Nyeste i Terrorfrygt emnet

Med SFs udmelding om, at det skal være strafbart at besøge hjemmesider med information om terrorisme, og med den store opbakning fra alt, hvad der ligger til højre for SF, rykker vi et skridt nærmere på den statscensur, der kendetegner politistater.

Det står ikke klart, hvordan vordende terrorister skulle forhindres i at opsøge den nødvendige viden, for de hidtidige forsøg med DNS-blokering kan f.eks. omgås helt uden problemer. Ønsker man at sløre sine spor, kan man også hurtigt og nemt gøre det med tor. Det ved terrorister sandsynligvis godt, og man kan forvente, at PET i bedste fald flytter de mere professionelle af slagsen ud i PETs blinde vinkel og spilder energien på folk, der i overvejende grad er harmløse. Øksemanden, der forsøgte at slå Kurt Westergaard ihjel, var således allerede under overvågning, og det var alene politiets sløseri, der var årsag til, at han fik adgang til Kurt Westergaards hus.

Den meget uklare terrorlovgivning gør det dog svært at gennemskue, hvornår man gør noget kriminelt. Hvis du f.eks. støtter FARC, er du skyldig i at støtte en terrorbevægelse efter visse definitioner, men gælder det også, hvis du søger information om gruppen på nettet? Og er du sikker på, at du bør læse om den på f.eks. Oprørs hjemmeside i stedet for en side, som regeringen eller PET sandsynligvis ville opfatte som mindre problematisk? Tør du besøge hjemmesiden for Greenpeace, der her i landet er blevet dømt for terror?

Hvilken situation står du i, hvis du læser om folk, der har kastet med Molotov-cocktails og er nysgerrig efter at vide, hvad de består af, og derfor klikker på en side, der beskriver det? Er du dermed lige så kriminel, som hvis du ser på et mordvåben i en dansk sportsbutik? Skal du beskytte dig mod overvågning, hvis du læser om Theodore Kaczynski på Wikipedia, eller går det først galt, når du fra samme Wikipedia-artikel klikker videre til hans Unabomber-manifest? Er du endegyldigt stemplet, når du finder ud af, hvordan han lavede bomber af gødning og vil vide, hvordan det dog er muligt at lave en bombe af gødning, der (måske) kunne dræbe 168 og såre 680 ved en sprængning i Oklahoma City? Eller er det for sent for din retsskaffenhed, nu hvor du har klikket på dette blogindlæg, hvor jeg fortæller dig, at en sådan bombe fremstilles ved at blande ammoniumnitratsbaseret gødning med dieselolie?

Hvis du troede, at du kunne lære noget om anarki ved at læse "Anarkistens kogebog", så kan den slags opskrifter på diverse chikanerier (hvor ubehjælpsomme og forældede, de end er) måske også bringe dig på en overvågningsliste. Og skulle du være bekymret for, hvad en ven med selvmordstanker måske planlægger, kunne du jo mistænkes for at planlægge et attentat, der skulle camoufleres som selvmord. Måske er du ligefrem landsforræder, hvis du finder Jægerbogen online og vil se, hvordan Googles oversætter maltrakterer den, når Google oversætter bogen til arabisk. Du kunne risikere at blive frataget dit statsborgerskab og blive landsforvist, som nogle af de større idioter i dansk politik foreslår.

Men givet at Kurt Westergaards attentatmand var bevæbnet med en kniv og en økse, og at PET opfattede det som terror, er det måske allerede for galt, at der findes sider som den her, hvor enhver kan købe terrorvåben over nettet. Det link skal du i hvert fald ikke klikke på.

A Tunisian male suspected of planning an assassination of Kurt Westergaard (the artist that drew the infamous picture showing Muhammed with a bomb in his turban) was recently discovered to live virtually next door to Westergaard's home.

This caused understandable uproar; someone suspected of planning an assassination should be arrested.

But the case is alarming for quite different reasons.

Some years ago, following the 9/11 attack, the Danish right-wing government passed an anti-terror legislation, which included the use of so-called "administrative expulsions." They are more severe than they may sound, as they enable the Danish police intelligence agency to state which non-Danish citizens should be expelled from the country without trial based on mere suspicion that they pose a danger to the nation.

