Nyeste i Ekstremisterne emnet

Martin, kan du se dum ud for en 10'er?
Stop, stop! Så meget har jeg altså ikke råd til!

Helt ærligt: Denne in­dre­mis­sion­s­ke præ­di­kant og na­zi­stisk in­spi­re­re­de "lad os lave idræts­lej­re­ i stedet for seksu­a­lun­der­vis­ning"-idiot ser fak­tisk så dum ud, at hans drøm­me­sam­fund med dets so­ci­al­darwi­ni­sti­ske ide­o­lo­gi ville vælge at abor­te­re ham post-natalt på linie med fysisk han­di­cap­pe­de. Martin: Hvis du fik din vilje, ville du blive dræbt.

Fire mand stod på den uofficielle anklagebænk i et lille samfund. Dommeren spurgte den første:

— Har du sagt det, som anklageren hævder?
— Nej, det har jeg bestemt ikke. Jeg har sagt, jeg er pig-slikker. Jeg arbejder med læder, og det at være pig-slikker betyder, at jeg slikker på piggene, før jeg sætter dem i vagthundenes halsbånd. Det gør det nemmere at trykke dem gennem læderet.

Dommeren så skeptisk på ham, og spurgte den næste mand:

— Har du sagt det, som anklageren hævder?
— Nej, slet ikke. Jeg har sagt, jeg er slik-pikker. Det er sådan en, som roder i en slikpose og samler lige netop de stykker op, man selv bedst kan lide. Det er ligesom en fugl, der pikker i maden: Slik-pikker.

Dommeren virkede langt fra overbevist, men spurgte den tredie mand:

— Har du sagt det, som anklageren hævder?
— Nej, det er en fejltagelse. Jeg har sagt, at jeg er pit-ligger. På mit autoværksted kalder vi folk for pit-liggere, når de ligger nede i pitten under bilen.

Dommeren trak vejret dybt, og spurgte den sidste mand:

— Og du er så også slik-pikker eller pig-slikker, formoder jeg?
— Nej, Hr. Dommer, jeg må nok tilstå, at jeg er den ægte vare.

Og i den forbindelse må jeg nok sande, at der dukker en del slik-pikkere, pig-slikkere og pit-liggere op, når de fascistiske og racistiske politikere og grupperinger her i landet forklarer, hvad de er, og hvad de står for.

Morten Messerschmidt (DF) har vundet et sagsanlæg mod BT. I en situation, der bekræfter den gamle sandhed om, at det er fra børn og fulde mennesker, at man skal høre sandheden, havde Morten Messerschmidt blandt andet heilet under afsyngelsen af tyske sange. BT havde derfor skrevet, at Morten Messerschmidt havde hyldet Hitler, men dette opfattede retten som en overdrivelse.

Morten Messerschmidt har nu rettens ord for, at han heilede. Spørgsmålet er selvfølgelig: Var det i virkeligheden en nyopførelse af Springtime for Hitler, eller har jeg overset en yderst oplagt person, som man også heiler til, når man befinder sig så langt ude på højrefløjen som Dansk Folkeparti?

Olie og vand kan som be­kendt ikke blan­des, og som ana­lo­gi gælder denne sand­hed også visse ide­o­lo­gi­ske hold­nin­ger. To re­li­gio­ner, der hver især kræver, at den anden re­li­gion un­der­ord­ner sig, kan ikke bare være enige. I et po­li­tisk møde kan en po­li­tisk hold­ning om ube­tin­get pa­ci­fis­me vil ikke over­le­ve at være i stue med en po­li­tisk hold­ning, der in­klu­de­rer brugen af vold for at få sin vilje. Nogle ting ude­luk­ker sim­pelt­hen hi­n­an­den. Hvis par­ter­ne er for uenige, især om grund­for­ud­sæt­nin­ger for debat eller adfærd, opstår der ikke nogen sød musik af, at mod­sæt­nin­ger­ne mødes. Der bliver kævl, splid og dis­har­mo­ni; skulle en har­mo­nisk tone opstå, er den kortva­rig og til­fæl­dig.

