Nyeste i Borgerlig regering emnet

Søren Pind (V) vil have, at Jens Rohde (V) skal trække sine afsløringer om regeringens Irak-løgne tilbage.

Med Venstres store interesse for ytringsfrihed får Søren Pind sikkert at vide, at han skal trække sit udsagn tilbage.

Da Dansk Folkeparti nægtede at ville rette sig efter EF-domstolens afgørelse, var det formentlig kun den dummeste del af befolkningen, der kunne tro på, at det ville kunne lade sig gøre.

Når Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, giver udtryk for, at det er epokegørende, at Dansk Folkeparti har måttet æde EU-lovgivningen i sig, er det derfor en sandhed med modifikationer: Dansk Folkeparti havde ikke noget valg, og det må man formode, at de godt vidste til at begynde med.

Hvis vi mentalt sætter scenen til Hjallerup marked, hvor de handlende prutter om priserne, så enhver mellemøstlig bazar-tæppehandler må se misundeligt på, er det ganske tydeligt, hvad der skete. Dansk Folkeparti lagde meget hårdt ud: Hvis ikke regeringen ignorerede EU-reglerne, ville Dansk Folkeparti ikke længere støtte regeringen. Dette var en urealistisk høj pris, og regeringen og Dansk Folkeparti måtte naturligvis forhandle sig til en lavere pris.

Den endelige pris ser vi så nu: Dansk Folkeparti har selvfølgelig ikke fået deres første bud, men har i stedet handlet sig frem til en lang række stramninger på udlændingeloven, som de ellers ikke ville have opnået - og det var dét, de oprindeligt var interesserede i.

Det er således ikke nogen sejr, og der er ikke noget epokegørende i, at Dansk Folkeparti har måttet give efter for EU-reglerne. Resultatet af hele denne sag er, at vi har fået yderligere stramninger, som vi formentlig kun har fået, fordi Dansk Folkeparti lagde ud med et første bud, der var så højt, og fordi regeringen (formentlig velvilligt) handlede med dem.

Se også: Ralf Pittelkow overvurderer vælgerne.

Vi ved alle, hvad det vil sige at være en snob, eller hvad det vil sige at snobbe. Men de færreste ved, at man også kan snobbe nedad. Det er, når man gør sig dummere eller mere primitiv for at indynde sig hos folk, som ligger under ens intellektuelle niveau.

At snobbe nedad vil sige, at man mener, at "den jævne mand" eller "simple mennesker" er mere ærlige og mere ægte end de intellektuelle, som man opfatter som mennesker, der burer sig inde i elfenbenstårn. Hermed hæver jeg indsatsen på Rune Engelbreths indlæg om opfattelsen af Birthe Rønn Hornbech som en "ærlig politiker".

Udskiftningen af Bendt Bendtsen fra de Konservative har tilsyneladende flyttet stemmer fra Dansk Folkeparti til de Konservative, skriver DR:


Det vil selvfølgelig vække glæde blande de Konservative og tilsvarende ærgelse ved Dansk Folkeparti, men for befolkningen som sådan vil det næppe betyde det store: De Konservative og Venstre vil ikke kunne danne regering uden Dansk Folkeparti, så mens stemmerne bliver indenfor denne trekantsaffære, har den borgerlige blok ikke mistet magt.

Når de Konservatives glæde over fremgangen har lagt sig, bør de overveje, om den bør ledsages af røde ører. For når der ikke skal mere til end et formandsskift, så må det jo være fordi øvrige forskelle er svære at få øje på. De Konservative har helt klart taget Dansk Folkepartis fremmedfjendske retorik og holdninger til sig, og er ligesom Dansk Folkeparti præget af særlige hensyn til Kristendommen i deres principprogram – et punkt som Venstre nedtonede kraftigt i deres partiprogram for nogle få år siden.

De Konservative - og vi andre - må notere, at hvis stemmerne så nemt kan deles med Dansk Folkeparti, så må det være fordi de Konservative og Dansk Folkeparti er meget ens.

Vi har d.d. med Carina Christensen (K) fået en kulturminister, der har lige så megen kultur, som hun havde familie, da hun var familieminister.

Dansk Folkeparti kræver, at regeringen gør noget ved det danske forhold til EU-reglerne mod den danske udlændingepolitik øjeblikkeligt, eller også vil Dansk Folkeparti ikke stemme for finansloven.

Dermed sidder regeringen i en knibe, for uden Dansk Folkepartis støtte er regeringen i mindretal. På den ene side kan regeringen vælge at ignorere EUs regler og fortsætte den umenneskelige udlændingepolitik, velvidende at det er ulovligt. Dette vil dog kun udskyde problemet, indtil Danmark bliver stævnet ved EF-domstolen. Dette ville være så pinligt for den så EU-venlige regering, at muligheden reelt ikke er til stede.

På den anden side kan regeringen vælge den lovlige metode, som er at forhandle stramningerne ind i den kommende EU-lovgivning. Det vil imidlertid tage mange år, og vil bestemt ikke give de resultater her og nu, som Dansk Folkeparti kræver.

