Venstres tidligere spindoktor, Henrik Gade Jensen, klager i følge Politiken over, at der skulle være bragt injurierende indlæg om ham, og stævner en lang række personer og aviser for æreskrænkelse, efter at de har afsløret hans nære forbindelser til andre danske højreekstremister.
Det taler næppe til Henrik Gade Jensens forsvar, at han valgte at gå, fordi han så sig selv som en belastning, men i modsætning til dem, Henrik Gade Jensen sædvanligvis har angrebet, kan han måske godt have en sag.
Der er nemlig forskel på at nævne enkeltpersoner ved navn, og så på at gøre som der er tradition for i Henrik Gade Jensens kredse. Hvis man kommer med dybt injurierende omtale af grupper af mennesker (f.eks. muslimer), så er der ingen enkeltpersoner, der kan føle sig krænkede, og derfor kan de heller ikke bruge injurielovgivningen.