Hvis man træk­ker to så­dan­ne in­kom­pa­ti­b­le grup­per ind i et rum, skal man ikke for­ven­te, at de når til nogen enig­hed eller større for­stå­el­se. I stedet må man forvente, at den stærkest repræsenterede gruppe får den svagest repræsenterede til at tie - blot ikke i erkendelse af uret, men efter ren og skær udmattelse.

Som vært kan man ikke påberåbe sig neutralitet. Man har taget den ene deltagers part ved invitationen. Eller sagt lidt billedligt: Hvis man sætter et lam og en løve i samme rum, har man taget løvens parti.

Politiken har renset afstemningen om årets idealist for spam (dvs. folk, der har stemt mere end én gang ved f.eks. at slette cookies eller benytte anonymizers).

Indtil der blev ryddet op i dette snyderi var det Kurt Westergaard, der havde flest stemmer, men nu er han langt bagud i forhold til Hans Jørgen Bonnichsen.

Det siger en del om hans støtters udemokratiske sindelag, at de bevidst går ind og snyder i afstemninger.

Nogle gange skal man bare holde sin kæft.

Hvis man udtrykker sig i ekstreme vendinger og truer folk med drab, så skal man være sikker - meget sikker - på, at magtforholdene ikke ændrer sig. Man skal være sikker på sine modstanderes fredsommelige sindelag. Man skal være sikker på, at der ikke opstår undtagelsestilstand. Man skal være sikker på, at den truede gruppe ikke bliver presset ud i desperation. Man skal være sikker på, at folk ikke ser en som en person med f.eks. politisk indflydelse. Man skal være sikker på, at folk ikke husker. Man skal være sikker på, at man har forladt byen, hvis Rom bryder i brand.

Man indskriver sig nemlig i små, sorte bøger, når man som Henrik Gøtke fra SIAD siger:

Når Dansk Folkeparti melder ud om en handlingsplan imod racisme, så kan man være vis på, at der stikker noget under. På overfladen kan man glædes - eller løfte på øjenbrynene i skepsis - over det, men det er i hvert fald toner, man ikke forventer fra den kant.

Ved en nærmere læsning fornemmer man dog årsagen til, at Dansk Folkeparti ønsker en handlingsplan mod racisme. Reaktionen fra Dansk Folkeparti kommer efter, at der allerede i år er blevet indrapporteret flere anti-semittiske hændelser end hele sidste år. Dermed står motivationen straks klart, for de befolkningsgrupper, der i samme periode har været fjendtligt stillede overfor Israel ovenpå Israels behandling af Gaza, har primært været muslimer.

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis arabiske borgere udtrykker sig racistisk om israelere, og i den forstand er det rimeligt, at antiracisme ikke ser på farven af de, der begår racistiske handlinger. Det skal der ikke herske tvivl om.

Men med baggrunden for den seneste arabiske racisme mod jøder in mente er Dansk Folkepartis pludselige antiracisme imidlertid yderst tvivlsom. Dansk Folkeparti udnytter, at Israels adfærd i Gaza har givet anledning til racistiske hændelser. Dansk Folkeparti har blot øjnet endnu en chance for et målrettet angreb mod muslimer, idet Dansk Folkeparti rider på bølgen af arabisk indignation mod Israels handlinger. Det er ironisk nok lykkedes Dansk Folkeparti at benytte antiracisme som racisme.

