener, at det er væsentligt at bemærke for sagens videre forløb, at jeg har haft kommunikation med Call Me, og at Call Me i følge deres egen forklaring har forsøgt at overføre beløbet. Call Me har således givet udtryk for, at de ønsker at overføre beløbet, og at der ikke er særlige omstændigheder - såsom manglende modtagelse af den defekte telefon, som jeg sendte tilbage til dem - der står i vejen.

Derfor har jeg d.d. sendt en rykker med pålagt rykkergebyr. Her gør jeg opmærksom på, at såfremt erstatningen ikke modtages, vil jeg sende én yderligere rykker med yderligere pålagt gebyr, før jeg går rettens vej, hvor Call Me vil blive pålagt alle omkostninger. Endvidere har jeg sendte følgende mail til Henrik Larsen, som var chefen, jeg oprindeligt tog kontakt med via email:

From: Ole Wolf 
To: henriklarsen@callme.dk
Subject: Vedrørende Købeloven og Call Mes procedurer omkring samme
Date: Today 18:49:19

Henrik,

Til information kan jeg oplyse, at jeg d.d. har sendt en rykker til Call Me 
med pålagt, varslet rykkergebyr på kr. 100,00 for manglende indbetaling af 
beløbet, idet det trods aftale mellem Call Me og Forbrugerklagenævn om 
overførsel indenfor 14 dage ikke er blevet overført indenfor fem uger.

Din kommentar til dette udbedes.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf

Jeg tvivler på, at Henrik Larsen (eller han stedfortræder, der hidtil har svaret) vil kommentere forholdet, men det er heller ikke så vigtigt, idet min email primært tjener som dokumentation for, at jeg fortløbende har mindet Call Me om deres aftale.

Igen må jeg på det kraftigste advare om at blive kunde hos Call Me, idet denne sag tjener som dokumentation af, hvordan Call Me behandler deres kunder.

Jeg har løbende rapporteret min sag mod Call Me, og Forbrugerklagenævnet er nu nået frem til sin afgørelse: Call Me skal tilbagebetale beløbet kr. 999,00 for en defekt telefon, som Call Me ikke har forsøgt at reparere tilfredsstillende.

I løbet af sagen er det blevet afsløret, at Call Me har forsøgt sig med både billige manipulationstricks og direkte løgn.

I min seneste rapport fremgår det, at Forbrugerklagenævnet havde givet mig medhold, men så nemt skulle det naturligvis ikke gå. Call Me gjorde indsigelse, og havde i følge købeloven ret til at bese telefonen. Jeg indsendte derfor telefonen til Call Me, som kort efter returnerede telefonen til mig i opladet tilstand, med en konkusion til Forbrugerklagenævnet om, at telefonen virkede upåklageligt.

Imidlertid var jeg stadig ikke i stand til at oplade telefonen med hverken den ene eller den anden oplader. Jeg formoder, at Call Me simpelt hen har opladet batteriet i en særlig batterioplader (den slags benytter reperatører af mobiltelefoner sig ofte af, så batterierne kan oplades uafhængigt af eventuelt defekte mobiltelefoner) eller måske erstattet batteriet.

Jeg kontaktede derfor igen Forbrugerklagenævnet, som bad mig indsende telefonen til Forbrugerklagenævnets uvildige ekspert, så han kunne undersøge telefonen. Forbrugerklagenævnet bad bl.a. eksperten om at afgøre, om der var tale om en ny telefon, som Call Me havde hævdet.

Eksperten undersøgte telefonen og konkluderede, at en af komponenterne i ladekredsløbet var beskadiget, og at skaden lignede en fugtskade. Selv om telefonen efter ekspertens bedømmelse var velholdt og i over middel stand måtte eksperten afvise, at der kunne være tale om en helt ny telefon. Endvidere konkluderede eksperten, at telefonen ikke ville kunne repareres.