This is what happened to the Tunisian male. After suspecting him of planning the assassination of Westergaard, the police intelligence agency assigned him for expulsion from Denmark, referring to the new administrative expulsion option. However, Tunisia is known for its use of torture, and it would be illegal to return the Tunisian male to his home country. The Tunisian male was therefore released from custody and has been able to travel freely, and will never be charged of the crime that he allegedly had planned.

This is evidently absurd, but it gets worse.

The Danish right-wing government had first attempted to expel the Tunisian male to Tunisia nonetheless based on so-called "diplomatic guarantees," a simple, official Tunisian statement that the Tunisian male would not be subjected to torture—obviously a worthless guarantee that earned the Danish government heavy criticism from Amnesty International, the UN Human Rights Commitee, and several other human rights organizations. The Danish government responded to the criticism by postponing its decision to use diplomatic guarantees, and instead ventured further down the path of absurdity:

Not intending to let the assassination suspect go, a resolution was hurried through parliament proposing that the Tunisian male and others living as so-called "tolerated residents" must be sent to the Sandholm camp (a Danish refugee camp whose role in the Danish treatment of refugees has been criticized by human rights organizations) or alternatively be imprisoned until it becomes possible to return them to their home countries.

This all means that in practice the Danish government has proposed that detainees whose case was never tried in court, who never saw the evidence of their crime, and who were thus unable to defend themselves against the accusations, can be imprisoned indefinitely.

Unfortunately, this sounds all too familiar: the US has kept suspects imprisoned for years without trial in Guantánamo. It seems the Danish government was not only more than willing to follow the US into a war in Iraq that has cost countless civilian lives and made life miserable for even more. It now also attempts to implement the US model of Guantánamo on Danish soil.

On the upside, Denmark is part of the European Union and must obey the European Human Rights Convention, which prohibits such imprisonment of suspects without trial. If the Danish government succeeds in passing its new legislation, it will have to answer to the European Human Rights Convention.

Lovene mod terror har vi tidligere har set eksempler på, at man har kunnet bruge til at ramme langt bredere, end det (forhåbentlig) var meningen. Da Greenpeace den 10. juni 2000 modtog en dom for at have trængt ind og sætte et banner op på Landbrugsrådets hovedbygning i København, blev terrorloven taget i brug.

Nu er det så sket igen. Den britiske finansminister Alastair Darling har benyttet en antiterrorlov, som blev vedtaget efter bombeangrebene i London i 2005, til at indefryse islandske værdier i Storbritannien. Loven giver myndighederne mulighed for at indfryse værdier ved mistanke om, at noget kriminelt vil finde sted.

David Edwards fra Amnesty International bemærker, at det ikke er en krænkelse af menneskerettighederne, men at han aldrig har set en terrorlovgivning, der er brugt til noget, der ligger så fjernt fra terror.

Medierne rapporterer, at en kasse med ledninger og væske vitterligt var en bombe. Men jeg er ikke helt overbevist, og det er der nogle grunde til:

Politiet meddelte meget hurtigt til medierne, at de havde fundet en "ægte" bombe på trods af, at den på det tidspunkt slet ikke var blevet undersøgt endnu. På det tidspunkt, da Rullemarie blev sat ind, vidste man stadig ikke, om den indeholdt noget, der kunne sprænges.

Beskrivelsen af bomben - en trækasse med ledninger, fjedre, rør og væsker - lyder som en rigtig dårlig, stereotypiseret Hollywood-udgave af en bombe.

Modtageren, der var murer, kunne fortælle, at han havde åbnet kassen og klippet en snor over. Med mindre det skal forstås sådan, at der var bundet en snor rundt om kassen, som nødvendigvis skulle klippes over, for at kassen kunne åbnes, så er det en lidt underlig oplysning at give politiet. Mureren ville vel kun finde dén oplysning relevant, hvis han havde vurderet, at han nok skulle skynde sig at klippe "den røde ledning" for at undgå sprængning - hvilket så gør det lidt underligt, at han efterfølgende tog på arbejde og først alarmerede politiet, da han kom hjem. Politiet har tilsyneladende brugt forklaringen til at konkludere, at bomben var luremineret, så den ville sprænge, hvis nogen forsøgte at åbne den, hvilket (sjovt nok) ikke skete.

Der er fundet en bombe i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Man er næsten fristet til at sige, at det også var på tide, at en bombealarm var andet end en false-negative, og at politi og terrorskræmte derfor langt om længe har noget at glæde sig over, men glæd jer nu ikke for tidligt.

