Nyeste i Overtro emnet
Hvorfor tage folks fantasier mere alvorligt, end de selv gør?
I går løb jeg endnu engang på en af de her mennesker, som ifølge deres egne udsagn ”holder mulighederne åbne” overfor alt hvad det spirituelle marked har at tilbyde.
I går løb jeg endnu engang på en af de her mennesker, som ifølge deres egne udsagn ”holder mulighederne åbne” overfor alt hvad det spirituelle marked har at tilbyde.
Læs resten af Mangel på konsekvens.
Emner
Ateisme, Lommefilosofi, Overtro
Vi mistede nogle af vore muslimske venner i dag. Jeg ved ikke, hvad der gik galt, for vi bød dem bare på en bid brød, men så blev de pludselig meget sure og truede os, hvorpå de gik.


Emner
Overtro, Satire og hån
Hvis Ruth Evensen havde været muslim, ville BTs overskrift, "Træner børn til at dø" have siddet på samtlige højreekstreme bloggeres sider allerede nu.Men det er hun ikke. For selv om det af lidt uklare årsager øjensynligt er værre at træne børn til at dø som martyrer for Jesus, end det er at træne børn til at dø for deres land - så dynamiske som landegrænser end er - så skal man jo ikke tænke alt for logisk.
Vi hører jævnligt fra den kant, at når muslimske ekstremister træner martyrer, så er det på grund af den muslimske kultur, og at alle andre muslimer bare er latente udgaver af samme ekstremister. Men der er næppe én af dem, der ville drømme om at hævde, at Ruth Evensen træner børn til martyrdøden, fordi det er på grund af den kristne kultur. Der er næppe nogen af dem, der ville drømme om at hævde, at alle landets øvrige kristne er latente kloner af Ruth Evensen. Og der er da slet ikke nogen, der kunne drømme om at tænke ordet "terror", når det er en kristen på højrefløjen, der åbenbart planlægger sådanne aktioner.
Pointe: "Fjenden" er ikke noget, der kommer udefra.
Emner
Ekstremisterne, Overtro
Uanset hvor meget, jeg har forsøgt at forstå menneskelig motivation og finde det rationale, som jeg mener må være en nødvendighed i menneskers tanker - også når rationalet har rod i en betegnelse fra klinisk patologi - så er der nogle områder, der undviger mig.
Det drejer sig om, når i øvrigt velbegavede og velformulerede mennesker i deres religions navn begår tankefejl, som skriger til himlen (pun intended).
Et eksempel er, når de religiøse mennesker hævder, at ateisme blot er en anden form for tro. Man kan måske følge dem en del af vejen, når man indser, at deres guds eksistens er aksiomatisk for dem, og at forestillingen om, at guden ikke findes, ikke er tabu eller kompliceret, men simpelt hen utænkelig. Det forklarer, at i det mindste kan de ikke forestille sig, at deres gud ikke findes.
Jeg kan også finde en forklaringsmodel på, hvorfor de kan mene, at det er et spørgsmål om tro på, at den ikke findes. Mennesker kan f.eks. kan være blinde eller døve, eller de kan have andre paradigmer, hvor der gælder andre regler end i min virkelighedsopfattelse. Jeg antager, at de religiøse mennesker anser mig som en "blind" person, der bare tror, at deres gud ikke findes, fordi jeg ikke kan "se" den.
Men det forklarer altså ikke, hvorfor de ikke kan forestille sig, at andre mennesker sagtens kan leve i en virkelighed, hvor denne gud reelt ikke findes. De lever jo selv i en verden, hvor alle de andre religioners guder ikke findes, så én gud fra eller til burde vel ikke gøre nogen forskel. Når de religiøse mennesker tydeligvis besidder evnen til at være helt og aldeles klar over, at de andre guder er det pure fantasiopspind, hvorfor er de så komplet ude af stand til at forestille sig, at det samme måske kunne gøre sig gældende for deres egen gud? Jeg lader spørgsmålet stå indtil videre.
Jeg kan sætte mig ind i logikken bag den magiske tænkning, når f.eks. en overtroisk, afrikansk landsbybonde køber en dåse næsehornspulver af en medicinmand, fordi næsehornets horn "logisk set" minder om potens. Der er ikke nogen anden sammenhæng mellem dem end den forestillede sammenhæng, som landsbybonden og medicinmanden danner sig, men der kan da i et mindste argumenteres ud fra en formodning om, at hvis to ting ligner hinanden, har de en form for funktionsfællesskab. Argumentet kan gendrives, men det er trods alt ikke ugyldigt som argument.
Det drejer sig om, når i øvrigt velbegavede og velformulerede mennesker i deres religions navn begår tankefejl, som skriger til himlen (pun intended).