Jeg kunne således opsummere overfor Forbrugerklagenævnet: Call Me havde påstået, at jeg havde fået en ny telefon. I Call Mes første indvending mente Call Me, at jeg af denne grund skulle tage hensyn til Call Mes interne aftaler med deres underleverandør. Da jeg med Forbrugeklagenævnets enighed kunne afvise denne indvending, valgte Call Me at lyve om telefonens tilstand: Selv om telefonen var både brugt og vurderet umulig at reparere, havde Call Me alligevel påstået, at telefonen var såvel ny som fungerende.

På baggrund af disse oplysninger kontaktede Forbrugerklagenævnet Call Me, der indvilligede i et "forlig", idet Call Me accepterede at tilbagebetale beløbet på kr. 999,00 for den defekte telefon. Jeg afventer nu en check fra Call Me, som i følge Call Me bør ankomme i løbet af nogle uger.

Det giver sig selv, at jeg aldrig kunne drømme om igen at blive kunde hos Call Me, og med mine erfaringer med dette firmas metoder kan jeg kun advare andre om at blive kunder hos Call Me. Sagen viser også, at der er brug for statslig kontrol af markedskræfterne.

Opdatering til mit tidligere indlæg om Forbrugerklagenævnets afgørelse mod Call Me:

Call Me kunne godt mistænkes for at være uvillige til at godtage, at min telefon har den bemeldte defekt, som var at telefonen ikke kunne tændes, og at den ikke kunne lades op. Derfor har jeg optaget telefonens defekt på video, så der er dokumentation for defekten.

Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg forsøger at gå Kontant i bedene, men nogle gange er det bare en god idé at have en form for forsikring.

Bemærk: Siden dette indlæg blev skrevet, har Forbrugerklaget givet mig medhold i min klage over Call Me, idet Call Me er blevet pålagt at refundere telefonens værdi.

Hvis nogen syntes, det var interessant, at jeg havde problemer med at få en defekt telefon repareret ved Call Me (tidl. Debitel), er der sket lidt i sagen i mellemtiden.

Forbrugerklagenævnet godtager sagen

For en måneds tid siden godtog Forbrugerklagenævnet efter temmelig lang reaktionstid endelig sagen, og sendte min klage til Call Me for at modtage deres kommentarer.

Til almindelig information: Amina og jeg har ikke adgang til internettet for tiden, og vi ved ikke, hvornår vi får adgang igen.

Årsagen er, at CyberCity skulle have omlagt mit abonnement til en anden type. I skøn forening med TDC fik CyberCity kommunikeret til TDC, at min forbindelse skulle nedlægges, og TDC har endnu ikke genåbnet den. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår vi igen får adgang til nettet.

Al mail, der er blevet sendt til os siden den 15. juli, er gået tabt. Endvidere vil al mail, der sendes til os, indtil vi igen har forbindelse til nettet, også gå tabt. Det er heller ikke muligt at komme i kontakt med os via fastnet-telefon.

Bemærk: Siden dette indlæg blev skrevet, har Forbrugerklaget givet mig medhold i min klage over Call Me, idet Call Me er blevet pålagt at refundere telefonens værdi.

Siden den 15. maj har jeg måttet leve uden mobiltelefon. Den var købt via Call Me (tidl. Debitel), som desværre viste sig at benytte Telecare som reparatør. Telecare står ikke just øverst på listen over firmaer med tilfredse kunder, hvis man søger på Google.

Efter at have rykket to gange, hvor Call Me kunne for­tæl­le, at de ikke kunne gøre noget, før Te­leca­re havde haft te­le­fo­nen i fire uger, fik jeg en mail om, at jeg kunne få en te­le­fon til låns, for­ud­sat jeg ac­cep­te­re­de, at re­pa­ra­tion­s­ti­den ville ud­vi­des til seks uger. På det tids­punkt var det fem uger siden, jeg havde ind­le­ve­ret den til Call Me.

Samme dag kunne jeg dog se på Te­leca­res re­pa­ra­tions­log, at re­pa­ra­tio­nen netop var af­slut­tet, og at te­le­fo­nen var i fragt. Den 25. maj om af­te­nen - præcis seks uger efter fejl­mel­d­in­gen - modtog jeg en­de­lig te­le­fo­nen.

