Recently in Mad og drikke Category

Superlim til superpriser

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 38Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Forudsat at enzymet thrombin virkelig er uskadeligt kan jeg ikke se, hvorfor det skulle give anledning til rynken på næsen, at det bliver muligt at klistre kød sammen. Vi har jo i mange år haft en tradition for, at stort set alt på et stykke slagtekvæg bliver brugt, så ikke et eneste gram kød - eller fedt, knogler, sener, osv. - er spildt. Derfor kan der vel ikke være noget andet nyt i, at kødstykker kan sættes sammen, end at det blot er en ny måde at gøre det samme på. Der er ikke introduceret noget ulækkerhedselement, som ikke rigeligt var der i forvejen.

Jeg forudser imidlertid et andet resultat af brugen af thrombin, som jeg helst vil undgå:

Hvis man kan tage det allerbilligste ragelse af kød og lime det sammen til bøffer af vøsentligt dårligere kvalitet, så kan de sælges lidt billigere end rigtige bøffer. Men prisen bliver bare ikke så meget lavere, at den modsvarer den langt lavere kvalitet. Sættes prisen 10% lavere, kan man roligt regne med, at kødkvaliteten langt mere end 10% ringere.

Skulle en feinschmecker nu ønske at købe en rigtig bøf, vil det ikke være umuligt. Disse folk, der godt vil betale lidt ekstra for at få en ordentlig vare, kan roligt regne med, at det komme de også til. Prisen på det "rigtige" kød vil kunne sættes op med henvisning til, at det er en særlig luksus.

Når det normale køds pris således stiger, og det dårligere kød gennem limningsprocessen kan sælges for en højere pris, end dets kvalitet giver anledning til, har kødproducenterne opnået, at kødpriserne stiger. Brugen af thrombin vil betyde, at vi kommer til at betale mere for det samme kød.

Kategorier:

  • Currently 4.5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.5/5 (2 stemmer.)
Flattr this

Autentisk humus

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 31Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Med dette indlæg erklærer jeg mig landsforræder. Jeg vil nemlig i de følgende linier bidrage med noget, som den højredrejede del af det politiske spektrum opfatter som landsforræderi, nemlig udbredelsen af elementer, som den arabiske kultur ødelægger den danske kultur med.

Dette er opskriften på humus, som smager autentisk. Det er smagen af humus, som den opleves i Mellemøsten.

1 dL sesamfrø
1 dL tørrede kikærter
Saften fra 1 citron
3 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
1/4 tsk bagepulver
Olivenolie
Salt

1. Vask kikærterne, og hæld dem i en skål. Dæk dem med vand, og lad dem stå natten over. De vil opsuge vandet og svulme til omtrent dobbelt størrelse.

2. Imens forbereder du tahini: Bred sesamfrøene ud over en bageplade på et stykke bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 5 – 10 minutter. Vend jævnligt rundt i dem, og sørg for, at de ikke bliver brune.

3. Lad sesamfrøene køle ned, og blend dem med olivenolie, indtil du har en tyktflydende masse, der lige netop kan hældes ud af blenderen. Sæt denne tahini i køleskabet, hvor den kan holde sig i flere måneder.

4. Næste dag skifter du vandet ved kikærterne, og lader dem stå yderligere nogle timer.

5. Vask igen kikærterne og sorter de dårlige fra. Hæld dem i en gryde, dæk dem med vand, og hæld bagepulveret over. Lad dem nu koge ved svag varme i 1½ - 2 timer, så de nemt kan mases mellem to fingre.

6. Si vandet fra kikærterne, og gem det til senere. Fjern de tomme skaller fra kikærterne.

7. Blend kikærterne med olivenolie, og lad dem stå og køle af.

8. Tilsæt ca. 1 skefuld tahini til den blendede masse, og tilføj krydderierne og salt. Hvis konsistensen er for tyk, tilsætter du noget af kogevandet.

Som opfordring til terror er denne opskrift gjort forholdsvis stærk. Hvis du er bange for at blive forfulgt, overvåget, anholdt og straffet under terrorloven, kan du vælge at tilsætte mindre hvidløg, citron og spidskommen.

Kategorier:

  • Currently 3.3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.3/5 (3 stemmer.)
Flattr this

Kremlin Colonel

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 33Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

På en varm dag er en Kremlin Colonel en simpel men utrolig velsmagende og frisk drink med masser af bid:

  • To shots kvalitetsvodka. Jeg bruger selv den polske ?ubrówka "Bison"-vodka.
  • ½ shot limejuice.
  • ½ tsk. sukker.
  • Et par friske mynteblade.

Limejuice og vodka blandes, og sukkeret opløses blandingen. Der rystes herefter kraftigt med is, og drink'en hældes op. Tilsæt myntebladene, idet du river dem en smule itu, så saften trænger ud i drink'en. Tilsæt isterninger, og server.

