Nyeste i Forfølgelse emnet

"Og nogle idioter er større end andre."
Emner
Borgerlig regering, Forfølgelse
Kristian Thulesen Dahl (DF) ønsker mere religion. Danskerne skal være mere kristne og gå mere i kirke. Hans sprogbrug går ikke Kristeligt Dagblad-journalistens ører forbi: Der bruges militære associationer som "kamp", "bastion" og "oprustning". Og han taler ikke om en nylig konflikt, hvor kristne modstræbende som modstandsfolk er blevet tvunget til at samle våbnene op, for han taler om "de bastioner, vi [kristne] har kæmpet frem, generation for generation".
Det viser, hvad jeg har anklaget Dansk Folkeparti for flere gange, nemlig at de fører religionskrig, hvor de anser kristendommen som en races højeste mål. Alt, hvad de foretager sig, har til hensigt at opnå et eneste ene mål, der kan formuleres meget enkelt. Og alt, hvad der ikke peger i denne retning, er blot forhandlingsmuligheder, når forhandlingspartnerne i Folketinget skal presses til indrømmelser.
Dansk Folkepartis religionskrig mod indvandrere og især den muslimske udgave af samme udspringer af et stærkt ønske om, at landet alene skal bestå af hvide kristne - en sammenhæng, Dansk Folkeparti anser for racebetinget.
Det viser, hvad jeg har anklaget Dansk Folkeparti for flere gange, nemlig at de fører religionskrig, hvor de anser kristendommen som en races højeste mål. Alt, hvad de foretager sig, har til hensigt at opnå et eneste ene mål, der kan formuleres meget enkelt. Og alt, hvad der ikke peger i denne retning, er blot forhandlingsmuligheder, når forhandlingspartnerne i Folketinget skal presses til indrømmelser.
Dansk Folkepartis religionskrig mod indvandrere og især den muslimske udgave af samme udspringer af et stærkt ønske om, at landet alene skal bestå af hvide kristne - en sammenhæng, Dansk Folkeparti anser for racebetinget.
Emner
Ekstremisterne, ForfølgelseDen borgerlige regering fastholder, at er det politisk vigtigt, at der bliver lovgivet mod muslimsk undertrykkelse i form af burka, uanset om problemet kan identificeres eller ej. Det handler om at vise, at man ikke går ind for den slags, og som Naser Khader (K) siger til Information: "Antallet af burkaer er ligegyldigt. Det er et spørgsmål om principper".
Regeringen kan til dels forsvares al den stund, at ligesom man ikke ville tabe noget (bortset fra opportunity cost) på en latterlig lovgivning mod at medbringe enhjørninge i skolen, så rammer man heller ikke nogen ved at lovgive mod en burka, som der alligevel ikke er nogen, der går med. Det skader ikke nødvendigvis at pointere, at man er imod burkaer på baggrund af en opfattelse af, at de er kvindeundertrykkende, ligesom det er fair nok, at man f.eks. er imod den lutherske kvindeundertrykkelse, som de protestantiske nonnedragter symboliserer. (Af korrekthedshensyn skal det bemærkes, at de katolske nonneordener blev nedlagt under reformationen, og at protestantiske nonner er et relativt nyt fænomen; deres tro bygger på den lutherske lære.) Sådan en lovgivning sender et signal, hvilket øjensynligt også er regeringens ønske. Om ikke andet må dette i dag være regeringens bortforklaring, når nu der i lighed med lovgivningsforslagene omkring dommeres hovedbeklædning slet ikke findes nogen, lovgivningen kan rettes mod.
Det er bare sådan med valget af signaler, som det er med alle andre valg: De er frivillige. Når man begår et valg, begår man også fravalg. Blandt mange mulige signaler har man valgt ét, der var det vigtigste. Politikernes valg af signaler fortæller hvilke signaler, de finder mindre vigtige.
Skulle regeringen have valgt beklædning, der symboliserer undertrykkelse og antidemokratiske holdninger, kunne regeringen have valgt at forbyde skrårem og seler. Ganske vist er der ingen (eller i det mindste temmelig få), der bærer denne beklædning, men da det ikke skorter på politikernes sammenligninger mellem islam og nazisme - og efterfølgende domme for racisme - så udtrykker dette fravalg, at man reelt opfatter islam som værre. I betragtning af den generelle højredrejning i dansk politik og det forhold, at Dansk Folkeparti har et glimrende forhold til nazister er nazismen ellers nærværende nok gennem dens noget tydeligere involvering i politiske spørgsmål, end muslimer tager sig tid til. Man udsender et signal om, at nazisme er mere acceptabelt end islam.
