Linux er også bedst for almindelige brugere

Du sparer en masse penge

Sammen med Linux får du en masse softwa­re helt gratis. Og det er vel at mærke pro­fes­sio­nel softwa­re, der i mange til­fæl­de både matcher og overgår den til­sva­ren­de softwa­re på Windows.

Da du købte din Windows-com­pu­ter, fik du måske en "prøve"-udgave af Mi­cro­soft Office eller Mi­cro­soft Works (tekst­be­hand­ling, reg­ne­ark, osv.) leveret sammen med din com­pu­ter, eller måske fik du en "home edition" udgave af Mi­cro­soft Office leveret sammen med com­pu­te­ren. Prø­veud­ga­ven kommer du til at betale for efter nogle få måneder. Hvis du fik en "home edition" udgave, kan du også regne med, at du kommer til at betale på et tids­punkt. Enten fordi den er en skrabet udgave, eller fordi Microsoft mellemrum lancerer nye udgaver, så du ikke kan læse de dokumenter, som andre folk har skrevet i den nye udgave.

Sammen med din Windows-computer har du sikkert også fået noget software til at brænde DVD'ere, lidt software til lydoptagelse og efterfølgende behandling, m.m. Den slags software har du fået sammen med DVD-brænderen eller andre af de dele, som din computer er sammensat af, og de er som regel også begrænsede udgaver af det "rigtige" produkt. De er såkaldte "light" eller "lite" editions, som ikke kan lige så meget som det rigtige produkt.

Set fra dit syns­punkt er det gratis, og det er godt nok. Men hvis der dukker nye udgaver op på et tids­punkt, som er bedre til det, du bruger pro­gram­mer­ne til, eller hvis du har måske brug for nogle af de funk­tio­ner, som det "rigtige" produkt til­by­der, så skal du have pen­ge­pun­gen frem. Pri­ser­ne på softwa­re ligger fra få hun­d­re­de kroner til mange tusinde kroner.

Den samme slags pro­gram­mer, som du får gratis sammen med Windows, får du også gratis sammen med Linux. Men på Linux stopper det ikke her: Når programmerne kommer i en ny udgave, får du også de nye udgaver gratis, og endda uden at skulle gøre en indsats for det. Der ligger ikke skjulte betalinger efter 90 dages prøvetid eller begrænsninger i forhold til den "rigtige" version. Du får det hele kvit og frit.

Meget af det ligger allerede på din computer, så snart Linux er installeret. Og ligger det der ikke allerede, kan Linux's installationsprogram finde dem for dig, så du ikke behøver lede efter dem på nettet eller købe dem ved en forhandler, sådan som du er nødt til det på Windows. På Linux starter du bare et centralt installationsprogram fra menuen, finder den kategori, som dit ønskede program hører til (f.eks. "kontor", "spil", osv.), og afkrydser det til installation.

Og ikke nok med at pro­gram­mer­ne er gratis, der er også rigtig mange af dem. Mange af dem er mindst lige så slag­kraf­ti­ge som de til­sva­ren­de pro­gram­mer på Windows. På Linux får du helt gratis de samme pro­gram­mer, som du skal betale i dyre domme for på Windows, hvad enten det er tekst­be­hand­ling, "po­wer­po­int", reg­ne­ark, da­ta­ba­se, styring af din økonomi, be­hand­ling af fo­to­gra­fi­er eller teg­nin­ger, sli­des­how af bil­le­der, frem­stil­ling eller af­spil­ning af DVD, pro­jek­t­le­del­se, tekst­gen­ken­del­se på scan­ne­de do­ku­men­ter, desktop pu­blis­hing, osv.

Også selve computeren koster mindre, forudsat du da ikke allerede har købt den. Windows sætter meget hårde krav til, hvad computeren skal kunne, og da Windows Vista kom frem, måtte mange ud for at købe en ny computer. Linux kan derimod tilbyde samme slagkraft på ældre computere, som Windows kun kan demonstrere på spritnye computere, så i stedet for at købe en ny computer kan du spare pengene ved at bruge Linux.

Du er fri for at bekymre dig om virus

Hvis du bruger Linux, slipper du for at få en virus, der stjæler dine penge, ødelægger computeren eller sletter dine dokumenter.

Det er utrolig nemt at få virus, hvis man bruger Windows. Du behøver bare gå ind på en inficeret webside eller klikke på en vedhæftet fil i en mail. Og det er vel at mærke helt uskyldige websider såsom f.eks. danske nyhedsmediers hjemmeside, der bliver inficeret, og en mail med en vedhæftet fil kan se ud, som om den kommer fra en af dine venner.

