Tredje gang så ta'r vi ham

| 1 Comment |
Lixtal: 41Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Antag, at jeg fildeler ulovligt. Men lad det blive ved antagelsen, idet jeg kører Linux med alt det gratis software, der følger med.

Havde jeg f.eks. været ejer af en computer, der kørte Windows eller MacOS, ville det sikkert se anderledes ud, idet jeg kun ville have råd til ganske få proprietære programmer og således være motiveret for at piratkopiere. Antag det blot for tankeeksperimentets skyld. Og antag endvidere, at jeg blev snuppet for tredje gang. Når man tænker på, hvordan visse pladeselskabers lobbyisme har gjort grænsen mellem mistanke til dom temmelig tynd, skal der ikke meget til. Eller antag alternativt, at jeg ikke kan kontrollere, om mine børn deler filer, og således bliver dømt på grund af dem, fordi et passende indrettet juridisk system ikke finder det relevant at bære bevisbyrden.

Tredje gang risikerer jeg at miste internetforbindelsen. Det har EU-Parlamentet netop vedtaget mulighed for, selvfølgelig takket være de Konservative.

Det vil betyde:

  • At jeg ikke vil kunne være en del af "det digitale Danmark", hvilket i praksis betyder fratagelse af en del borgerrettigheder.
  • At jeg ikke ville være i stand til at arbejde hjemmefra.
  • At også min familie, hvor min kone og vores to børn ikke har hver deres internetforbindelse, bliver afskåret fra kommunikation med det offentlige og således frataget borgerrettigheder.
  • At min kone ikke ville være i stand til at arbejde hjemmefra.
  • At mine børn ikke ville kunne logge på Elevintra og se, hvad de havde for af lektier.
  • At mine børn ville være afskåret fra de samme sociale netværk, som deres venner deltager i.

Føj endelig selv punkter til listen.

Kan vi derfor ikke venligst afskære EU fra at være pladeselskabers m.fl. stik-i-rend-dreng og undgå fratagelse af etablerede borgerrettigheder og alment anerkendte muligheder, hvis man ikke har penge nok til at betale dyre abonnementer for enhver bit, der måtte ligge på computeren?

1 Comment

Jeg mener at have hørt engang, men hæng mig ikke op på det, at det f.eks. ikke er tilladt at tage folks TV eller radio fra dem, eller tvinge dem til at sælge det, hverken som inkasso eller som krav for at de kan modtage bistand. Noget med at det fratager dem muligheden for at få nyheder - eksempelvis i forbindelse med katastrofer og lign.

Man kunne vel i princippet mene at det samme burde være gældende for en computer med tilhørende internetforbindelse i dag. Som du skriver, at man "ikke vil kunne være en del af "det digitale Danmark"".

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 22.09.2010 16:01.

Forrige indlæg: Thorning-sagen som skuespil på 8 sekunder

Næste indlæg:Email til Morten Løkkegaard (V) om fildeling

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.