Nyeste i Satire og hån emnet

Joan Ørting får stillet spørgsmålet: "Hvad er vaniljesex?" (eller "vanilla sex", som det hedder på engelsk). Hun forklarer det som den del af sadomasochisme, der ikke er sadomasochisme. Hvis hendes forklaring er lidt svær at følge, kan jeg måske illustrere det grafisk. Vaniljesex er det, der ligger i cirklen til venstre:

Jeg går ikke ind for meningsløs vold. Men det er der jo nogen, der gør, så den her er til jer. I ved, hvem I er:

Po­r­nop­ro­du­cen­ten Larry Flynt leder efter en dob­belt­gæn­ger for Sarah Palin, skri­ver BT.

Det for­ly­der ikke, hvil­ken rolle, dob­belt­gæn­ge­ren skal indgå i, men man må for­mo­de, at den vil være for­holds­vis af­klædt.

Der bør dog være ganske op­lag­te temaer. Den naive MILF, der møder en jæger, mens hun er ude for at skyde bjørne blandt oli­e­led­nin­ger­ne i Alaska, ligger vel lige til høj­re­be­net.

(Og for at komme kom­men­ta­rer­ne i for­kø­bet: Det er ikke et ægte bil­le­de af Sarah Palin, der er vist her.

Vi mistede nogle af vore muslimske venner i dag. Jeg ved ikke, hvad der gik galt, for vi bød dem bare på en bid brød, men så blev de pludselig meget sure og truede os, hvorpå de gik.

Til glæde for de hårdt trængte forbrugere har Sæbekassen de seneste dage arbejdet hårdt med indgående test af forskellige typer brosten fra en række danske leverandører, og kan hermed bringe den første danske test af brosten til brug i gadebilledet.

"Sort indisk" til kr. 2150/ton, 13-15 cm, har en fin, velpudset overflade uden større urenheder, og giver derfor ikke anledning til hudafskrabninger på fingrene, når man griber efter dem i dyngen, ligesom den også ligger behageligt i hånden. Til gengæld betyder den lidt glatte overflade, at man nemt kan tabe dem. Materialet er tungt, og det betyder, at "sort indisk" ikke kan kastes lige så langt som fleste andre brosten. Til gengæld er den høje vægt af "sort indisk" og dens skarpere kanter medvirkende til, at "sort indisk" forårsager væsentlig større skade end andre brosten, og derfor vil kunne gennembryde et politiskjold af almindeligt plexiglas, hvis man rammer med kanten af brostenen. Den helt store svaghed er dog, at "sort indisk" er produceret via børneafbejde, og derfor kun kan bruges i absolut nødstilfælde. Med en pris, der ligger i den dyre ende får "sort indisk" trods sine øvrige styrker derfor kun 2 ud af 5 points.

"Grå porto" til kr. 1200/ton, 13-15 cm, er discountbrostenen for den autonome, der kommer i konflikt sidst på måneden og ikke har råd til brosten af høj kvalitet. For den lave pris må man acceptere en lav vægt og dårlig slibning med rundede kanter. Den ligger ikke godt i hånden, og man skal forvente nogle knækkede negle og hudafskrabninger, når man griber efter brostenene. Den lave vægt og de rundede kanter gør også "grå porto" til en brosten, der først og fremmest har signalværdi og afskrækkende værdi, for selv om den kan kastes langt, skal man være heldig, hvis den gør nogen væsentlig skade. Vi giver stenen 3 ud af 5 points, fordi den lave pris er vigtig.

"Rød indisk manga" til kr. 2100/ton, 13-15 cm, er vores helt klare favorit. Den er i den mellemtunge ende, og er glatslebet og føles næsten blød, så man ikke får ødelagt negle og hænder, når man griber efter den. Den er dog så ru, at den ikke glider ud af hånden, og dens røde farve har politisk signalværdi. Den har meget skarpe kanter, og sammen med en vægt i mellemklassen kan man være sikker på, at mange af brostenene vil forårsage person- og materielskade, selv på en vis afstand. Stenen er produceret efter internationale bestemmelser, og selv om den ligger i den dyre ende, er den et fund til prisen, og er den krævende autonomes valg. Vi giver den 4 ud af 5 points.