Et eksempel er, når de religiøse mennesker hævder, at ateisme blot er en anden form for tro. Man kan måske følge dem en del af vejen, når man indser, at deres guds eksistens er aksiomatisk for dem, og at forestillingen om, at guden ikke findes, ikke er tabu eller kompliceret, men simpelt hen utænkelig. Det forklarer, at i det mindste kan de ikke forestille sig, at deres gud ikke findes.
Jeg kan også finde en forklaringsmodel på, hvorfor de kan mene, at det er et spørgsmål om tro på, at den ikke findes. Mennesker kan f.eks. kan være blinde eller døve, eller de kan have andre paradigmer, hvor der gælder andre regler end i min virkelighedsopfattelse. Jeg antager, at de religiøse mennesker anser mig som en "blind" person, der bare tror, at deres gud ikke findes, fordi jeg ikke kan "se" den.
Men det forklarer altså ikke, hvorfor de ikke kan forestille sig, at andre mennesker sagtens kan leve i en virkelighed, hvor denne gud reelt ikke findes. De lever jo selv i en verden, hvor alle de andre religioners guder ikke findes, så én gud fra eller til burde vel ikke gøre nogen forskel. Når de religiøse mennesker tydeligvis besidder evnen til at være helt og aldeles klar over, at de andre guder er det pure fantasiopspind, hvorfor er de så komplet ude af stand til at forestille sig, at det samme måske kunne gøre sig gældende for deres egen gud? Jeg lader spørgsmålet stå indtil videre.
Hvis troende mennesker tilhørende en bestemt religion uden problemer kan se, at de andre religioner er fantasi, hvorfor kan de så ikke gennemskue, at det samme gør sig gældende for deres egen religion?
Jeg kan sætte mig ind i logikken bag den magiske tænkning, når f.eks. en overtroisk, afrikansk landsbybonde køber en dåse næsehornspulver af en medicinmand, fordi næsehornets horn "logisk set" minder om potens. Der er ikke nogen anden sammenhæng mellem dem end den forestillede sammenhæng, som landsbybonden og medicinmanden danner sig, men der kan da i et mindste argumenteres ud fra en formodning om, at hvis to ting ligner hinanden, har de en form for funktionsfællesskab. Argumentet kan gendrives, men det er trods alt ikke ugyldigt som argument.
Læs resten af Grænsen mellem psykose og tro.
Emner
Overtro
Helmut Nyborg, hvis konklusioner omkring intelligens tidligere har været noget problematiske[1], har nu konstateret, at dumhed og religiøsitet korrelerer - det er simpelthen dobbeltkonfekt at sige "religiøst fjols".
For en helhjertet ateist som undertegnede er det naturligvis en kærkommen lejlighed til at grine ondskabsfuldt og hånligt af de overtroiske idioter, men jeg er desværre ikke optimist nok til at tro, at en højere uddannelse ville være i stand til at udrydde den menneskelige svøbe, som religion udgør.
Jeg gætter på, at Helmut Nyborgs konklusion stærkt afhænger af, hvordan man opfatter begreberne tro og religiøsitet. Jeg gætter på, at Helmut Nyborg måske kan have opfattet formen af troen som udslagsgivende for, hvor religiøse hans forskningssubjekter har været.
For en helhjertet ateist som undertegnede er det naturligvis en kærkommen lejlighed til at grine ondskabsfuldt og hånligt af de overtroiske idioter, men jeg er desværre ikke optimist nok til at tro, at en højere uddannelse ville være i stand til at udrydde den menneskelige svøbe, som religion udgør.Jeg gætter på, at Helmut Nyborgs konklusion stærkt afhænger af, hvordan man opfatter begreberne tro og religiøsitet. Jeg gætter på, at Helmut Nyborg måske kan have opfattet formen af troen som udslagsgivende for, hvor religiøse hans forskningssubjekter har været.
Læs resten af Pleonasme.
Emner
Overtro
Hvor stærk er du i din kristne tro? Er du en god, dansk Folkekirkekristen? Tag testen og find ud af det!
Emner
Overtro, Satire og hån
I den danske straffelov er den kriminelle lavalder - lidt arbitrært - sat til 15. år. Denne alder er valgt, fordi børn/unge i den alder forventes at have en forståelse for deres egne handlinger, og dermed kan udvise personlig ansvarlighed.
Selve valget af alder må naturligvis være til diskussion; nogle unge har formentlig en god fornemmelse af personlig ansvarlighed længe inden, men hvis ansvarlighedsalderen omvendt bliver sat for lavt, ville der være for mange, der ville "falde igennem".
Flere politikere har dog antydet, at børn udviser tegn på at være unge tidligere, end de måske gjorde, dengang 15-års alderen blev fastlagt som ansvarlighedsalder, og at skellet måske burde sættes ned. Det vil jeg undlade at kommentere hér.
Til gengæld vil jeg bemærke, at der nu er ønske fra Folkekirken om, at konfirmationsalderen og -forberedelsen skal sættes væsentligt ned, beretter Berlingske.
