Debatten om Søren Kam raser. Skal han dømmes for mordet på en dansk modstandsmand i 1943?
Svaret må vel være enkelt nok: I følge den siddende regerings målestok kvalificerede de danske modstandsfolk under den tyske besættelse som terrorister, hvis altså man ser på de metoder, de tog i brug. Med denne definition er Søren Kam en mand, der bekæmpede terrorister, hvilket den siddende regering jo i ganske tydelig grad gør opmærksom på er et udtryk for, at man sidder på den "gode" side af "ondskabens akse".
Søren Kam må således i følge regeringen opfattes som ikke blot uskyldig, men endog som en mand, der kæmpede i fredens tjeneste. Hvis folk som Søren Kam skulle gå hen og blive dømt, er det således stik imod den borgerlige regerings signaler.