Recently in Religion og tro Category

Peer Plus tager skarpt afstand fra Vatikanets afvisning af, at den naturstridige pålæggelse af cølibat skulle få præsterne til at blive så notorisk pædofile, som den katolske kirke efterhånden har en velkendt tradition for at forsvare.

Jeg tror dog ikke, at det er cølibatet, der får præsterne til at forgribe sig på børnene. Hvis cølibatet fik dem til at blive sexmonstre, ville præsterne vel også udvise en højere tendens til voldtægter af voksne, og det er der mig bekendt ikke nogen viden om, at de gør.

Hvad vi derimod ved, er at kristendom i høj grad handler om faderlig magt, både figurativt (som i "Gud fader") og mere praktisk, hvor "faderen" i form af både den mandlige præst som faderen i hjemmet har en magt, der udspringer fra "alfaderen".

Pædofili er ikke en form for seksualitet på linie med f.eks. homoseksualitet, men er derimod oftest en magtdemonstration fra en person, der ikke har nogen reel magt, og som derfor benytter den seksuelle udnyttelse af børn til at demonstrere sit overtag. I fraværet af en gud har præster jo ikke den magt, de selv tror, og det må de kunne fornemme på et eller andet niveau. For mig at se er det således selve den paternalistiske tradition, der gør kirkerne til en helt oplagt yngleplads for pædofile.

Dette var oprindeligt en kommentar til Peer Plus' indlæg, men det fortjener et blogindlæg i sig selv.

An Analysis of the Description and Use of Religion and Spirituality in Positive Psychology from the Perspective of the Study of Religion

Amina Olander Lap, 2009

Abstract

Positive Psychology (PP) is a relatively new field of psychology that was established in 1999. Its stated purpose is to advance research in well-being, contentment, satisfaction, happiness, positive individual traits, talents, virtues, and the institutions that move individuals towards better citizenship. In this thesis, Amina Lap analyzes the role of religion in selected works written by the PP founders: psychologists Martin E. P. Seligman (MS) and Mihaly Csikszentmihalyi (MC). In addition, Lap examines how MS's and MC's proposal of a new religion based on their own research in flow, meaning, optimism, and hope may be interpreted.

The thesis is divided into three major parts. In the first part, Lap introduces the history of PP and an array of theories and related research in sociology and psychology. Lap has chosen this approach because no significant secondary literature is yet available on PP, and sociological studies of the influence of religion on psychology is also rather limited. Lap's account of theory and related research begins with a description of Abraham Maslow's theory on religion and the criticism it subsequently received. This is followed by an introduction to the attempts of Paul C. Vitz and Svend Brinkmann to classify humanistic psychology as a religion. Lap also introduces the New Age deification of the human self through Paul Heelas' work on self-spirituality, and discusses a variety of key New Age elements of special interest to the later analysis of MS's and MC's views. Lap ends the first part with an introduction to Ninian Smart's model where religion is viewed as a phenomenon that may be described according to seven distinct dimensions.

In the second part of the thesis, Lap discusses a selection of books by MS and MC to identify how the authors view religion, and to examine how their theory of religion fits into their other theories. Lap also explains the authors' proposal of a new religion.

In the third part, Lap analyzes and discusses MS's and MC's statements on religion based on the theories and related research that were introduced earlier in the thesis. This analysis shows that MC in particular is influenced by Maslow's theory on religion, and that much of the criticism against Maslow's theory also applies to MC. By analyzing MS's and MC's use of ideas and techniques borrowed from Buddhism and Hinduism, Lap shows that both MS and MC have uncritically adopted a specific interpretation of these religions as they propose a unified scientific field of psychology and religion—that is, a key element of their proposal is either biased or rests on rather limited scientific insight. Lap finishes the analysis by examining whether PP may be classified as a religion. The analysis indicates that the two authors' thoughts may not readily be classified as a religion; however, like humanistic psychology, PP may be made to function like a religion.

