Af en svinebilists bekendelser

| 1 Comment |
Lixtal: 41Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg er sikkert en forholdsvis gennemsnitlig bilist, men jeg har ikke gjort mig skyldig i uheld i de 15 år, jeg har kørt bil. Jeg bilder mig selv ind, at det er fordi jeg næsten udelukkende koncentrerer mig om de andre trafikanters kørsel.

Men jeg er bestemt ikke en engel i trafikken. Jeg holder mig absolut ikke tilbage for at tirre motorvejshvepsene: Brian, der absolut skal køre så tæt på som muligt, mens han blinker og gør aggressive fagter for at overhale, når jeg kører en anelse over 130.

Således også i week-enden. Jeg havde ligget i den venstre vognbane på motorvejen et halvt minuts tid sammen med mine forankørende, mens vi overhalede en lastbil. På få sekunder dukkede Brian op i sin Golf fra horisonten, og det lange lys blinkede lystigt, mens han forsøgte at koble sig på mit anhængertræk.

Jeg løftede hånden høfligt for at antyde, at han måske lige skulle bakke lidt bagud og måske væbne sig med lidt tålmodighed. Dette gjorde ham bare tydeligt sur. Han kastede bilen ud til højre for at overhale indenom, og var nået halvvejs op på siden af mig, da det gik op for ham, hvorfor en hel konvoj af bilister kun kørte 130 i overhalingsbanen. Nu var han for alvor rasende, og eftersom jeg aktivt forsøger at hidse den slags motorvejshvepse op, så de forhåbentlig kan køre galt i deres hidsighed, vinkede jeg til ham og smilede bredt til ham i bakspejlet.

Han havde nu kun én hånd på rattet, for den anden hånd brugte han til intense fagter, hvoraf hovedparten indebar en knyttet hånd med og uden udstrakt langefinger. Hvorpå jeg satte farten ned til 120 og sneglede mig forbi lastbilen.

Golfen slingrede fra højre til venstre, da jeg havde trukket ind foran lastbilen, og Brian overhalede mig med stor interesse for, at jeg skulle se, hvor udpræget en søndagsbilist, Brian forsøgte at kommunikere, at jeg var. Faktisk havde han så travlt med at forklare mig hans mening, at han nær havde glemt at køre fra motorvejen, og nåede derfor kun i sidste øjeblik at trække ud på frakørselsrampen.

Her mistede han herredømmet over bilen. Det sidste, jeg så til ham, før han gled ud af mit synsfelt, var hans tur hen over rabatten på vej op ad skrænten. Jeg håber, han kørte galt. Det var i hvert fald min hensigt at få ham til det lige fra starten.

1 Comment

Se det er en tankegang, jeg som ikke-bilist alligevel sagtens kan tilslutte mig. I går var jeg med en ven i København i bil - og på hjemturen var der netop en "Brian", der lå og kørte som en rystende hånd, der søger den næste smøg. Her var der tale om en Brian af den måske værste type: Stor Audi, jakkesæt, mobil, gustent smil... tydeligvis en forretningsmand hvis tid naturligvis er vigtigere end vores andres, hvorfor de almindelige regler for ansvarlig kørsel (og opførsel alle mulige andre steder, iøvrigt) selvfølgelig ikke gælder for ham. Da han overhalede indenom, ved først at tage den via busbanen, genkaldte jeg dit indlæg med stor tydelighed.... Desværre var det ikke mig bag rettet. Ham her passede iøvrigt ret godt ind "Småkonger"-universet, som du beskrev det for et par år siden.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 07.06.2004 08:23.

Forrige indlæg: Men danskundervisningen?

Næste indlæg:Minder fra Pakistan

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.