Den var naturligvis så defekt, som lidt for mange kunders erfaringer med Telecare kunne give anledning til at forvente: Hvor telefonen tidligere ikke kunne tændes, kan den ganske vist tændes og benyttes nu, men den kan ikke lades op.

En af mine kolleger gjorde mig imidlertid opmærksom på forhold i Købeloven, som jeg ikke var opmærksom på. Disse forhold burde gøre det muligt for mig at få en ny telefon uden at skulle gennemgå endnu seks uger uden mobiltelefon. Forbrugerrådet har nemlig nogle bemærkninger omkring købeloven, hvor der direkte henvises til mobiltelefoner:


Med denne fremlæggelse af forholdene omkring mobiltelefoni bør jeg kunne henvise til, at jeg har været gennem ét langvarigt afhjælpningsforsøg, hvor jeg først sent i processen fik tilbude en lånetelefon. Samtidig bør jeg kunne gøre opmærksom på, at sælgeren ikke kan forsøge at vurdere, om det er nødvendigt at undersøge, om min defekte mobiltelefon skal byttes.

Update: Jeg har talt med Call Me, og her er jeg blevet gjort opmærksom på, at deres afdeling for reparation er blevet pålagt at følge processer, der ikke lever op til Købeloven. Call Me mener, at jeg skal indlevere telefonen til ny reparation på trods af, at jeg har ventet i langt længere tid end oplyst, på trods af, at Forbrugerklagenævnet tidligere har givet en kunde medhold i, at ét reparationsforsøg må være nok, og på trods af, at jeg ikke fik stillet en lånetelefon til rådighed. Jeg har skrevet en mail til en chef ved Call Me, som jeg fik oplyst email-adressen på, men forventer, at jeg i løbet af den næste uge vil være nødsaget til at gå via Forbrugerklagenævnet.

Det er beklageligt, at Call Me pr. procedure ikke ønsker at level op til Købeloven, og jeg må derfor som udgangspunkt advare nye kunder mod at benytte Call Me.

Et af årets sommerferieaktiviteter bestod i et besøg på Holmegaard Glasværk. Det var en oplevelse, vi kunne have været foruden, for Holmegaards egen beskrivelse af deres tilbud stod ikke tilnærmelsesvis mål med virkeligheden.

Entreprisen var kr. 89 pr. voksen og kr. 69 for vores ældste barn. Den yngste slap heldigvis gratis ind.

For denne entré tilbød glasværket en reklamefilm, et par touch-skærme med information om glas, en række informations-posters, en gangbro hen over en del af glaspusteriet, og en sti gennem en produktionshal, hvor der kun var yderst sparsommelige beskrivelser af, hvad man så. Endelig var der en butik med et noget begrænset udvalg, hvor vi ikke fandt noget, der faldt i vores smag.

For at give vores ældste barn en oplevelse, betalte vi kr. 129 for, at hun kunne få lov til selv at blæse en vase. Dette indebar en ventetid på to timer, før vi kunne få lov til at få en plads i køen, hvor der var yderligere tre kvarters ventetid med vore to meget utålmodige børn, før hun endelig fik lov til at puste glas under vejledning fra de dertil ansatte glaspustere.

Da hun var færdig, var det ved at være lukketid, og Holmegaard sendte derfor glasset. Vi modtog i dag en pakke fra Holmegaard med den forkerte vase. Vi har kontaktet Holmegaard for at forhøre os om muligheden for at finde den rigtige vase, men vi skal vist være heldige, hvis de bare vil refundere beløbet.

Efter gårsdagens Windows updates opdagede jeg, at min Firefox browser ikke længere var default browser. Flere af mine kolleger kunne bekræfte, at det samme var sket for dem.

Den nye opdatering fra Microsoft overtager simpelt hen konkurrerende browsere på din computer, og sørger for, at det i stedet er Internet Explorer, der starter, når du klikker på et link fra f.eks. din mail eller andre steder.