"Earl blue" til kr. 1500/ton, 9 cm, er lille, men så får du også over dobbelt så mange sten til prisen i forhold til de andre brosten, vi har testet, så den er dermed helt klart den billigste brosten i testen. Du kan regne med nogle ødelagte negle og nogle småsår på fingrene på grund af den meget ru overflade, men når du først har den i hånden, tigger den næsten efter at blive smidt. Den vejer meget mindre end alle de andre brosten i vores test, og er slet ikke tung nok til at kunne gennembryde f.eks. et politiskjold. Til gengæld har den meget skarpe kanter, og vil kunne anrette betydelige personskader, hvis du er god til at sigte. Du kan også kaste den meget længere end de andre brosten, og kan bruge dem taktisk til at indgyde politiet falsk tryghed, indtil de kommer tættere på, hvor du kan benytte tungere brosten. "Earl blue" er brostenen for den autonome, der endnu ikke har opbygget muskelstyrke gennem mange gadekampe. 3 ud af 5 points for denne hurtige og billige sten.

"Sort basalt" til kr. 1850/ton, 13-15 cm, var en stor skuffelse. Den er meget glat, så selv om du ikke behøver være bange for, at du skal rense dine fingre for små hudafskrabninger, så skal du til gengæld passe på fødderne, for den glider meget nemt ud af hænderne på dig. Den ligger i den mellemtunge klasse, og har skarpe kanter, men den går nemt i stykker, så den vil ikke forårsage den store skade. Du skal også regne med, at mange af dem vil gå i stykker, når de rammer jorden, så de ikke kan samles op og bruges igen, når du rykker frem. Når prisen oven i købet er over middel, er det en brosten, vi ikke vil anbefale på trods af dens pæne og lidt utraditionelle udseende. 1 ud af 5 points.

Størstedelen af den fodboldomtale, vi finder i medierne, begås af folk, der allerede har besluttet sig for, at fodbold er en god ting. De kan godt finde på at kritisere nogle ubetydelige detaljer, men det gør de kun for at folk skal tro, at de er objektive. Det er de ikke. De hader vores kultur, og de hader folk, der ikke ønsker, at vores smukke marker og plæner skal overrendes af fodboldspillere.

Der er behov for en objektiv, fodboldkritisk blog, der ikke falder på halen for fodboldens ånd.

Målmanden er en sådan blog, hvor du fremover vil kunne læse sandheden om fodbold. Navnet er valgt, fordi det er et upopulært erhverv, hvor man vil blive skældt ud og skudt efter - men i denne vigtige stund er det nødvendigt, at nogen stiller sig op og beskytter vores sidste bastion.

Må­l­man­dens hold­ning til fold­bold er helt klar. Som ivrig hånd­bold­spil­ler, der kender til det gode og stærke sam­men­hold, og som finder glæ­der­ne i spor­ten på de små baner uden ek­stre­me vej­r­for­hold, kender Må­l­man­den alle glæ­der­ne ved en god sport. Det er blandt andet denne bag­grund, der sætter Må­l­man­den i stand til at forstå, hvor­for og hvor­dan fod­bold er en de­struk­tiv sport, som har til formål at hen­sæt­te landet i en til­stand, hvor alle mu­lig­he­der for at komme fremad vil blive dømt of­f­si­de af sort­klæd­te dom­me­re.

Fod­bold er nemlig ikke bare en sport, men en hel livs­stil, hvor dens ledere lang­somt men sik­kert hjer­ne­va­sker deres med­lem­mer med an­vis­nin­ger om be­stemt be­klæd­ning, og får dem til at de­ko­re­re deres hjem med bil­le­der af deres ledere og andre fod­bol­dud­s­myk­nin­ger, så det til sidst slet ikke ligner et or­dent­ligt, dansk hjem.

Hvis ikke højre-racisters voldelige adfærd var velkendt, kunne Urinalet med mellemrum være decideret morsom, fordi ejeren og kommentatorernes udgydelser er så dobbeltmoralske, at det er lige til at grine af.

Ejeren, Kim "7-tal" Møller, holder sig be­stemt ikke til­ba­ge, når der skal spre­des had ud mod folk, han ikke kan lide, men åh hvor kan han tude over, at det netop af denne grund en gang i mellem kommer til at gå ud over ham selv.