Den formodede bombe var en trækasse med rør og ledninger, og hvis dette er et tilstrækkeligt kriterium for, at noget er en bombe, har vi formentlig adskillige bomber i vores hjem, herunder et computerbaseret musikanlæg og et par andre projekter.

Indtil videre lyder beskrivelsen mest som noget, en af vores elektrikervenner nok ville have beskrevet som "byggeaffald". Det kan måske forklare, hvorfor bomben i følge Jyllands-Posten ikke i første omgang kunne bringes til detonation, og hvorfor politiet ikke forstår, hvorfor nogen ville placere en bombe det pågældende sted.

Men husk det nu: Hvis ikke det var for vores terrorbevidste borgerlige regering, ville vi have overladt kassen med elektronikaffald til oprydningspersonale eller den ansvarlige byggeplads. Det er godt at vide, at vi ikke spilder kræfterne.

Og som service for de lidt langsommere læsere: En moderne bombe - herunder en IED - ligner ikke noget fra en Hollywood-film, og de fleste bombemænd ville nok også vælge et sted, der udviste lidt mere indelukkede sprængningsforhold end et åbent gadehjørne. Men bevares, det kan da være, at jeg tager fejl, for der findes vel også tungnemme bombemænd.

Update: Politiken har givet historien et lidt mindre dramatisk spin, idet "bomben" omtales som en kasse med ledninger. Jyllands-Posten pisker derimod stadig op til terrorfrygt.

Krigen i Irak er vundet, men det er freden endnu ikke. Der var engang en ekspert i krigsførelse, som skrev sine tanker om krig ned, og hans guldkorn kunne måske forklare lidt af årsagen:
Men hvad ved sådan en gammel idiot også om krig.

Der er altid nogle få idioter, der er parate til at sige, at "det er det værd, hvis det gør det mere sikkert", uanset hvor fascistisk et lovtiltag kunne være. Visiteringer uden lovhjemmel, krænkende forhør, og andre former for genering er helt i orden, hvis man skal med flyet. Man skulle jo nødigt risikere, at den gamle dame med de tykke briller var en terrorist, der havde tænkt sig at manøvrere flyet ind i Rundetaarn ved at true med batterierne fra sit høreapparat.

Som om det ikke var nok, at man på sit pasfoto ikke må ligne sig selv, men absolut skal ligne en forbryder - uden at smile, direkte front og i en belysning, der kun har sin berettigelse i pornofilm.

Hvis jeg så mit eget pasfoto, ville jeg blive mistænkelig på stedet, men det hjælper åbenbart personalet til bedre at se, om jeg er den, jeg udgiver mig for. Jeg synes ikke selv, det ligner, men efter de mange sikkerhedsforanstaltninger, man bliver sendt gennem i en lufthavn, er det vel rimeligt at antage, at jeg kommer til at se sådan ud til sidst.

Men alligevel, her hvor man troede, at det var trukket så langt ud, som man kunne, er der åbenbart folk, der vil gå helt over gevind. Det foreslås, at passagerer bærer et elektronisk armbånd, som fungerer som elektronisk billet, og som kan holde øje med, at de er de rigtige steder på det rigtige tidspunkt ... og som kan give dem et passende elektrisk stød i modsat fald:




Jeg håber virkelig, det er en joke. Men med de vanvittige folk, der findes i dansk politik - f.eks. den borgerlige regering og dens forbudshysteri - er det næsten et for optimistisk håb.

Terroristerne må ikke sætte dagsordenen for dansk politik, siger de borgerlige. De må ikke få lov til at indskrænke vores traditioner for frihed, demokrati, lighed, retfærdighed og menneskerettigheder. Derfor har vi brug for øget sikkerhed. Husk det nu:

I følge terroreksperten Lars Erslev Andersen har Jyllands-Postens ønske om at provokere islamister fået dem til at reagere på provokationen. Jeg kan forestille mig, at regeringens yderligere profilering af Danmark som et fremmedfjendtlige land har gydt yderligere benzin på dette bål.

Jeg foreslår, at regningen for genopbygning af ambassaden samt eventuelle omkostninger for øget beskyttelse af de øvrige danske ambassader bliver sendt til Jyllands-Posten.

Hvis man vil have en bølle til at stoppe med sine bøllestreger, er provokation af bøllen sjældent det bedste middel. Hvis ikke man får andet ud af det, end at bøllen vælger at lukke munden på en, er ordene spildt.