Personligt mener jeg, at Kremlin Colonel kun kan drikkes med en vodka som ?ubrówka-vodkaen, der er parfumeret og uden den sprittede smag, som kendetegner stort set al den vodka, man kan købe her i landet.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Melon Sour

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 37Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Sveder du i sommervarmen? Så har du måske brug for en Melon Sour til at slukke tørsten med. Den er rigtig dejlig frisk og kold, og er alle tiders, når man sidder i skyggen og sveder.

  • 3 shots melonlikør
  • ½ shot vodka
  • ½ shot limesaft
  • En lille smule æggehvide
  • En lille smule sukker

Sukkeret opløses i likør, vodka og limesaft. Derefter tilsættes æggehvide og isterninger, og det hele shakes kraftigt. Kan serveres med melonkugler på en cocktailpind som pynt.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Cheese devils

| 2 kommentarer |
Lixtal: 27Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

"Cheese devils" har vi valgt at kalde disse friturestegte oste/chili-blandinger.

800 gram rød cheddar-ost smeltes langsomt i en gryde, så man kan bearbejde det med hænderne.

Når osten er smeltet, blandes to tsk. salt og ca. 100 gram fintskårede/grofthakkede røde jalapeño chili m. saft i osten.

Osten rulles nu ud i pølser på ca. 1 cm tykkelse, der skæres i stykker på ca. 4 cm. Det kræver lidt øvelse at rulle og skære osten, så den er varm nok til at blive formet, men så kold, at den holder formen.

Ostepølserne vendes i mel, derpå i æg, og til sidst i rasp, og stilles i kæleskabet. Efter en times tid gentages vendingen i æg og rasp (ikke mel). Der kan forventes at skulle bruges to æg til den første omgang, og fire til den næste omgang, idet raspen suger en stor mængde æg.

Herefter frituresteges ostepølserne, til rasp-paneringen er brun. De lægges på et fedtsugende papir, og serveres varme med salsa.

De rasp-dækkede ostepølser kan sagtens lægges i fryseren, til man skal bruge dem.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Is i maven

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 32Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Det er varmt, og med børn i huset kræver den slags vejr, at der er is i fryseren. Så hvis du er træt af at betale en formue for købe-is, der alligevel ikke rigtig smager af noget, så er her en opskrift, der har gjort lykke. Og det er endda nemt.

Basis-is

a. Lav en æggesnaps af fire æggeblommer (selvfølgelig med pasteuriserede æg) og fem skefulde flormelis. Det skal piskes meget grundigt.

b. Lav flødeskum af 1/2 L piskefløde. Flødeskummet skal være helt stift.

c. Pisk æggehviderne fra æggene helt stive.

d. Æggesnapsen blandes grundigt med is-variationen (se næste trin). Herefter blandes æggesnapsen med flødeskummet, og til sidst vendes det forsigtigt med æggehviderne for at gøre isen "luftig".

e. Sæt blandingen i fryseren - det er ikke nødvendigt at tage isen ud for at omrøre den.

Is-variationer

Her er der rige muligheder. F.eks.:

a. Chokoladeis. Bland et par skefulde chokoladedriks-pulver i æggesnapsen, og suppler med chokoladestykker. Skær to stk. "daim"-stænger (chokolade/karamel) ud til store chokoladeflager, som kommes i blandingen.

b. Rom/rosin. Dæk ca. 1/2 kop rosiner helt med rom, og lad det stå i køleskabet natten over, så rosinerne opsuger rommen. Bland en stor mængde romessens (flere teskefulde, for det hele bliver jo fortyndet med både flødeskum og æggehvide) i æggesnapsen. Når æggesnapsen blandes med flødeskummet, fyldes kommes både rosiner og rom i blandingen. Jeg har opdaget, at det er en fordel at bruge en billig slaverom, for en god rom giver ikke den "rigtige" rom/rosin-smag, som man kender fra købe-is.

c. "Hawaii". Bland store mængder ananas-smagsstof og kokos-smagsstof i æggesnapsen, og hæld så meget gul madfarve i, at æggesnapsen er meget gul (den hvide flødeskum og æggehvide gør det hele svagt lysegult til sidst). For en god effekt kan isen hældes i en overskåret og udhulet (lille) ananas, før det hele sættes i fryseren.

d. Pistacie-essens og grøn madfarve.

e. Blåbæressens, blåbærsyltetøj og blå madfarve. (Ved frugt-is er det væsentligt at bruge syltetøj i stedet for blendede bær, idet det ikke fryser til iskrystaller.)