De Konservative kunne også have valgt at fremhæve f.eks. klimaet og miljøet, den stigende fattigdom, fyringerne på sygehusene, finanskrisen eller andre, yderst nærværende problemer som deres højest prioriterede politik, men det blev alligevel burkaforbudet, der vejede tungest. Det sender det skjulte signal, at de Konservative ikke er specielt optagede af disse vigtige emner.
Regeringens partier og støtteparti overbyder hinanden med krav om højere straffe og flere forbud på grund af ganske få personer, og de indførte rockerlov, overvågning, lømmelpakke og en terrorlov, som endnu ikke har fanget en eneste terrorist. Samtidig slipper økonomiske forbrydere lige så billigt som hidtil, og rocker- og terrorlov bruges til at dømme folk (nogle gange for justitsmord), der ikke har den mindste relation til hverken bandekriminalitet eller terror, mens lømmelpakken bruges til at forhindre folk i at demonstrere mod et klimatopmøde, som de demonstrerende ønskede at gøre opmærksom på ville blive en monumental fiasko.
Men hver gang, regeringens partier fremsætter et lovforslag, udtaler sig principielt eller ønsker at sende signaler, er der en række lovforslag, de ikke fremsætter. Der er en række principper, de tier om, og der er en række signaler, de ikke sender. Tavshed kan være meget sigende, og de ord, regeringen ikke siger, når den buldrer frem med mange hårde ord, er næsten øredøvende.
Emner
Borgerlig regering, Forfølgelse
Når det sædvanlige peanut-galleri af islamofober og deres faste støtter forklarer, hvordan muslimer eller islam er, uden at gøre opmærksom på, at de støtter sig til en enkelt anekdote eller to, så er det ansvarsfralæggelse. Kommer der en muslim og forklarer, at muslimer ikke er sådan, så kommer ansvarsfralæggelsen nemlig hurtigt: Det var jo ikke jer, vi mente, men de andre muslimer. Eller i Lars Hedegaards ord: "Jeg har altid sagt, at jeg ikke taler om alle muslimer, men islam i sin grundform med sit kvindesyn".Rent filosofisk må Lars Hedegaard hånes for sit oldtidssyn: Lars Hedegaard bygger nemlig på den forlængst forældede verdensopfattelse kendt som essentialismen. Denne opfattelse går i korte træk ud på, at der findes en "essens" bag ethvert udtryk, og at enhver manifestation af udtrykket er en "kopi". I Lars Hedegaards verden eksisterer islam således helt uafhængigt af mennesker - som var den gudsgivet, ikke menneskeskabt.
Ikke overraskende er metoden i Lars Hedegaards atavisme en lige så gammel traver. Når man anklager alle muslimer (f.eks. ved at sige: "Islam er ..."), så rammer man dem alle uanset fortolkning og tradition, og stigmatiserer dem alle. Allerhelst skal man sikre, at "grundformen" af islam ikke kan findes i nogen bestemt gruppering, som man kan gå hen og pege på. Det gælder om at holde den mytisk og uendeligt ond; for hvis man var i stand til at finde et konkret eksempel på en sådan islam-gruppe, ville man meget mod Lars Hedegaards ønske enten hurtigt kunne bortforklare islam som årsagen eller påvise, at gruppen slet ikke er så slem, som Lars Hedegaard helst vil tegne den. Lars Hedegaard opfinder kort sagt en djævel kaldet "islam", og hver gang han ser en muslim handle ubehageligt eller grusomt, ser Lars Hedegaard denne handling som en mere fuldkommen kopi af den essentielle islam end en handling, der ville betegnes som moderat, sekulær, lovlydig, eller på anden måde have et civiliseret eller venligt ansigt. Hos Lars Hedegaard er islam et indbegreb af grusomhed, og enhver anden handling er ikke en del af islams "grundform". Lars Hedegaard har ganske vist omtalt sig selv som "svagt troende", men han opfylder til excellence den kristne tradition for at fremmane den djævel, der er en nødvendig forudsætning for at kunne blive befriet fra samme, ligesom Lars Hedegaards forslag til løsning på problemet er den kristne guds reaktionsmønster værdigt.
