Smilet stivner i smilets by

| 1 Comment |
Lixtal: 48Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Århus lagde i dag ansigt til en demonstration mod den stigende højreekstremisme, der desværre har præget byen de senere år. Se Modspil for billeder fra demonstrationen, der forløb fredeligt.

I følge Århus Stiftstidende var kun ca. 500 mennesker mødt op, hvilket jeg dog formoder er en fejlvurdering. Jeg spottede journalister fra Århus Stiftstidende i begyndelsen af demonstrationen, hvor der endnu kun var mødt få mennesker op, men det var mit indtryk, at der stødte mange til efterfølgende, og at tallet har været væsentligt højere.

Til gengæld har Århus Stiftstidende ret i, at demonstrationen var præget af den yderste venstrefløj. Det var meningen, at flere talere skulle have mødt op fra andre partier, herunder Morten Østergaard fra de Radikale, og de sortklædte fra den yderste venstrefløj var meget tydelige i gadebilledet. De blev desværre væk, fordi de var bange for, at der ville opstå konflikter mellem yderfløjene. Det ærgerlige i den beslutning er, at netop disse konflikter mellem yderfløjene slet ikke ville kunne opstå, hvis blot de var mødt op, fordi der i så fald ikke ville være tale om et møde mellem yderfløje.

Det er meget uheldigt, at såvel de menige århusianere som øvrige politiske repræsentanter blev væk, for dermed skubber de ansvaret for modstanden mod højreekstremisterne ud på venstrefløjen. Demonstrationen i Århus viste, at det kun er den yderste venstrefløj, som gør noget for at dæmme op mod den stigende højreekstremisme i byen. De mellemliggende politiske holdninger forholder sig lige så afventende, som man gjorde for 90 år siden, da nazisterne begyndte at hærge i gaderne.

1 Comment

Det er helt rigtigt - og så meget mere desto ærgerligt, at bl.a. Morten Østergaard tilsyneladende simpelt hen lod sig manipulere af en misinformationskampagne i Jyllands-Posten - og Jyllands-Postens demokratiske sindelag og historie kender vi jo.

Hvis ikke "midterpartierne", nemlig socialdemokraterne og de radikale, havde ladet sig skræmme og intimidere til at blive væk, havde demonstrationen slet ikke haft det fløjpræg. Ret beset skulle de skamme sig ... og nej, ikke Jyllands-Posten. Jyllands-Posten gør bare, hvad Jyllands-Posten gør bedst. Socialdemokraterne og de radikale skulle skamme sig. Godt at se, du nåede godt hjem, i øvrigt.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 11.10.2008 21:52.

Forrige indlæg: RFID kan ikke aflæses på afstand

Næste indlæg:Islandske terrorister

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.