Dr. Wilhelm Reichs måske væsentligste (og måske også hans eneste) bidrag til psykologien var hans konstatering af, at psykiske forhold ofte manifesterer sig i folks fysiske fremtoning. Reich opfandt udtrykket "character armor", idet han postulerede, at psykiske blokeringer leder til fysiske blokeringer af muskler og organer som værn mod påvirkninger såvel udfra som indefra en person. Endvidere handlede disse mennesker på en måde, der var stærkt destruktiv mod mennesker. Reich gik noget videre end videnskabelige metoder nok ville give ham ret i, og drog konklusionen ud fra visse ukorrekte antagelser. Men han så efter min mening alligevel noget, som i det mindste må have en forklaring, selv om Reichs egen forklaring måske haltede en del.
Hvis man ser på ansigterne fra folk, der har det godt med sig selv og andre, har de en måde at bevæge sig på, der virker afslappet, flydende og "naturlig". Folk, der ikke har det godt med sig selv og andre, bliver "stive" i det. De bevæger sig stift, og har en form for manglende ansigtsudtryk - deres øjne smiler sjældent, når munden smiler, eller et smil kommer til at ligne en hysterisk grimasse. Deres ansigter ligner livsløse masker, som Reich selv udtrykte det: Huden er trukket hen over ansigtets muskler på en måde, så man får en fornemmelse af, at huden er lavet af et kunstigt materiale. Enten folder den ikke rigtigt, eller også ligner den noget, der er lavet af voks. Farven i huden virker også forkert på en sådan måde, at man får fornemmelsen af, at huden er død.
Neurologen Antonio Damasio opdagede i 1990'erne, at visse typer hjerneskade giver de selvsamme symptomer koblet med en - på lang sigt - selvdestruktiv opførsel og en generelt ofte ubehagelig adfærd overfor andre mennesker. Selv om Damasio koncentrerede sig om folk med fysiske hjerneskader, mente han alligevel at genkende en form for "social hjerneskade" eller "kulturel anosognosi" (diskuteret tidligere her), der i praksis var sammenlignelig med en opførsel, man så hos folk, der i bogstaveligste forstand havde hul i hovedet.
Det er svært ikke at se sammenfald mellem Damasios og Reichs observationer, selv om udgangspunkterne og metoderne var så forskellige, at kun den menneskelige patologi står som fællesnævner.
Reich fandt det i sin tid ikke svært at koble "character armor" med fascisme, hvor en fascistisk grundholdning ikke blot var genkendelig i deres almene sprog, men for Reich også i deres udseende.
Her er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Når jeg f.eks. ser medlemmer af Dansk Folkeparti og co., bliver jeg altid slået af, hvor dybt utiltalende, de ser ud. Jeg bemærker den ekstreme frastødenhed, inden jeg finder ud af, at de er medlemmer af sådanne grupper. Hvis en person fortæller mig, at han eller hun er medlem af Dansk Folkeparti eller en gruppering med tilsvarende holdninger, er jeg tilbøjelig til at svare: "Det beviser jo bare, at du er grim og dum".
Jeg har desværre ikke læst det før end nu, men jeg søger efter bevis for at fenomenet anosognosi er kent. 3.8.1998 blev jeg kørt ned af en spritbilist. I sygehuset i Ystad fandt man ud at 40% var mørkgrønt på CT billedet og at jeg ikke havde pupillreflexer så jeg blev sendt ud igjen som hjernedød. Der sat en nonne og vogtede over mig da jeg vågnede op og hun erskrak virkelig.
I de syv og et halvt år som har gået har jeg hele tiden blivet bedre og jeg er kommet tilbage til det tilstand hvor andre mennesker vil ha kontakt med mig igjen. F.ex. er min datter flyttet tilbage til mig. Før skaden kendte jeg cirka 5000 mennesker og mange af dem var faktisk gode venner, men efter hånden tabede jeg dem næsten alle sammen. Der var ikke nogen der kunde putte sitt finger på hvad fejlet var men efter nogle år fårstod jeg selv at det blev opfattet som om noget i min sjæl var amputeret. Det skrammede næsten alle. Min exkone er stadigvis så forskrækt at vi ikke har haft nogen kontakt på fem og et halvt år. Efter at ha læst deres artikel aner jeg at det mest betydende måske var at jeg har haft unaturlige ansiktsudtryk och bevegelser. Jeg har hele tiden oplevet tilværelsen som meget spændende og eventyrligog jeg ser frem mod at leve til jeg blir mindst 120 år men efter hånden fårstår jeg også mer og mer att jeg ikke er helt klar over min situation. Det er bare det at det man ikke hved at man ikke hved hved man ikke at man ikke hved.
Jeg har undersøgt hvordan det er for andre mennesker og fundet at i Sverige har hvert femtende menneske fået en traumatisk hjerneskade med følgende anosognosiske effekter.
Noget må gøres.
Arnold Olsson