Lars Hedegaards mønster for fremmaning af djævelen er det samme, som vi ser hos Dansk Folkeparti eller hos skrigosfæren, hvor ethvert eksempel på forbrydelser eller overgreb illustrerer islam, mens tilsvarende grusomheder begået af kristne eller positive handlinger begået af muslimer behændigt overses. Dette betragter islamofoberne ikke som hverken problematisk eller endsige uretfærdigt selektivt, for de mener netop, at de beskriver islams essens: At denne kerne ligger latent hos enhver muslim, og at det kun er et spørgsmål om tid og mulighed, før de velvilligt slipper denne iboende djævel fri.
Dermed kan Lars Hedegaard og de øvrige islamofober på en gang definere islam og implicere alle muslimer - og samtidig undgå det retsopgør, de måtte møde, hvis de anklagede en bestemt gruppe. De skal blot som altid sige: "Jamen det var jo ikke jer, vi mente", for gør man det tilstrækkelig mange gange, når man alligevel hele raden rundt.
Emner
Ekstremisterne, Forfølgelse
Ingen sag er for tiden for lille til, at de Konservative finder den mere seriøs end de reelle problemer, vi står overfor (f.eks. klimaforandringerne, for nu at nævne en af de ting, som Lene Espersen (K) fandt mindre truende end burkaer). Man skal bestemt ikke fokusere på, at problemet er mikroskopisk, såsom når man forlanger burkaforbud, når under 100 individer går i burka: Det er signalpolitik, indrømmede Naser Khader (K) overfor P1, og så er det jo mindre vigtigt, om det er et reelt problem.
Faktisk behøver der slet ikke være noget problem. I ugen, der gik, har de Konservative også blæst til kamp mod bederum i gymnasierne - på trods af, at Gymnasieskolernes Rektorforening ikke kender til, at der overhovedet skulle findes sådanne bederum.
Men lad os da sikre, at de heller ikke bliver oprettet. Overtro af den ene eller anden art skal ikke blandes med undervisning. I den udstrækning er jeg helt enig med de Konservative, når de siger, at "[b]ederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen".
Desværre tror de Konservative åbenbart, at det kun er muslimer, der bliver udsat for religiøst pres, eller at det kun er Islam, der ikke må presse, for ellers ville de nok have udvidet deres forslag lidt, f.eks. ved at huske, at kristendommen også udgør religiøse miljøer. Her er der nemlig reelle, håndgribelige problemer at tage fat i på de danske uddannelsesinstitutioner: Der uddannes stadig teologer på danske universiteter. Der er tilknyttet studenterpræster til universiteteterne. Kristne grupper såsom Kristeligt Forbund for Studerende låner lokaler - bederum - på gymnasierne og universiteterne. Folkeskolerne forkynder kristendom og slæber børnene i kirke i tide og utide, hvor det er næsten umuligt at få børnene fritaget. Den slags skal ud, og i modsætning til muslimske bederum har de været her længe.
Faktisk behøver der slet ikke være noget problem. I ugen, der gik, har de Konservative også blæst til kamp mod bederum i gymnasierne - på trods af, at Gymnasieskolernes Rektorforening ikke kender til, at der overhovedet skulle findes sådanne bederum.
Men lad os da sikre, at de heller ikke bliver oprettet. Overtro af den ene eller anden art skal ikke blandes med undervisning. I den udstrækning er jeg helt enig med de Konservative, når de siger, at "[b]ederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen".
Desværre tror de Konservative åbenbart, at det kun er muslimer, der bliver udsat for religiøst pres, eller at det kun er Islam, der ikke må presse, for ellers ville de nok have udvidet deres forslag lidt, f.eks. ved at huske, at kristendommen også udgør religiøse miljøer. Her er der nemlig reelle, håndgribelige problemer at tage fat i på de danske uddannelsesinstitutioner: Der uddannes stadig teologer på danske universiteter. Der er tilknyttet studenterpræster til universiteteterne. Kristne grupper såsom Kristeligt Forbund for Studerende låner lokaler - bederum - på gymnasierne og universiteterne. Folkeskolerne forkynder kristendom og slæber børnene i kirke i tide og utide, hvor det er næsten umuligt at få børnene fritaget. Den slags skal ud, og i modsætning til muslimske bederum har de været her længe.
