I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...
Søren the Hutt smilede selvtilfreds. Alt gik efter planen. Søren the Hutt kendte rebel-miljøet fra sin tid i VS, og var ikke i tvivl om, hvad der nu ville ske.
Rebellernes prinsesse Rosenkrans var sygemeldt, og det ville hurtigt få ukoordinerede rebeller til at stikke deres hoveder op fra jordhulerne, hvor de gemte sig, hver med sit håb om at tage magten. Hvor autoritetsløse rebellerne end måtte være, så gav deres begrænsede kommunikationskanaler kun plads til få stemmer ad gangen, og som i enhver audiovisuel kommunikation uden målrettet mediepolitik var der kun to ting, der blev hørt: Markante holdninger og kønne piger.
Søren the Hutt blev fjern i blikket, da han med et svagt stik i hjertet mindedes sin fortid blandt rebellerne. Rebellerne havde haft kønne piger. Dem var der ikke mange af i det nye imperium, hvor den mørke side af kraften havde skrællet kødet af kranierne på partiets soldater. Ganske vist havde imperiet gjort store fremskridt siden Darth Glistrup ledede partiet, men ansigtsmaskerne så stadig livløse ud, med plasticskindet trukket stramt over det kunstige kød.
Rebellerne havde haft en eksotisk, erotisk udstråling. De holdt ø-lejr, nudist-camps og fri sex. Men han huskede også, hvordan han havde stået for sig selv, og ikke turdet være med. Han huskede, hvordan rebel-pigerne havde smilet overbærende ved synet af hans begrænsede manddom, og hvordan den rebelske tolerance havde været mindre overfor ham end overfor andre rebellers udstyr. Den mørke sky gled tilbage over Søren the Hutt, men følelsen af afsavn og svigt var forlængst blevet til en følelse af intenst had.
Alt dette var dog længe siden, og med Søren the Hutts plan skulle rebellernes sidste glæder også snart blive fortid.
Søren the Hutt havde holdt øje med Louise Freverts arbejde, der skred hurtigt frem, og nu var tiden inde til næste træk. Han lænede sig frem, og stolen gav sig under ham. Han slog stemme-scrambleren til, og begyndte optagelsen:
"Har du set de udtalelser, Louise Frevert kommer med på sin hjemmeside? De er værre end selv Krarups og Camres. Dansk Folkeparti er vist ved at afsløre sig selv igen".
Han trykkede på en knap, og kort efter trådte en skikkelse ind i Søren the Hutts lukaf.
"Kristian, vil du ...". Søren the Hutt afbrød sig selv, da han opdagede, at skikkelsen var en androide. Han kom altid til at forveksle imperiets androider med den læbe- og udtryksløse Kristian Maul fra Thule-selskabet. Søren the Hutt rettede sig selv: "Sørg for, at denne besked når Rune Skywalker. Men brug rebellernes eget kommunikationssystem til afsendelsen."
"Javel Hr. Hutt!", svarede androiden, og forsvandt.
Søren the Hutt lænede sig sejrsikkert tilbage med hænderne foldet bag den uklare overgang mellem hans baghovede og hans ryg, og stolen gav sig endnu engang under vægten. Nu skulle han bare vente, til Rune Skywalker gik i fælden. Efter slaget i stjerneår 2005, hvor Rune Skywalker havde mistet sin Minority Falcon i en uheldig manøvre omkring Enheds-rebellernes kraftfelt, havde han arbejdet hårdt for at bygge et nyt fartøj. Rune Skywalker ville gribe enhver chance, der bød sig, og med hans manglende træning som Jedi-ridder ville han ikke mærke, at noget var galt.
Søren the Hutt smaskede veltilfreds for sig selv, og bestilte en skål havregrød fra stjernekrydser Christianborgs kantineservice.
(Fortsættes.)
Leave a comment