I min ungdom gav en nu afdød skoleinspektør mig et tip til, hvordan man effektivt kan lukke munden på et brokkehovede.
Skoleinspektøren måtte med mellemrum træffe ærgerlige beslutninger eller indgå kompromiser, som nødvendigvis ville skabe modstand hos forældrene. Især én forælder ude i et landområde var et brokkehovede uden lige. Hendes faste bidrag ved hendes diverse kaffeklubber med andre forældre bestod af brok over skoleinspektøren og skolen. Der blev bagtalt og beklaget, så det lignede en hel industri.
Skoleinspektøren løste problemet ved at indstille hende til det, der vistnok hed skolebestyrelsen. Ganske vist advarede lærerne ham, ligesom loyale forældre også var overraskede, men af tillid til hans dømmekraft støttede de op om hans indstilling. Forælderen blev således valgt til bestyrelsen.
Her begyndte forælderens problemer. Nu var hun selv medansvarlig for de beslutninger, der blev truffet. Hun blev konfronteret med de modstridende interesser, som tvang hende til at indgå de kompromiser og ærgerlige beslutninger, som hun hidtil så ivrigt havde beklaget sig over. Hun var endvidere underlagt tavshedspligt, og kunne heller ikke forklare alle beslutningsgrundlagene, når hun i kaffeklubberne oplevede sine kaffesøstre beklage sig over skolen og dens bestyrelse.
Hun blev upopulær, ikke mindst fordi skoleinspektøren til tider bevidst lod hende blive ansvarlig for dårlige beslutninger, hvor han efterfølgende kunne redde kastanjerne ud af ilden for hende. Ved næste valg til bestyrelsen trak hun sig, og kaffeklubbernes brok var permanent blevet standset.
Anders Fogh Rasmussen har mig bekendt aldrig talt med den pågældende skoleinspektør, men han kender inspektørens taktik: Når man sidder med et brokkehovede, skal man sætte vedkommende i en position, hvor brokkehovedet får ansvar.
Når Niels Krause således spørger, hvorfor Birthe Rønn Hornbech er minister, er hermed et bud på et svar: Det er for at få denne vigtige stemmesluger til at holde mund.
Leave a comment