Hvis du bruger Windows og du får virus, så er det ofte langt fra ligetil at fjerne den igen. Men hvis ikke virusen bliver fjernet, så sidder mange af slagsen og forsøger at aflytte dine passwords, dit Dankort-nummer eller andre ting, der sætter dem i stand til at udgive sig for dig eller stjæle dine eller andres penge. Og selv i mindre grove tilfælde kan de gøre computeren meget irriterende at bruge ved hele tiden at åbne hjemmesider og vise reklamer af mere eller mindre stueren karakter.

Hvis ikke du har en god ven, som er en dygtig computerbruger, og som kan reparere din computer, så skal du betale for det. Det er dyrt, og hverken din ven eller et betalt firma kan garantere, at du får dine breve, gemte favoritter, familiebilleder osv. at se igen.

Men alt dette er kun et problem, hvis du bruger Windows!

På Windows er du nødt til at have styr på en del teknik i form af antivirus, firewall, regelmæssig scan og opdatering af dine programmer, hvis du vil være bare moderat sikret mod virus. Og selv da skal du stadig være meget påpasselig med, hvordan du opfører dig på nettet.

Alt dette undgår du at sætte dig ind i, hvis du bruger Linux. Du behøver ikke engang være bekymret for, hvordan du surfer på nettet. På Linux kan det ikke lade sig gøre at få en virus ved at besøge en hjemmeside, eller ved at klikke på en vedhæftning i en mail. Du skal hverken sætte dig ind i, hvordan du undgår virus, eller for den sags skyld bekymre dig for, om du overhovedet kan få en virus!

Du har en bedre brugeroplevelse med Linux

Du vil også opleve, at Linux giver Windows Vista baghjul med visuelle effekter, også selv om computerne har langt billigere hardware end det, der skal til, før Vista kan vise effekterne.

Når du lukker et vindue, fader det ud. Når du flytter det, er det elastisk. Hvis et vindue er minimeret til statuslinien og du holder musen over statuslinien, så kan du se, hvad vinduet indeholder. Det kan du også, hvis du alt-tabber dig gennem listen af kørende programmer. Du bestemmer selv, om du vil have ét eller flere skriveborde, og du kan hurtigt skifte mellem dem eller få et overblik over dem alle på én gang.

Du kan se lidt af det her, hvor ejeren måske nok er gået en anelse over gevind for at demonstrere de visuelle effekter (bemærk i øvrigt, at han også har startet Windows inde i et Linux-vindue i en såkaldt "virtuel maskine"):

Mange af de visuelle effekter er virkelig nyttige i hverdagen, og er altså ikke bare lir. Det hurtige overblik over skrivebordene eller muligheden for at se indholdet i vinduerne, når man alt-tabber gennem programmerne, er med til at gøre ens arbejde nemmere. I stedet for at se fire forskellige "Word"-ikoner i alt-tab listen, så ser man faktisk de fire dokumenter i miniformat, så det er nemt at finde det rigtige.

Den ela­sti­ske be­væ­gel­se af vin­du­er­ne, den bløde fade-in og fade-out, når de åbnes eller lukkes, og den bløde mi­ni­me­ring og gen­skab­ning fra me­nuli­ni­en, er alt sammen med til at vise, at com­pu­te­ren er en med­spil­ler, sam­men­lig­net med de stive og hårde vinduer, du kender fra Windows. Når man tænker på, at det var den slags, Vista blev mar­keds­ført på, så siger det egent­lig en del om Windows, at Linux al­le­re­de før Vistas lan­ce­ring var foran på også dette punkt.

De visuelle effekter er dog langt fra det hele. Når du åbner f.eks. Linux' "stifinder", så er den også mere brugbar. Der er f.eks. mulighed for flere faneblade i samme stifinder, og de enkelte mapper kan udstyres med adskillige "emblemer" - i nedenstående billede f.eks. brugt til at adskille "behandlede billeder" fra "nye billeder". Du ser også en forhåndsvisninger af alle filer, uanset om det er tekstdokumenter, billeder, video, eller andre typer filer, hvor man kan se indholdet. Hvis du holder musen over en lydfil, afspilles den. Dermed kan man lynhurtigt finde den fil, man søger efter. De meget roste "breadcrumbs" og søgefunktioner, som Windows Vista tilbyder, finder man også i Linux's stifinder.

Det er ikke én stor ting, der gør Linux mere behageligt at arbejde med, men utrolig mange små ting, som man først lægger mærke til undervejs. Jeg vil give et par eksempler på ting, der hver for sig ikke er så specielle, men der er så mange af disse små hjælpefunktioner og muligheder, at de tilsammen gør computeren nemmere at bruge. Det er i løbet af nogle måneder, hvor du igen og igen opdager nye, små ting, som hjælper i hverdagen, at du begynder at se, hvorfor Linux er så meget bedre end Windows, at Windows nærmest virker primitivt.