Emner
Borgerlig regering, Forfølgelse
Der er næppe nogen ikke-troende eller ikke-kristen i Danmark, der er sluppet for at høre denne yderst nedsættende holdning om ikke-kristne: Hvis ikke det var for kristendommen og dens næstekærlighedsbud, ville vi ikke have fred og fordragelighed, siger de kristne jævnligt.Men hvordan forholder kristne sig så i praksis til næstekærlighed? Det giver en amerikansk undersøgelse et meget sigende svar på. Den viser, at katolikker og evangelikale (protestanter) var blandt de grupper, der i størst udstrækning støtter brugen af tortur. Her kunne man selvfølgelig indvende, at de måske ikke var så stærkt troende, og at de mere entusiastiske følgere af religionen nok ville have forstået det glædelige budskab lidt bedre.
Men nej. Jo mere overbevist praktiserende kristen, man var, desto mere støttede man brugen af tortor. Og jo mindre troende, man var, desto mere var man imod brugen af tortur:
“
”
For gruppen af katolikker og protestanter som helhed viste undersøgelsen, at gruppen af regelmæssige kirkegængere viste den største accept af tortur i sager mod terrorister, og kun 25 pct afviste brug af tortur. Og den største skepsis registrerede man hos den gruppe, der erklærede, at de ikke havde noget religiøst tilhørsforhold.
Konklusionen er blot endnu et eksempel på, hvordan vi ikke-troende oplever den kristne såkaldte "næstekærlighed". Vi oplever fjendtlighed, arrogance og overgreb - og kristendommens lange tradition for tortur siden middelalderens hekseforfølgelser er de tydeligvis heller ikke indstillede på at afskaffe.
Emner
Forfølgelse
Når Dansk Folkeparti melder ud om en handlingsplan imod racisme, så kan man være vis på, at der stikker noget under. På overfladen kan man glædes - eller løfte på øjenbrynene i skepsis - over det, men det er i hvert fald toner, man ikke forventer fra den kant.
Ved en nærmere læsning fornemmer man dog årsagen til, at Dansk Folkeparti ønsker en handlingsplan mod racisme. Reaktionen fra Dansk Folkeparti kommer efter, at der allerede i år er blevet indrapporteret flere anti-semittiske hændelser end hele sidste år. Dermed står motivationen straks klart, for de befolkningsgrupper, der i samme periode har været fjendtligt stillede overfor Israel ovenpå Israels behandling af Gaza, har primært været muslimer.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis arabiske borgere udtrykker sig racistisk om israelere, og i den forstand er det rimeligt, at antiracisme ikke ser på farven af de, der begår racistiske handlinger. Det skal der ikke herske tvivl om.
Men med baggrunden for den seneste arabiske racisme mod jøder in mente er Dansk Folkepartis pludselige antiracisme imidlertid yderst tvivlsom. Dansk Folkeparti udnytter, at Israels adfærd i Gaza har givet anledning til racistiske hændelser. Dansk Folkeparti har blot øjnet endnu en chance for et målrettet angreb mod muslimer, idet Dansk Folkeparti rider på bølgen af arabisk indignation mod Israels handlinger. Det er ironisk nok lykkedes Dansk Folkeparti at benytte antiracisme som racisme.
Ved en nærmere læsning fornemmer man dog årsagen til, at Dansk Folkeparti ønsker en handlingsplan mod racisme. Reaktionen fra Dansk Folkeparti kommer efter, at der allerede i år er blevet indrapporteret flere anti-semittiske hændelser end hele sidste år. Dermed står motivationen straks klart, for de befolkningsgrupper, der i samme periode har været fjendtligt stillede overfor Israel ovenpå Israels behandling af Gaza, har primært været muslimer.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis arabiske borgere udtrykker sig racistisk om israelere, og i den forstand er det rimeligt, at antiracisme ikke ser på farven af de, der begår racistiske handlinger. Det skal der ikke herske tvivl om.
Men med baggrunden for den seneste arabiske racisme mod jøder in mente er Dansk Folkepartis pludselige antiracisme imidlertid yderst tvivlsom. Dansk Folkeparti udnytter, at Israels adfærd i Gaza har givet anledning til racistiske hændelser. Dansk Folkeparti har blot øjnet endnu en chance for et målrettet angreb mod muslimer, idet Dansk Folkeparti rider på bølgen af arabisk indignation mod Israels handlinger. Det er ironisk nok lykkedes Dansk Folkeparti at benytte antiracisme som racisme.
Emner
Ekstremisterne, Forfølgelse
Kurt Westergaard, der tegnede den mest kendte af de 12 Muhammed-tegninger (den med bomben i turbanen) holdt en 50 minutter lang tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, hvor han blandt andet forsvarede ytringsfriheden og takkede Dansk Folkeparti for deres opbakning af ham.Det skal han ikke høre et ondt ord for fra min side. Man kan ikke betænke manden, der har modtaget dødstrusler og måttet leve under politibeskyttelse, for at være glad for enhver opbakning, han måtte få.
