Center for Vild Analyse spekulerer på, om Jyllands-Postens motivation for at trykke Muhammed-tegningerne trods mange advarsler om de optøjer, det kunne medføre, måske var første del af en kampagne, der skulle brande Jyllands-Posten som en avis, der tør, hvor andre tier.
Men der er da også andre muligheder, nu hvor Center for Vild Analyse har givet bolden op til spekulation.
Carsten Agger har beskrevet Jyllands-Postens historie, der bestemt får dens moderne fremtoning til at stå som et ekko af tidligere tider. Han har også begået en anmeldelse af bogen "Eurofascism", der dokumenterer, at selvsamme tidligere tiders fascisme lever i lige så bedste velgående, som Jyllands-Posten gør i det. Og begge parter har samme fokus.
Måske skulle Muhammed-tegningerne lokke fjenden frem
Ikke mindst er Daniel Pipes en velkendt fortaler for de programmer, som "Eurofascismen" følger (man kan vel ikke kalde ham for "Eurofascist", når han er er amerikaner), og Flemming Rose, der var så forhippet på at trykke Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten, har tidligere udtrykt sin store beundring for Daniel Pipes.
Den ekstreme højrefløj betragter tirring af fjenden som et vigtigt middel i kampen mod fjenden. Hvis fjenden kan provokeres til at angribe den "hvide race", mener højreekstremisterne, at nogle af de endnu ikke overbeviste hvide mennesker vil få øjnene op for, at fjenden eksisterer. (Denne taktik fremhæves f.eks. flere gange i bogen "The Turner Diaries", der betragtes som noget nær en bibel blandt højrefløjsracister.)
Det er naturligvis ikke sådan, at enhver på højrefløjen bevidst vælger at benytte sig af de ekstreme højreracisters taktikker, men det er på den anden side værd at hæfte sig ved, at Flemming Rose ønskede at "håne, spotte og latterliggøre" en gruppe mennesker på trods af advarsler om, hvordan de kunne forventes at reagere.
Leave a comment