For beboere i Aalborg-området kan det oplyses, at Panduro i Aalborg Storcenter har et stort udvalg af smags- og farvestoffer.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Zombie

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 34Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg tror, at "Zombie" efterhånden er ved at udvikle sig til min favorit-drink. Den findes i mange varianter, men min foretrukne udgave er denne:

  • 30 ml lys rom
  • 30 ml mørk rom
  • 30 ml stærk rom (f.eks. Stroh rom)
  • 10 ml kirsebærlikør
  • 15 ml abrikoslikør
  • 15 ml friskpresset lime-juice
  • 60 ml appelsinsaft

Shakes kraftigt med is, og servers i et glas med masser af isterninger. Den er fantastisk på en varm dag, men smager på en gang blød og frisk, så den kan bruges en hvilken som helst eftermiddag.

Denne drink er baseret på rom, og det er min erfaring, at en god rom gør underværker. Det betyder, at det helst skal være en god slags rom, der bliver brugt. Den almindelige Bacardi, som man køber som slaverom til at hælde i colaen, er en omgang ubrugeligt sprøjt, men f.eks. den 8-års Bacardi, som man efterhånden kan købe i mange supermarkeder, og som egentlig ikke koster alt for meget mere, er rigtig god til det. (I det hele taget plejer jeg at bruge en god kvalitet spiritus i mine drinks (også dem, der er meget blandede), for de kommer til at smage mange gange bedre.)

Det er en drink, der slår rigtig hårdt - der er ca. seks genstande i den - men som kun smager så lidt af spiritus, at man ville tro, at der var højst en enkelt genstand i den. Den er derfor rigtig lumsk. Men man bliver slet ikke så beruset af den, som seks genstande normalt påvirker en. I stedet får man en behagelig snurren i hovedet, og føler sig afslappet uden at være "spiritus-træt". Det er den slags drink, der får en til at læne sig tilbage i sofaen og sige "aahhhh", og som giver lyst til at holde en naturlig pause, får man kigger efter den næste drink. Man bliver småsnaldret og opløftet af den, uden at blive dum.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Burgere som mor ikke lavede dem

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 39Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Burgerne på McDonalds og Burger King er fedtede og ulækre, og enhver mor med respekt for sig selv ved, at man kan glæde sine børn med den slags burgere. Desværre ved enhver mor med respekt for sig selv også, at hun kan lave en sundere burger, der smager meget bedre. Men ungerne kan ikke lide mors burgere. Nok smager mors mad bedst, men hendes burgere er en undtagelse.

Her er hemmeligheden, der kan gøre en burger så ulækker, at børnene elsker dem.

Burgerbøfferne blandes af 500 gram hakket oksekød, en skefuld mel, to skefulde vand, et halvt revet løg og en halv teskefuld salt og friskkværnet peber. Stegningen er en af hemmelighederne. For det første skal burgerkødet formes til en pandekager, der er omtrent dobbelt så stor som burgerbollerne, og ikke over en halv centimeter tyk. Burgerbøffen lægges på en meget varm og tør pande (altså uden fedtstof!), og får lov til at trække sig sammen, mens den steger. Så snart den har trukket sig sammen til burger-størrelse, presses den hårdt ned mod panden med paletkniven. Når den har stegt længe nok, vendes den om, og presses ligeledes ned mod panden. Det sidste halve minuts tid af stegningen lægges der en klat smør ovenpå burgerbøffen, der får lov til at trække ind i kødet. De angivne mængder svarer til seks burgerbøffer.

Når burgerne tages af panden, lægges en skive cheddar-ost på dem, som får lov til at blive blød.

Burgerbollerne købes færdige hos købmanden. Deres hemmelighed er, at de ikke skal ristes på en brødrister, for det bliver de tørre og friske af. I stedet skal de varmes i mikrobølgeovnen, så de bliver varme men fugtige og bløde.

Burgeren bygges op af burgerbolle, ketchup, burgerbøf og diverse salater, før der afsluttes med thousand island dressing og burgerbolle. I denne sammenhæng bør der spilles på børnenes tilvænning med de snaskede burgere fra Burger King og McDonalds. Der skal således i salaten helst indgå pickles og et stykke salat, som børnene kan brokke sig over og pille ud af burgeren, før de sætter den til livs.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Pico de gallo salsa

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 30Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Denne salsa smager forrygende godt, og er slet ikke så stærk, som man skulle tro.

  • 2 dl tomater i tern. Fjern skindet fra tomaterne, og husk at fjerne alle kernerne og saften inde i tomaten, så salsaen ikke bliver smattet.
  • 1 dl grofthakket rødløg.
  • 6-10 jalapeño chili. Det lyder af meget, men det er faktisk ikke slemt.
  • 3 fed hvidløg, finthakket.
  • 2 spsk finthakket koriander.
  • Groft salt efter behov. Der skal måske mere i, end man umiddelbart ville forvente - forvent at skulle bruge et par teskefulde!
  • En smule lime juice.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Ældre indlæg

Sider

Om dette arkiv

Denne side er et arkiv over de nyeste indlæg i kategorien Mad og drikke.

Forrige arkiv: Lommefilosofi

Næste arkiv:Oles breve

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.