Imidlertid betyder hans tale ved et politisk møde, at han dermed har gjort sagen og hans egen involvering i den politisk. Han vil ikke længere kunne fremstå som en politisk uafhængig figur. Det er formentlig også derfor, at Jyllands-Postens chefredaktør overvejer en skideballe. Det gør det nemlig svært for Jyllands-Posten tilsvarende at forsvare, at det bare var en sekulær og ikke politisk aktion, da avisen i sin tid valgte at trykke de 12 tegninger. (Som om der var nogen, der nogensinde troede noget andet.)
Kurt Westergaard har tidligere deltaget i en prisoverrækkelse ved Trykkefrihedsselskabet, hvilket medvirker til hans politiske deltagelse.
Hat tip til Allan.
Emner
Ekstremisterne, Forfølgelse
Carsten Agger har anmeldt bogen "Eurofascism" af Øyvind Strømmen, der dokumenterer, hvordan fascismen under og efter Anden Verdenskrig ikke døde ved krigens afslutning, men derimod lever i bedste velgående i dag, hvor fjenden ikke længere hedder "jøden", men derimod "muslimen". Imidlertid savnes der en forklaring på, hvordan det engang så vigtige jødehad kunne glemmes og erstattes med frygten for et nyt folk.
De til tider lidt for ofte brugte udtryk "fascisme" eller "nazisme" er på ét punkt misvisende for den højreekstremistiske drejning. Mens nationalisme, kvindesyn og voldsom retorik og diskrimination mod etniske mindretal er fastholdt, er målet for diskriminationen ændret væsentligt.
Den klassiske nazisme byggede på en udbredt konspirationsteori om et jødisk verdensherredømme, der ligefrem blev benyttet som det væsentligste argument for nazistisk politik. Netop jødehadet blev en så integreret del af nazismen, at det er svært at fjerne jødehadet fra nazismen, uden at den bliver til noget andet - det kan ligefrem være misvisende at tale om nazisme eller fascisme, hvis jødehadet mangler. I dag er der stadig nazistiske grupper, der samarbejder med islamistiske grupper, for selv om de hader hinanden, hader de jøderne endnu mere.
De til tider lidt for ofte brugte udtryk "fascisme" eller "nazisme" er på ét punkt misvisende for den højreekstremistiske drejning. Mens nationalisme, kvindesyn og voldsom retorik og diskrimination mod etniske mindretal er fastholdt, er målet for diskriminationen ændret væsentligt.Den klassiske nazisme byggede på en udbredt konspirationsteori om et jødisk verdensherredømme, der ligefrem blev benyttet som det væsentligste argument for nazistisk politik. Netop jødehadet blev en så integreret del af nazismen, at det er svært at fjerne jødehadet fra nazismen, uden at den bliver til noget andet - det kan ligefrem være misvisende at tale om nazisme eller fascisme, hvis jødehadet mangler. I dag er der stadig nazistiske grupper, der samarbejder med islamistiske grupper, for selv om de hader hinanden, hader de jøderne endnu mere.
Læs resten af Jødehadet, der blev til araberhad.
Emner
Ekstremisterne, Forfølgelse“
”
Racer er stadig noget fra biologiens verden og har ikke det fjerneste med religion at gøre. At tale om racisme i forbindelse med muslimer virker derfor fordummende. Hvad med folk, der konverterer til islam, skifter de deres gener ud og bliver en anden race overnight ?
Sådan lyder Janette Lunds kommentar til et indlæg af Shansen.
Denne kommentar har to primære problemer, som er værd at fremhæve:
1. Race er ikke et biologisk fænomen, men alene en menneskelig
definition: Nogle mennesker har set, at folk har forskellige træk, og har valgt et ord for det. "Race" er en "paraplybetegnelse" for en længere række af træk, der biologisk set ikke har en indbyrdes afhængighed, hvis specifikke sammensætning har betydning for individet: Hårvækst, hudfarve, fordeling af muskelmasse, størrelsen af læberne, øjnenes form osv. Man kunne ud fra samme princip have udvalgt f.eks. negleform, næsehårsvækst, højde, tendens til overvægt samt stemmeleje, og kaldt denne konstellation af træk for race i stedet.
Læs resten af Muslimsk hudfarve.











Seneste kommentarer