Den tager vi lige i perspektiv: Unge forventes ikke at kunne stilles til ansvar for deres handlinger, før de er 15 år gamle. Men Folkekirken mener åbenbart, at de skal kunne stilles til ansvar for ting, der er langt sværere at forholde sig håndgribeligt til (fordi der er tale om metafysik), allerede når de når en alder af ca. 11-12 år. Ikke mindst ønsker de, at børnene skal indoktrineres - endda i undervisningstiden - i en alder af blot ca. 9 år.
Kunne de ikke vente, til børnene har en alder, som resten af samfundet finder er nødvendig, før man kan påtage sig et personligt ansvar - eller skal man måske mistænke Folkekirken for at prøve at få fat i dem, før de kan tænke så langt?
Selve valget af alder må naturligvis være til diskussion; nogle unge har formentlig en god fornemmelse af personlig ansvarlighed længe inden, men hvis ansvarlighedsalderen omvendt bliver sat for lavt, ville der være for mange, der ville "falde igennem".
Flere politikere har dog antydet, at børn udviser tegn på at være unge tidligere, end de måske gjorde, dengang 15-års alderen blev fastlagt som ansvarlighedsalder, og at skellet måske burde sættes ned. Det vil jeg undlade at kommentere hér.
Til gengæld vil jeg bemærke, at der nu er ønske fra Folkekirken om, at konfirmationsalderen og -forberedelsen skal sættes væsentligt ned, beretter Berlingske.Den tager vi lige i perspektiv: Unge forventes ikke at kunne stilles til ansvar for deres handlinger, før de er 15 år gamle. Men Folkekirken mener åbenbart, at de skal kunne stilles til ansvar for ting, der er langt sværere at forholde sig håndgribeligt til (fordi der er tale om metafysik), allerede når de når en alder af ca. 11-12 år. Ikke mindst ønsker de, at børnene skal indoktrineres - endda i undervisningstiden - i en alder af blot ca. 9 år.
Kunne de ikke vente, til børnene har en alder, som resten af samfundet finder er nødvendig, før man kan påtage sig et personligt ansvar - eller skal man måske mistænke Folkekirken for at prøve at få fat i dem, før de kan tænke så langt?
Emner
Overtro
Lad os så få skrigosfæren på banen, tak: Religiøse idioter skal jo lære at finde sig i hån, spot og latterliggørelse, ikke mindst i form af afbildninger af deres idoler. Det må i sagens natur også gælde de kristne, så kunstnere i den såkaldte frie verden burde jo ikke være vidner til, at sådanne billeder blev censureret.
Det gør de imidlertid i Sverige, fordi billederne var "upassende". Jeg forventer larmende tavshed fra skrigosfæren på dette punkt.
Fra TV2:
Det gør de imidlertid i Sverige, fordi billederne var "upassende". Jeg forventer larmende tavshed fra skrigosfæren på dette punkt.
Fra TV2:
Emner
Overtro, Satire og hån
I den sikhiske tradition er det påkrævet, at følgerne bærer en særlig daggert, der symboliserer mod og viljen til at slås for troen, retten og de undertrykte.
Imidlertid ansporer et sådant våben jo ikke til indbyrdes fredelighed, og det kan også være problematisk at være rettroende sikh i et samfund, hvor det er forbudt at bære den slags udsmykning.
Som løsning på problemet fandt sikherne frem til, at selve våbnets brug var mindre vigtig end det, daggerten symboliserede. Man kunne derfor nøjes med at bære en "symbolsk" daggert i form af et smykke, der kunne ligge i pungen eller hænge i en nøglering. Problemet var løst.
Man kan opfatte dette som et tegn på, at religionen først og fremmest bliver et spørgsmål om tro, mens religiøse symboler og handlinger bliver sekundære. En bestanddel af troen flyttes fra at være et synligt objekt til at være skjult i den enkeltes bevidsthed, uden at troen i sig selv får mindre betydning eller værdi af den grund.
Imidlertid ansporer et sådant våben jo ikke til indbyrdes fredelighed, og det kan også være problematisk at være rettroende sikh i et samfund, hvor det er forbudt at bære den slags udsmykning.Som løsning på problemet fandt sikherne frem til, at selve våbnets brug var mindre vigtig end det, daggerten symboliserede. Man kunne derfor nøjes med at bære en "symbolsk" daggert i form af et smykke, der kunne ligge i pungen eller hænge i en nøglering. Problemet var løst.
Man kan opfatte dette som et tegn på, at religionen først og fremmest bliver et spørgsmål om tro, mens religiøse symboler og handlinger bliver sekundære. En bestanddel af troen flyttes fra at være et synligt objekt til at være skjult i den enkeltes bevidsthed, uden at troen i sig selv får mindre betydning eller værdi af den grund.
Læs resten af Lommetørklæde.