Kims Kom­men­ta­tor-Klub (lad os bare for­kor­te det "KKK"), der straks hyler op, når man med usæd­van­lig god vilje kunne ud­læg­ge noget som volds­op­for­ding mod f.eks. Søren Krarup, skal na­tur­lig­vis ikke lade deres til lej­lig­he­den op­stå­e­de pa­ci­fis­me stå i vejen for at op­for­dre til vold mod Shan­sen (glemte de i øvrigt et øje­blik deres ønsker om højere straf for voldskri­mi­na­li­tet?), fordi hun ci­te­rer de op­lys­nin­ger, som Kim Møller selv har postet på sin egen hjem­mesi­de.

Jyllands Posten, d. 8/7 2008 - CEPOS ser for lyst på situationen, når de mener, at vi kun går glip af 20 milliarder kroner, lyder det fra en ny forening.

Den nystiftede forening, Center for Pladder Og Sludder (CEPOS), mener, at den liberale tænketank CEPOS tænker alt for snævert. Foreningens formand, Magnus N. Thaler, siger til Jyllands Posten:

»CEPOS estimerer, at Danmark kunne have tjent 20 milliarder kroner årligt, hvis der havde været 40.000 flere folk, der havde kunnet påtage sig jobs. Men der er jo slet ingen grund til at stoppe dér. Der er mange ting, vi heller ikke har, som ville kunne have genereret et stort overskud«.

Magnus N. Thaler mener, det er helt oplagt, at der også mangler 40.000 flere firmaer, som hver mangler 20 arbejdspladser i snit. Med dette samlede tal på 800.000 arbejdspladser, som vi ikke har til den del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet, går Danmark glip af hele 400 milliarder kroner, langt over CEPOS' estimat.

De nye firmaer ville i følge Magnus N. Thaler kunne opstå bl.a. på baggrund af forretningsmuligheder, som vi heller ikke har, såsom diamantminer på Bornholm og tropisk badeparadis i Herning. Og det er kun begyndelsen, mener Magnus N. Thaler:

»Med de kraftigt stigende oliepriser er det oplagt, at vores energiforbrug kunne løses på anden vis. I vores nye rapport påpeger vi f.eks., at hvis vi havde haft ildsprudende drager, ville vi kunne løse mange af vores energiproblemer for en pris, der kun afhænger af dragernes mad. Forureningen vil også blive reduceret kraftigt på grund af disse krybdyrs begrænsede afføring«.

Fra den liberale tænketank CEPOS har man ikke tænkt sig at kommentere rapporten. Formanden for CEPOS, Bernt Johan Collet, affærdiger den med et skuldertræk: »Enhver kan jo påstå, at landet går glip af penge på baggrund af hypotetiske overvejelser om, hvad vi kunne have haft«, siger Bernt Johan Collet til Jyllands-Posten.

Det samme ministerium, som pyntede på Bendt Bendtsens (K) kalender, har konkluderet, at der ikke var noget galt i, at Bendt Bendtsen har benyttet skatteydernes penge til at financiere sin private bilkørsel.

Heinz har været nødt til at trække en re­k­la­me for may­on­nai­se til­ba­ge. År­sa­gen var, at ho­mo­fo­ber ikke kunne tåle at se to mænd kysse hi­n­an­den.

Ikke nok med at may­on­nai­se åben­bart kan seksu­a­li­se­res - det kan li­ge­frem seksu­a­li­se­res i en grad, så ho­mo­fo­ber føler sig kræn­ket af en spe­ci­fik seksu­a­li­se­ring.

Heinz er i Dan­mark nok mest kendt for ket­chup. Jeg har svært ved at tro, at nogen skulle kunne få noget seksu­elt ud af dét, men man skal jo aldrig sige aldrig. Nogen folk kan jo få noget seksu­elt ud af hvad­som­helst.

Det næste bliver vel, at en uskyl­dig tur ind på det lokale vært­s­hus bliver op­fat­tet som noget, der er fyldt med al­skens per­ver­si­te­ter. Der vil sik­kert være nogen, der sidder og griner sjo­felt over denne helt al­min­de­li­ge tur i byen ude på landet: