Fyring af uligestillingsministeren

Af alle mulige dage, Karen Jespersen (V) kunne have valgt at trække sig fra sin stilling som velfærdsminister, valgte hun samme dag, som Anders Fogh Rasmussen (V) bekræftede, hvad vi alle vidste, og som han længe havde løjet om, nemlig at han faktisk er kandidat til en NATO-toppost.

Karen Jespersen gav som begrundelse, at ministeriet indebar for mange opgaver. Det er for så vidt rigtigt; også hendes forgængere har haft travlt med alle andre opgaver i ministeriet for den velfærd, der har været meget lavt prioriteret af regeringen. Alligevel fremstår Karen Jespersen i dag som den politiker, der har koncentreret sig mindst af alt om sit ministerium, og mest af alt om andre emner - i Karen Jespersens tilfælde (selvfølgelig) sit racistiske korstog.

Det er dog mærkværdigt, at hun vælger netop denne dag af alle. Jeg gætter på, at hun enten har kendt til en væsentlig mindre støtte fra Lars Løkke Rasmussen (V), der står som Anders Fogh Rasmussens efterfølger, end hun har fået fra Anders Fogh Rasmussen. Eller også er hun slet og ret blevet bedt om at indgive sin afskedsbegæring af Lars Løkke Rasmussen.