Lap concludes that both MS and MC are primarily concerned with the functional element of religion. Both authors believe that in the past, religions have satisfied a number of human needs that we also need today to avoid depression and feelings of meaninglessness. Both authors also believe that their techniques may satisfy these needs and thus replace religion. Lap concludes that although the authors' proposal of a new religion may function as a religion on certain terms, it does not meet the conditions of the definitions of religion that Lap uses in this thesis. If PP intends to move towards its goal of unifying religion and psychology, Lap speculates that significant self-scrutiny is required by the PP movement.

PDF file (in Danish): An Analysis of the Description and Use of Religion and Spirituality in Positive Psychology from the Perspective of the Study of Religion.

Sæbekassen er p.t. i en mindre betrådt fase på grund af diverse former for travlhed - herunder aktivitet i forbindelse med det forestående kommunalvalg - men en enkelt nyhed bør dog annonceres:

Amina har netop afsluttet sit studium, og er nu cand. mag. i religionshistorie. Hendes gennemsnit for kandidatretningen er 12, og hvis ikke hun dermed har opnået det højeste karaktergennemsnit, der hidtil er givet i dette fag, må de hidtidige indehavere af det bedste resultat fremover dele førstepladsen med Amina.

Amina har sidefag i psykologi, hvor hun også afsluttede faget med et 12-tal. Tillykke til Amina!

Researchers have classified Anton LaVey's so-called “modern Satanism” as a self-spirituality (as defined by Paul Heelas) New Age group, and as a Human Potential Movement group. This paper analyzes LaVey's view of human nature and the human ego in his early works with respect to these classifications by identifying similarities and differences between the characteristics of these classifications and the early writings of LaVey. The analysis concludes that it is reasonable to categorize LaVey's Satanism as both a self-spirituality New Age group and as a Human Potential Movement group; however, this paper proposes that LaVey's modern Satanism is more accurately described as a member of the “prosperity wing” sub-classification of self-spirituality New Age.

Download the paper as a PDF file: Categorization of Modern Satanism—An Analysis of LaVey's Early Writings.

Paven er i USA, hvor han undskylder for katolske præsters omfattende pædofili.

Der er ikke registreret tilsvarende sager i den danske Folkekirke. Og det på trods af organisationens størrelse, og på trods af, at meget sammenlignelige organisationer har helt andre statistikker. Der er kun ganske få sådanne sager i den danske Folkekirke. Meget få. Mistænkeligt få. Utroligt få.

Det er slet ikke usædvanligt at høre en præst forsvare foredragsholdernes ret til at dyrke sex med unge medlemmer i en ideologisk organisation. Nok er den af Carsten citerede præst ikke katolik, men alligevel.

Mens det er en offentlig hemmelighed, at katolske præster er en pædofil klub med særlig glæde for alterdrenge, og mens det ikke skorter på anklager og mistanker om misbrug hos diverse religiøse ledere af ikke-kristne grupper, går den danske Folkekirke stort set helt fri for anklager.

Der er eksempler på pædofili i Folkekirken, ja, men kun ganske få ialt. Folkekirken går påfaldende fri. Mistænkeligt fri.

Lad os kortvarigt vende blikket mod en statsreligion med tilhørende organisation, der på flest mulige måder svarer til Folkekirken - en organisation, der i kulturel, religiøs og udbredelsesmæssig henseende kan opfattes som næsten identisk med Folkekirken.

Den norske kirke er på disse metrikker en meget nær fætter til Folkekirken. Selv om den på alle de øvrige områder er som Folkekirken, er der ved den norske kirke helt andre tal for gejstlig pædofili.

I 2006 kom det frem, at en norsk biskop havde holdt hånden over en præst, der udsatte børn for seksuelle overgreb. I forbindelse med undersøgelserne viste det sig, at den slags overgreb hyppigt finder sted i Norge. Stiftelsen "Kirkens Ressurssenter mot vold og seksuelle overgrep" anslog således i en rapport, at der havde været over 1.100 seksuelle overgreb i kristne miljøer i Norge gennem de seneste 10 år.