Hykleri betyder, at man opfører sig anderledes, end man hævder. Eller alternativt, at man fremfører et sæt værdier og meninger, der har til hensigt at skjule ens virkelige holdninger. Det foregår ikke nødvendigvis bevidst; psykologisk kan man finde eksempler på hykleri i form af selvbedrag, ofte i form af projektion, hvor man ikke er opmærksom på, at man fordømmer andre for fejl, som man selv besidder. Hykleri kan også kobles sammen med det, der kaldes fundamental attribution error, dvs. at man forklarer sine egne handlinger ud fra ydre påvirkninger, mens andres handlinger forklares ud fra deres personlige karakter: Man dømmer andre for at opføre sig forkert, mens man forsvarer sine egne handlinger som noget, man er nødt til.

Når Dansk Folkeparti og deres peanut gallery på nettet har travlt med at fordømme folk, der ikke vil være mikrofonholdere for Geert Wilders den ene dag, og har lige så travlt med at forhindre ytringsfriheden hos deres modstandere den anden dag, så er det måske hykleri. Det kommer an på, om Dansk Folkeparti hævder, at de generelt går ind for ytringsfrihed, og det er jeg egentlig ikke 100% sikker på, at de gør. Og selv hvis de gjorde, så er det ikke sikkert, at det kvalificerer som hykleri alligevel. Der er noget andet på spil.

Da VU inviterede nazisterne ind i varmen, blev de kritiseret fra flere sider, og der blev demonstreret mod mødet. VU blev anklaget for at styrke nazisternes sag ved at legitimere nazisterne som parlamentarisk deltager, og for at give dem en opmærksomhed, som de ikke fortjener. Det benægtede VU selvfølgelig.

Men nu har vi så også nazisternes ord for det. Jonni Hansen udtaler til Jyllands-Posten, at VU har givet nazisterne en blåstempling, der gør dem mere accepterede. Endvidere har omtalen givet anledning til flere ansøgninger om medlemskab.

Dermed kan vi på venstrefløjen desværre igen sige: Hvad sagde vi. Og vi må igen konstatere, at uanset om højrefløjen formelt og måske ærligt tager afstand fra fascismen, så giver højrefløjen den danske fascisme gode vilkår, både i ord og i handling.

VU-formanden i Århus, Kristian Leer, forsøger at løbe fra ansvaret ved at pointere, at det ikke var VU, der gjorde mødet til en pressesag. Det er sikkert korrekt, at det ikke var VU, der tog kontakt til pressen, men han glemmer, at sagen ikke havde været der uden VUs initiativ. Og selv da kunne de have trukket invitationen tilbage mange gange, da det blev åbenlyst, at sagen ville give omtale. Det var VU, der tilbød at være mikrofonholdere for nazisterne, og det takker Jonni Hansen nu for. For mens han ikke mener, at nazisterne og disse kommende Venstre-folk ikke har meget at være enige om, så er uenigheden trods alt ikke større, end at VU godt kan støtte nazisternes sag ved at blåstemple dem og give dem opmærksomhed. Det skal VU huskes for - og det skal de Kristian Leer også huskes for, hvis han finder vej ind i moderpartiet og bliver kandidat ved valgene.

Jonni Hansen vil naturligvis forsvare sig mod "ballademagerne på venstrefløjen", siger han. Her henviser han til demonstrationen mod nazisterne her til aften, hvor VU legitimerer nazisterne som parlamentarisk deltager ved at mødes med dem.

Men lad os lige huske, hvordan det gik ved sidste demonstration mod nazister i Århus: Inden demonstrationen havde medierne skrevet så meget om de forventede konflikter, at de radikale og socialdemokraterne trak sig tilbage. Det var selvfølgelig ikke nødvendigt. Demonstrationen løb så fredeligt, som en demonstration overhovedet kan foregå. Faktisk var der kun optræk til én episode: Nemlig da nogle nazister havde samlet sig for at skabe problemer, som politiet heldigvis forhindrede dem i.

Så hvad er det, Jonni Hansen ønsker at forsvare sig mod? Ikke noget Han håber bare, at hans folk bliver angrebet, så de kan få en undskyldning for selv at slås. Derfor prøver han at opmuntre til konflikt ved at spille op til, at "nogen" skulle finde på at angribe ham.