Men hvad skal Dansk Folkeparti gøre? Hverken regeringen eller oppositionen, der jo (bortset fra Enhedslisten) også støtter de danske udlændingeregler kan gøre en døjt ved situationen, bortset fra at rette sig efter EUs regler. Dansk Folkeparti vil ikke få deres vilje, uanset hvem de søger alliancer med.

Ralf Pittelkow mener, at Pia Kjærsgaard dermed sidder med en grim abe, fordi Dansk Folkeparti har fremsat en trussel, som de reelt ikke kan bruge som pressionsmiddel.

I min ungdom gav en nu afdød sko­le­in­spek­tør mig et tip til, hvor­dan man ef­fek­tivt kan lukke munden på et brok­ke­ho­ve­de.

Sko­le­in­spek­tø­ren måtte med mel­lem­rum træffe ær­ger­li­ge be­slut­nin­ger eller indgå kom­pro­mi­ser, som nød­ven­dig­vis ville skabe mod­stand hos for­æl­dre­ne. Især én for­æl­der ude i et lan­d­om­rå­de var et brok­ke­ho­ve­de uden lige. Hendes faste bidrag ved hendes di­ver­se kaf­fe­klub­ber med andre for­æl­dre bestod af brok over sko­le­in­spek­tø­ren og skolen. Der blev bag­talt og be­kla­get, så det lig­ne­de en hel in­du­stri.

Sko­le­in­spek­tø­ren løste pro­ble­met ved at indstil­le hende til det, der vist­nok hed sko­le­be­sty­rel­sen. Ganske vist ad­va­re­de læ­rer­ne ham, li­ge­som loyale for­æl­dre også var over­ra­ske­de, men af tillid til hans døm­me­kraft støt­te­de de op om hans indstil­ling. For­æl­de­ren blev så­le­des valgt til be­sty­rel­sen.

Her begyndte forælderens problemer. Nu var hun selv medansvarlig for de beslutninger, der blev truffet. Hun blev konfronteret med de modstridende interesser, som tvang hende til at indgå de kompromiser og ærgerlige beslutninger, som hun hidtil så ivrigt havde beklaget sig over. Hun var endvidere underlagt tavshedspligt, og kunne heller ikke forklare alle beslutningsgrundlagene, når hun i kaffeklubberne oplevede sine kaffesøstre beklage sig over skolen og dens bestyrelse.

Hun blev upopulær, ikke mindst fordi skoleinspektøren til tider bevidst lod hende blive ansvarlig for dårlige beslutninger, hvor han efterfølgende kunne redde kastanjerne ud af ilden for hende. Ved næste valg til bestyrelsen trak hun sig, og kaffeklubbernes brok var permanent blevet standset.

Anders Fogh Rasmussen har mig bekendt aldrig talt med den pågældende skoleinspektør, men han kender inspektørens taktik: Når man sidder med et brokkehovede, skal man sætte vedkommende i en position, hvor brokkehovedet får ansvar.

Når Niels Krause således spørger, hvorfor Birthe Rønn Hornbech er minister, er hermed et bud på et svar: Det er for at få denne vigtige stemmesluger til at holde mund.

I følge Politiken har et canadisk universitet foretaget en undersøgelse, der viser korrelation mellem ansigtets bredde og tendensen til aggressiv adfærd blandt mænd, idet hormoner, som forårsager aggression, også har indflydelse på ansigtets form.

Undersøgelsen har benyttet sig af ishockeyspillere som forsøgspersoner, og selv om ishockey er en notorisk voldelig sportsgren, er der næppe nogen grund til at tro, at sammehæng mellem ansigtsbredde og tendens til aggression skulle være begrænset til ishockeyspillere. En aggressiv fremfærd - enten i direkte vold eller indirekte gennem holdninger - bør også kunne forventes ved andre grupper.

Derfor er her et par billeder af nogle folketingspolitikere. Døm selv.


Brock Universitys artikel kan findes her. Se i øvrigt også dette indlæg.

Birthe Rønn Hornbech (V) risikerer en næse for at have fortiet sandheden.

Hun har det ikke nemt. Sidst blev der klaget over, at hun sagde for meget.

I følge Politiken har PET konkluderet, at de politiske yderfløje er blevet mere voldeligt anlagte.

Rydningen af Ungdomshuset har i følge PET bidraget til større voldelighed på den venstre del af yderfløjene. Så tak til den borgerlige fløj, der i den grad har støttet rydningen af Ungdomshuset.

Muhammedsagen har bidraget til større voldelighed på den højre del af yderfløjene. Så tak igen til den borgerlige fløj, der i så høj grad har insisteret på deres ret i Muhammedsagen.

Men der er da i det mindste en chance for, at vi ikke hører højreekstremisterne skrige op om højere straffe for voldsomhed denne gang, idet det ikke kun vil ramme venstrefløjen, men også dem selv.