Den kristne forkyndelsesbog af Henny Nørgaard, der sætter lighed mellem Islam og terrorisme til fordel for "den rigtige" religion (dvs. kristendommen), og som for nyligt er blevet trukket tilbage fra forlaget til brug som undervisningsmateriale, har ganske forudsigeligt givet en reaktion fra Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti mener, at hvis en bog skal trækkes tilbage, fordi den sætter Islam lig med terror, så skal bøger også trækkes tilbage, hvis de sætter lighedstegn mellem Dansk Folkepartis politik og fascisme.
Uanset at man godt kunne have forestillet sig den sidstnævnte sammenligning fra mindre fascistisk og racistisk orienterede mennesker end Dansk Folkeparti, så er det ret interessant, at Dansk Folkeparti selv laver netop denne sammenkædning af Dansk Folkeparti og fascisme ved at sidestille disse to lighedstegn. Det er nærmest en politisk udgave af et Freudian Slip.
I øvrigt er det en bog, der er udgivet af et privat forlag, og det er det private forlag, der har valgt at trække bogen tilbage. Forlagets interesse er markedskræfterne, og er derfor ikke udtryk for det smagsdommeri, som Dansk Folkeparti mener er på spil.