Lille kristen kult beskytter Vesten mod Islam

| 3 Comments | 2 TrackBacks |
Lixtal: 49Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

I angstanfaldene for, at den danske stammekultur skulle risikere at få nye påvirkninger under globaliseringen argumenterer højrefløjen for, at det er den kristne tro, der udgør den vestlige verdens kulturelle bolværk mod den truende islamisme, der - afhængigt af paranoia-niveauet hos den pågældende højrefløjsgruppe - truer med alt fra ødelæggelse af vores kultur til nøje planlagt udavl af den ariske race.

Disse højrefløjskristne, som langt fra altid er så ekstreme som Dansk Folkepartis præstestyre, er for størstedelens vedkommende "kulturkristne", hvis forståelse af kristendommen handler om det, de lærte i skolen og gennem medierne. Det er slet ikke de fundamentalistiske dommedagsprædikanter, jeg trækker frem her, men den almindelige højrefløjskristne.

På trods af, at deres kristendom er "main stream", er det grinagtigt at høre disse danske højrefløjskristne argumentere for, hvordan kristendommen er vores værn mod fremmede kulturer. De ved nemlig kun det om kristendommens værdier, som Folkekirken prædiker. Hvis man ser bort fra, at de er opmærksomme på, at der findes katolicisme samt diverse "underlige sekter", så tror de tilsyneladende, at protestantismen er, som Folkekirken prædiker den, og som de har lært det i Folkeskolen, og at det alene er graden af involvering i ens tro, der adskiller Danmark fra ekstremt religiøse lande såsom USA.

I praksis er det kraftigt misforstået. Der er et sted mellem 30.000 og 40.000 forskellige kristne grupperinger i verden, der alle har hver deres opfattelse af, hvad kristendom går ud på, og hvordan man skal tolke de religiøse skrifter. Folkekirken er en af de små kulter; i runde tal er her nogle eksempler, der illustrerer, hvor lidt Folkekirken har at sige på verdensplan:

  • Der er fire gange så mange syvende-dags adventister, som der er medlemmer af Folkekirken.
  • Der er lidt under fire gange så mange medlemmer af Jehovas Vidner, som der er medlemmer af Folkekirken.
  • Der er 250 gange så mange katolikker, som der er medlemmer af Folkekirken.
  • Der er omkring tre gange så mange mormoner, som der er medlemmer af Folkekirken.
  • Pinsebevægelsen er cirka 50-60 gange større end Folkekirken.
  • Da Ku Klux Klan blev forbudt for 80 år siden, havde de en trediedel flere medlemmer, end Folkekirken har i dag. (Korrigeret for befolkningstilvæksten ville det i dag svare til tre-fire gange flere medlemmer end Folkekirken.)
  • Der er omtrent ti gange så mange baptister, som der er medlemmer af Folkekirken.

De ovenstående er blot eksempler på velkendte kristne grupper, som vi her i landet normalt får præsenteret som små sekter (bortset fra katolicismen). Der er ikke taget med i billedet, at kristendom i Tyskland, Frankrig, USA, England, osv. også er ganske anderledes end den kristendom, den danske Folkekirke repræsenterer. Hvis man siger "kristendom" i den vestlige verden, udgør Folkekirken en så forsvindende lille del, at den i praksis ikke kan opfattes som repræsentativ for kristendom. På det religiøse marked er den en ubetydelig, lille kult, der ikke har nogen indflydelse hos de "rigtige" kristne grupper.

I følge de højrefløjskristnes tro på, at kristendommen skal redde os fra Muslimen er det alligevel lige netop dén kristendom, de tager udgangspunkt i. De tror, at kristendommen er sådan, som Folkekirken siger. De aner ikke, at den helt almindelige, folkelige kristendom i flere af de lande, vi føler os beslægtede med, er langt mere rabiat end den form for Islam, som selv de mere religiøst hårdkogte invandrere tager med sig. Hvad angår religiøs adfærd har den almindelige dansker mere til fælles med indvandrere fra Mellemøsten end med f.eks. amerikanere.

Men bevares, der er da en minimal chance for, at der mod al forventning virkelig skulle være en gud, og at det i så fald er den kristne Gud, samt at det ved en teologisk mærkværdighed lige netop er den danske Folkekirke, der står tættest på den kristendom, som Paulus grundlagde for mange år siden, da han hævdede at have mødt Jesus i en åbenbaring og startede myten om, at Jesus skulle være død for vores synder og siden genopstået. I så fald er det jo helt rimeligt at tro, at den danske Folkekirke er Vestens garant mod Islam.

Ellers kan man blot ryste på hovedet af den danske højrefløjs påstande om, at Islam skulle være en særlig trussel mod vestens kristne kultur. USAs kristendom er formentlig en langt større trussel mod den danske, kristne kultur end noget lands muslimske tro er.

2 TrackBacks

Sharia from Aminas og Oles sæbekasse on 06.03.2007 11:40

Højrefløjen bør måske vende blikket mod vest, næste gang de advarer mod indførslen af shariah-lovgivning i arabiske lande. Det fremgår af en artikel i Kristeligt Dagblad, som konstaterer, at amerikanere og arabere er lige glade for religion i politik. ... Read More

Fra politisk side læg­ges der nor­malt op til, at kris­ten­doms­under­vis­nin­gen skal være ikke-for­kyn­den­de. I praksis er kris­ten­doms­under­vis­nin­gen dog for­kyn­den&sh... Read More

3 Comments

Ja, mange danske folkekirke-kristne mangler nok forståelse for de perspektiver, du opregner her. Jeg er selv blevet ret så forbavset over den store forskel til USA. Jeg læste ganske vist "Mormons Bog" for mange år siden, men troede dengang at den gang ævl blot var en afvigelse fra en amerikansk kristendom, der ellers var "normal" (=folkekirkens?). Man kan vel godt sige, at tingene ligesom "overlapper" hinanden i dag, forstået på den måde, at hvis man kan acceptere mormonkirken, så kan man også acceptere Islam. Alle religioner har i historiens løb været brugt til at legitimere forbrydelser.

Når du sammenligner antallet af medlemmer i folkekirken, med antallet af medlemmer, på verdensplan, af andre kirker. Så er det vel ikke en helt fair måde at sammenligne på, da folkekirken jo kun eksisterer her i landet, Imens "den Luthersk reformerte kirke" (tror jeg den hedder) som folkekirken er en del af, jo er meget større.

Men okay, jeg kan da godt se din pointe.

Toni, problemet er jo, at danskere tror, at kristendom er det, den danske Folkekirke står for. I virkeligheden er det kun en meget lille og ligegyldig form for kristendom; den kristendom, man dyrker i andre lande, er noget svineri, for at sige det ligeud. Det gælder bestemt også den "reformerte kirke". (Folkekirken er ikke en del af denne; forskellene er imidlertid ret små.)

Den almindelige dansker ved ikke, at de fleste andre former for kristendom er så stygge - den almindelige dansker tror, at andre former for kristendom er okay, fordi de er vant til den danske Folkekirkes forholdsvis afslappede stil, som de tror også gælder for de andre.

På en måde gør det den danske Folkekirke lige så slem: Den "hvidvasker" de former for kristendom, der dyrkes af de organisationer, der har langt mere magt end Folkekirken.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 14.02.2007 07:28.

Forrige indlæg: Læser du denne blog?

Næste indlæg:Religion er opium for folket

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.