Hvis du ar­bej­der med f.eks. et tekst­do­ku­ment, så bliver du ikke afbrudt i dit arbejde af andre pro­gram­mer, når de har behov for din hold­ning. På Linux slipper for, at der dukker et vindue op, netop som du ved at skrive noget, så du plud­se­lig skriver tekst i et nyt vindue. De nye vinduer holder sig pænt i bag­grun­den på Linux.

Hvis et program pludselig fejler - for det kan man ikke undgå på hverken Windows, Linux eller en Macintosh - så er Linux langt bedre til at håndtere situationen. Du kommer ikke ud i den situation, hvor du er nødt til at genstarte computeren og dermed miste alt det arbejde i andre programmer, som du ikke tilfældigvis havde gemt. Hvis et program løber løbsk på Linux, så kan du blot afslutte det, og så fortsætter resten af systemet, som om intet var hændt.

Så ofte, som du sikkert flytter vinduerne på skærmen, er det smart på Linux, at du bare kan holde "alt"-tasten nede og klikke hvorsomhelst i vinduet for at flytte det. Du behøver ikke flytte musen op til menubjælken først. Kopiering og indsættelse af tekst er også indbygget i musens funktioner - når man markerer tekst, kopieres den automatisk. For at indsætte teksten, klikker man blot på begge musetaster på én gang. Det er hurtigere og nemmere.

Linux-skri­ve­bor­det har også smarte ting, der gør brugen nemmere. Man kan have så mange skri­ve­bord­s­fla­der, som man ønsker, og kan skifte mellem dem med ta­ste­tryk. Et ta­ste­tryk kan zoome ud og vise alle skri­ve­bor­de­ne på én gang, så man kan vælge det skri­ve­bord, man ønsker. Eller man kan få vist alle de vin­du­er­ne på et skri­ve­bord side om side, hvorpå man vælger det vindue, man ønsker, uden at de i øvrigt skifter pla­ce­ring. Vin­du­er­ne kan na­tur­lig­vis også flyttes fra skri­ve­bord til skri­ve­bord.

Programmerne er nemme at finde frem til via en menu, men du kan også hente et vindue frem med et tastetryk, hvor du blot skriver applikationens navn. Det minder måske om Windows "Udfør kommando", men den er nemmere at komme til.

Du kan også afspille videofiler og lydfiler i stort set ethvert format, også de mere specielle af slagsen, som på Windows ville kræve, at du skulle ud og lede efter en såkaldt Codec - som i øvrigt også kan indeholde virus.

Når du først har installeret Linux, så vil du opleve et system, der bliver ved med at fungere lige så godt, som da du tog det i brug første gang, uanset hvor mange nye programmer, du installerer. Mange Windows-brugere kan fortælle, hvordan deres PC bliver langsommere efter nogle måneders brug, typisk når de har installeret flere programmer. På Windows kan man opleve, at det er nødvendigt at skulle "defragmentere" harddisken, rydde op i Windows' registreringsdatabase, eller måske ligefrem reinstallere Windows, hvis man vil have det til at køre hurtigt igen. På Linux et intet af dette nødvendigt.

Linux er en bedre familiecomputer

Hvis der er børn i huset, som bruger din Windows-computer, så kender du sikkert problemet med, at de har pillet ved din computers opsætning, enten med vilje eller ved et uheld. Det kan godt være, at de skal logge ind som sig selv, men det forhindrer dem ikke i at pille ved opsætningen, med mindre du da giver dem så få brugerrettigheder, at de heller ikke kan bruge computerens spil m.v.

Det oplever du ikke på Linux. Her er der en meget skarp opdeling mellem brugerne, og det er ikke nødvendigt at have særlige rettigheder for at bruge de almindelige programmer. Det er kun de programmer, som virkelig kan ændre på opsætningen af computeren, der behøver særlige rettigheder. Og ingen af de øvrige programmer kan ændre på computerens opsætning. Børnene kan gøre, hvad de vil, uden at du behøver være den mindste smule bekymret.

Nu hvor børnene er nævnt, kan du nemt og gratis installere en ekstra programmer i et snuptag, der udvider din Linux-computer med det, der hedder "Edubuntu". Edubuntu er en hel opsætning af computeren, der er særligt målrettet mod børn, og som indeholder en lang række lærerige spil og undervisningsprogrammer, samt programmer til skolebrug. Den kan eksistere sideløbende med normale brug.