Her i landet ser det langt mere positivt ud. I 2002 kunne daværende kirkeminister Tove Fergo således fremlægge en statistik, der viste, at kun fire ansatte i Folkekirken de sidste 35 år havde fået dom for seksuelle krænkelser, dvs. kun en tusindedel af de norske kristnes fortrædelser om året på trods af, at Folkekirken er en smule større. Det er så mange gange færre, at det bør give anledning til stærk mistro overfor mindst et af tallene. Forskellen er simpelthen så stor, at den springer i øjnene og kræver en forklaring.

Når nu den danske Folkekirke ellers minder så meget om den norske kirke, hvorfor er de så lige netop på dette punkt så forskellige? Er den danske Folkekirke virkelig en organisation, hvor pædofili i kirkelig sammenhæng er næsten fraværende?

Svaret er nok langt mindre optimistisk. Det virker simpelt hen usandsynligt, at den danske Folkekirke skulle være markant forskellig fra den norske kirke eller nogen som helst større organisation, kirkelig eller ej. Enhver større organisation vil indeholde mennesker, der på den ene eller anden måde er ustabile; i en organisation med hundredetusindvis af mennesker kan man slet ikke undgå, at der er en større gruppe pædofile.

Dette fænomen underbygges af, at der netop med mellemrum kommer sager frem om personer, der i deres kirkelige arbejde har dyrket pædofili, og Vibeke Møller, landsleder af Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte, har også tidligere påpeget, at i 1/3 af anmeldelserne fra børn om misbrug i 2005 var misbruget sket i kirkeligt regi.

Både sund fornuft og faktiske tal kan således fortælle os, at der selvfølgelig begås pædofili i det kirkelige arbejde i den danske Folkekirke.

Tilbage står så spørgsmålet, hvordan dette passer sammen med en statistik, der kun tæller fire anmeldelser. Vibeke Møller mere end antyder årsagen til Kristeligt Dagblad:

Det er nok det, der er sagens kerne: Den danske Folkekirke er lige så plaget af pædofili som enhver anden større organisation. Forskellen på Folkekirken og de andre organisationer er, at den danske Folkekirke ikke forsøger at forhindre det, men i stedet dækker over det. Måske i mindre grupper, hvor man indbyrdes aftaler at gå stille med dørene. Måske hos enkeltpersoner, der helst ikke vil indrømme, at deres egen religiøse organisation er lige så styg som alle de andre. Måske efter ordre ovenfra, ligesom der er fundet eksempler på i den katolske kirke. Eller måske i varierende kombinationer af dem alle. Uanset hvem der dækker over hvem, så bliver der tydeligvis dækket over pædofili i kirkelige sammenhænge, for der er simpelt hen ikke nogen anden forklaring.

Så hvis du er pædofil, så få dig en karriere som leder af kirkeligt arbejde i Folkekirken. I fraværet af en Jesus til at lade de små børn komme til ham, så lader Folkekirken børnene komme til dig i stedet. Og i fraværet af en Gud til at holde hånden over synderne skal de Folkekirkens menneskelige stedfortrædere nok holde hånden over dig i stedet.

Amina mødes med Tove Fergo (V) i DR2s "Deadline" i aften kl. 22.30. Hendes dårligere halvdel i form af undertegnede ønsker hende naturligvis held og lykke, og håber alt skidt for Tove Fergo og det, hun står for.

Cindy Kuzma skriver i en artikel på Alternet om begrebet "moral panic".

Begrebet dækker over, at et samfund oplever, at der optræder en række forhold, der ikke helt passer ind i samfundets idealbillede af sig selv, så man er nødt til at revurdere sine værdier og sin samfundsstruktur. Der kan f.eks. være tale om forhold, som da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, eller der kan være tale om den mere aktuelle globalisering.

I utrygheden ser man - måske med rette - sin eksisterende kultur truet. Men i stedet for at forholde sig progressiv, hvor man selv tager ansvaret for de ændringer, der sker omkring en, og forstår ens egen rolle i ændringerne, så leder nogle i den efterfølgende utryghed efter en syndebuk - "the stranger danger", altså den "farlige fremmede", som må være skyld i alle de ting, man ellers selv skulle tage ansvaret for. Cindy Kuzma skriver:

Højrefløjens dæmonisering af indvandrere og muslimer (der altid skæres over én kam), ligner i høj grad en moralsk panik. Det er bemærkelsesværdigt, at højrefløjens angreb består i, at de føler, at vores kultur er truet, og i en sådan grad, at højrefløjen ligefrem blæser til "kulturkamp". Der indføres vanvittige love, der har til hensigt at inddæmme og straffe folk med muslimsk hudfarve. Og helt i tråd med forskernes begreb - "moralske entrepreneurer" - så ser vi Dansk Folkeparti og dele af regeringens medlemmer udråbe sig selv som garanter for den danske kultur og moral.

