Meta Fuglsang (SF) er sprunget ud som clairvoyant.
Så kommer hun til at se langt efter min stemme.
Meta Fuglsang (SF) er sprunget ud som clairvoyant.
Så kommer hun til at se langt efter min stemme.
Mette Frederiksen (S) mener, at akademikere bør søge job i Netto.
Det er nok fordi hun helst ikke vil have, at de stifter bekendtskab med Fakta.
Både en folketingsbetjent og Kim Christiansen (DF) forsøgte at rulle gardinerne for, så politikerne ikke kunne se demonstrationen udenfor Folketinget, men Johanne Schmidt Nielsen (EL) vandt gardinkrigen.
Så ved vi endelig, hvem det er, der helst vil tildækkes af et stykke stof.
Forsvaret vil bygge en kopi af Helmand-provinsen i Nordsjælland, hvor de vil etablere samme beplantning som i Afghanistan.
Så skal landbruget til at etablere opiumsmarker.
Niels Helveg Petersen efterlyser en begavet justitsminister i næste ministerrokade.
Så skal der vist mere end en rokade til.
SF vil forbyde søgning efter information om terror, fordi en øksemand er gået amok.
Det er forrykt - øksemænd støtter mere end nogen anden kampen mod træer.
Morten Messerschmidt (DF) er bange for at få svineinfluenza.
Nogen burde give svinet en sprøjte.
Danmark kan blive overhalet af Sverige på lighed på grund af regeringens skattepakke.
Ja, folk overhaler, når man trækker til højre.
Dansk Folkeparti ønsker at indføre den amerikanske "three strikes"-model i retssystemet.
Nej, ikke helt. Venstre ønsker en undtagelse af økonomisk svindel, de Konservative ønsker en undtagelse af spiritusdomme, og Dansk Folkeparti ønsker en undtagelse af racismedomme.
Fingerlængden indikerer, hvor meget man tjener.
Det betyder, at det er korrekt at kalde kapitalister for folk med lange fingre.