Højtlønnede gør ikke som CEPOS tror
Vi er nogle stykker, der har været ude med riven over CEPOS' formodning om, at en fjernelse af topskatten vil motivere folk til at arbejde mere. (Se f.eks. her og her og her og her for kritik af CEPOS' diverse forestillinger for nyligt.)
Min personlige situation og holdning udgør naturligvis ikke et tilstrækkeligt datagrundlag for generelle konklusioner, men nu har ATP lavet en undersøgelse, der konkluderer det samme: De mennesker, der er berørt af topskatten, er ikke interesserede i flere penge, men derimod i mere fritid.
Undersøgelsen viser, at det kun er de meget lavtlønnede, der er mere interesserede i at tjene flere penge, end i at få mere fritid. Men i følge ATPs undersøgelse er der tale om folk med en så lav løn, at der er meget langt op til det lønniveau, hvor der bliver trukket topskat. Selv hvis de arbejdede dobbelt, ville en stor del af dem stadig ikke skulle betale topskat. En fjernelse af topskatten vil derfor ikke have nogen indflydelse på disse folks arbejdsindsats.
Altså: ATPs undersøgelse viser, at folk, der i øjeblikket berøres
"væsentligt" af topskatten, hellere vil arbejde mindre end tjene flere
penge. Man kan næppe forvente, at denne holdning ændres i modsat
retning, hvis en fjernelse af topskatten blot giver dem endnu flere
penge mellem hænderne for den samme indsats. Samtidig viser ATPs
undersøgelse, at de folk, der virkelig er interesserede i at arbejde
for at tjene flere penge, ligger så langt under lønniveauet for
topskat, at de stadig kan se langt efter den, uanset hvor hårdt, de
arbejder.
Argumentet for modstanden mod topskatten har hidtil været, at de sidste kroner er hårdt tjente, men ATPs undersøgelse viser, at folk faktisk er ligeglade med pengene, når de når blot en lille smule op over topskat-grænsen.
Dette kunne selvfølgelig tolkes som et argument for, at det er topskatten, der fjerner interessen for at tjene flere penge, men kun ved første øjekast. De adspurgte har ikke sagt, at de ville arbejde mere, hvis de fik mere for det. De har derimod sagt, at de ikke er interesserede i flere penge, men i mere fritid. I balancen mellem penge og fritid er det fritiden, der vejer tungest, når først man har sit på det tørre, hvilket underbygges af en kommentar fra fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen til Bornholms Tidende. Det er derfor mere korrekt at konkludere, at topskatten i øjeblikket er fornuftigt bundet til det lønniveau, hvor den ikke generer nogen!
Hvis en fjernelse af topskatten skal kunne motivere nogen, vil det således være den gruppe, der tjener så lidt, at fritiden vurderes lavere end lønnen, men samtidig så meget, at nogle få timers ekstra arbejde for alvor kan ses på lønsedlen, hvis topskatten fjernes.
Det sidste kan noget simplificeret illustreres sådan, at når man har en løn, der ligger langt over topskattens grænse, er ens indtjening forholdsvis lineær i forhold til indsatsen. Ti ekstra timers arbejde giver cirka ti gange så meget ekstra i løn som én ekstra times arbejde. (I den udstrækning, at man er en af de sjældne højtlønnede, der er timelønnet og ikke joblønnet, hvor ekstra arbejde ikke udmønter sig i mere løn.) Tilsvarende gør sig også gældende for meget lavtlønnede. Men netop "på vippen" af topskatte-grænsen vil man ikke se en lineær sammenhæng mellem indsats og løn. Det er hér, at forholdet mellem indsats og løn er mest synlig.
Spørgsmålet er så, hvor stor denne gruppe er.
Her kommer ATPs undersøgelse til hjælp, for vi ved, at topskatten beregnes fra en løn på kr. 335.800 årligt. ATPs undersøgelse viser, at allerede ved en løn på kr. 400.000 - dvs. kun ca. kr. 65.000 over grænsen for topskattens beregning - er kun 18% interesserede i at tjene flere penge. Kun 18% af danskerne er således interesserede i at arbejde 19% mere, dvs. en fjernelse af topskatten vil i bedste fald have en effekt i omegnen af 3%. Og det gælder kun, hvis de berørte undlader at omsætte den højere indtægt til mere fritid.