I Cindy Kuzmas artikel fremhæves sex som en meget drivende kraft, og det er ikke mindst den seksuelle frihed/tvang, som fremhæves i højrefløjens mange angreb: Tørklædets symbolik (for os), voldtægter, kvindesyn osv. er oftest de største overskrifter i aviserne, når der tales om indvandrere.

Der gives talrige eksempler på, at indvandrerne har kedelige menneskelige egenskaber, som skyldes deres kultur. Den slags falder straks de politisk korrekte og pladderhumanistiske følelsesorienterede venstrefløjsfolk for brystet. Så for at gøre det tydeligt for enhver, hvorfor det er deres kultur, der er synderen, har jeg sat en række ofte brugte eksempler op i en tabel og sammenlignet dem med danskernes opførsel i og udenfor Danmark:

Problem	Når indvandrerne gør det	Når vi andre også gør det
Sort arbejde	De nægter at bidrage til vores samfund på grund af deres ønske om at nedbryde det.	Skattetrykket er for højt, og motiverer til sort arbejde.
Arbejdsløshed	De ønsker bare at nasse på os i stedet for at arbejde og dermed betale skat til samfundet.	Der er ikke arbejde nok til alle, blandt andet fordi indvandrerne har taget arbejdet.
Religiøse fundamentalister	De kan ikke tænke andet, end hvad der står i Koranen.	Det er vigtigt at videreføre Jesu lære og den kristne kultur.
Vold	Det er fordi de hader os.	Det er frustrationer på grund af sociale vilkår.
Tyveri	De har ingen respekt for vores værdier.	Vi mangler penge, eller bliver snydt/forfordelt af samfundet.
Nægter at anerkende andres kultur.	De ønsker at pådutte os deres kultur.	Vores kultur er meget bedre end deres.
Sproglige problemer	De vil ikke lære dansk.	Vi værner om vores dialekt, der er ikke brug for det andet sprog, eller det andet sprog er for svært eller for lille.
Problemer i skolen	De er dummere end os.	Lærerne er ikke dygtige nok, eller eleverne forstyrres af andre elever.
Voldtægt	De opfatter vore kvinder som ludere.	Pigerne lægger selv op til det, eller der var tale om en misforståelse.
Kultur-karakteristisk beklædning	De gør det for at markere sig.	Vores kultur bruger sin beklædning til at udstråle, at klæder ikke betyder noget i vores kultur.
Bander	De slår sig sammen for at kunne bekrige danskere.	Folk finder naturligt sammen med de mennesker, der minder mest om dem selv.
Følger ikke med tiden	De ønsker ikke udvikling.	Vi har jo altid gjort sådan - det er en del af vores tradition.
Store børnefamilier	De prøver at ud-avle os.	Familien har overskud og plads, og kan lide børn.
Ansættelse udenom fagforening	De er ligeglade med, om de underminerer vores økonomi eller arbejdsforhold.	Det er den økonomisk bedste løsning, og gøres af konkurrencehensyn.
Taler modersmål i hjemmet	De ønsker at fastholde børnene i deres gamle kultur.	Det er vigtigt, at børn har forståelse for deres kulturelle arv, især hvis børnene skulle ønske at flytte tilbage.

Trivia: "Fundamental Attribution Error" er et udtryk fra psykologiens verden, der dækker over, at man tilskriver sin egen opførsel eksterne forhold ("djævelen fik mig til det"), mens andres opførsel tilskrives interne forhold ("han er ond"). Som udtrykket antyder, er det en meget fundamental tankefejl, man begår, når man tænker sådan.