Argumentet for modstanden mod topskatten har hidtil været, at de sidste kroner er hårdt tjente, men ATPs undersøgelse viser, at folk faktisk er ligeglade med pengene, når de når blot en lille smule op over topskat-grænsen.
Dette kunne selvfølgelig tolkes som et argument for, at det er topskatten, der fjerner interessen for at tjene flere penge, men kun ved første øjekast. De adspurgte har ikke sagt, at de ville arbejde mere, hvis de fik mere for det. De har derimod sagt, at de ikke er interesserede i flere penge, men i mere fritid. I balancen mellem penge og fritid er det fritiden, der vejer tungest, når først man har sit på det tørre, hvilket underbygges af en kommentar fra fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen til Bornholms Tidende. Det er derfor mere korrekt at konkludere, at topskatten i øjeblikket er fornuftigt bundet til det lønniveau, hvor den ikke generer nogen!
Hvis en fjernelse af topskatten skal kunne motivere nogen, vil det således være den gruppe, der tjener så lidt, at fritiden vurderes lavere end lønnen, men samtidig så meget, at nogle få timers ekstra arbejde for alvor kan ses på lønsedlen, hvis topskatten fjernes.
Det sidste kan noget simplificeret illustreres sådan, at når man har en løn, der ligger langt over topskattens grænse, er ens indtjening forholdsvis lineær i forhold til indsatsen. Ti ekstra timers arbejde giver cirka ti gange så meget ekstra i løn som én ekstra times arbejde. (I den udstrækning, at man er en af de sjældne højtlønnede, der er timelønnet og ikke joblønnet, hvor ekstra arbejde ikke udmønter sig i mere løn.) Tilsvarende gør sig også gældende for meget lavtlønnede. Men netop "på vippen" af topskatte-grænsen vil man ikke se en lineær sammenhæng mellem indsats og løn. Det er hér, at forholdet mellem indsats og løn er mest synlig.
Spørgsmålet er så, hvor stor denne gruppe er.
Her kommer ATPs undersøgelse til hjælp, for vi ved, at topskatten beregnes fra en løn på kr. 335.800 årligt. ATPs undersøgelse viser, at allerede ved en løn på kr. 400.000 - dvs. kun ca. kr. 65.000 over grænsen for topskattens beregning - er kun 18% interesserede i at tjene flere penge. Kun 18% af danskerne er således interesserede i at arbejde 19% mere, dvs. en fjernelse af topskatten vil i bedste fald have en effekt i omegnen af 3%. Og det gælder kun, hvis de berørte undlader at omsætte den højere indtægt til mere fritid.
Hvis du kunne lide dette indlæg, så del det med andre:
Emner
Borgerlig regering2 TrackBacks
Følgende blogs indeholder trackback-referencer til indlægget Højtlønnede gør ikke som CEPOS tror.
TrackBack URL for dette indlæg er: http://blog.blazingangles.net/MT/mt-tb.cgi/1408
» Maksimumløn fra Aminas og Oles sæbekasse
[hyphenate]Hvis lige vi ser bort fra inflation og økonomisk spekulation på formodninger om, at ikke-eksisterende penge bliver mere værd, hvis de bliver lånt ud, så betragtes penge i overvejende grad som et gode, der flytter hænder, men som ikke opstår... Læs resten
» Højtlønnede gør stadig ikke som CEPOS tror fra Aminas og Oles sæbekasse
Jeg har sagt det før, og jeg skal gerne sige det igen og igen og igen: Højtlønnede vil ikke begynde at arbejde mere, bare fordi topskatten bliver sat ned, for de arbejder allerede så meget, som de må.Argumentet for, at... Læs resten
1 Kommentarer
Skriv en kommentar
Abonnement
Mine antagelser om, hvorvidt folk vil være villige til at arbejde mere, hvis det giver den flere penge, er blevet undersøgt af ugebrevet Mandag Morgen. Her konkluderes det, at kun 5% af danskerne vil gøre, som CEPOS tror.