Du behøver ikke vedligeholde din Linux-computer

Du er nødt til at holde din computer opdateret, hvis du kører Windows, for hvis ikke du gør det, udsætter du dig i ekstrem grad for virusangreb. Med Windows har du kort sagt valget mellem at enten at gøre dig selv yderst sårbar for virus eller også må du sætte dig ind i, hvordan du vedligeholder en computer.

Til Windows kommer der en gang om måneden en række op­da­te­rin­ger, som typisk lukker en række sik­ker­heds­hul­ler. Selve Windows-sy­ste­met har en au­to­ma­tisk op­da­te­ring, hvor du bare skal klikke OK, og så er pro­ble­met løst.

Men det løser kun pro­ble­met med selve Windows. Alle de pro­gram­mer, som kører på Windows, skal også op­da­te­res. Enten af sik­ker­heds­hen­syn, eller fordi der er blevet rettet små fejl i dem. På Windows må du selv finde ud af, hvordan du skal klare dén del af din com­pu­ters ved­li­ge­hold, så ikke nok med at det tager lang tid at ved­li­ge­hol­de en Windows-com­pu­ter, når du skal ved­li­ge­hol­de et program ad gangen, det kan også rent teknisk være lidt be­svær­ligt. Mange af pro­gram­mer­ne tænker du måske ikke engang over, at du har in­stal­le­ret, fordi de blev in­stal­le­ret, da du første gang besøgte en side, der bad dig in­stal­le­re f.eks. et Java eller et Flash plugin, og så får du dem aldrig op­da­te­ret.

På Linux sker det hele automatisk. Både systemet og alle de enkelte programmer bliver alt sammen opdateret på én gang, og med enkelt klik på "OK". Det er meget nemmere og langt mindre teknisk at vedligeholde din computer, hvis du kører Linux: Du behøver faktisk ikke gøre det selv, for Linux gør det for dig.

Du får masser af hjælp til Linux på nettet

Skulle du få behov for hjælp, så er der masser af fora på nettet. Ubuntu Danmark er en dansk forening for folk, der bruger Ubuntu-udgaven af Linux. De har både et debatforum, hvor man kan stille spørgsmål, en række "how to"-tekster (trin-for-trin vejledninger) om forskellige ting, man kan gøre på computeren, samt et IRC chatrum, hvor der som regel er folk, der er yderst villige til at hjælpe.

Det er ikke nødvendigt at have en god bekendt, der er villig til at komme forbi og hjælpe, sådan som du måske kender det fra Windows. Når du har installeret Linux, er der masser af folk, der kan hjælpe.

Du behøver ikke sætte dig ind i teknik

Jeg er nødt til at skrive lidt om teknik alligevel, for jeg har en fornemmelse af, at de mange entusiastiske Linux-brugere, der hellere end gerne vil snakke teknik, måske i virkeligheden skræmmer folk væk. Her er mit bud på, hvordan du skal opfatte snakken om teknik.

For en ny bruger, der lige har installeret Ubuntu, virker det bare. Der er ingen grund til at reparere eller rette noget. Sådan er det også med Windows, altså bortset fra at Linux er bedre på en lang række punkter.

Det er hvis du spørger en com­pu­te­r­eks­pert, som er Linux-bruger, at du kan være ret sikker på at få en lang hi­sto­ri­en om teknik. Du vil få at vide, hvordan du har mu­lig­hed for at justere, mo­di­fi­ce­re, re­pa­re­re, kon­fi­gu­re­re og in­stal­le­re af hjer­tets lyst. Og vel at mærke uden at du aner, hvad det er, eks­per­ten snakker om, at du kan ændre på.

Eks­per­ten har også ret i, at der kan ju­ste­res en masse ting, men det er ikke noget, du over­ho­ve­det behøver sætte dig ind i. Hvis du endelig skal tage noget af det til ef­ter­ret­ning, så er det såmænd bare, at hvis du har været glad for at fifle en smule med far­ver­ne eller bag­grun­den på dit skri­ve­bord på din Windows-com­pu­ter, så har du til sam­men­lig­ning et væld af mu­lig­he­der på Linux. Du har som regel også flere pro­gram­mer at vælge imellem, hvis du f.eks. vil skrive tekst­be­hand­ling eller af­spil­le musik og video, end du er vant til på Windows. Det er også noget, du helt selv må be­stem­me. Men hvis ikke du gider tænke over det, fungerer det fint lige fra starten.

Du kan sammenligne Linux med en bil, der er rigtig god at køre i som almindelig bilist, men som også er utrolig spændende at arbejde med for en mekaniker. Du er bilisten. Mekanikerne er computereksperterne. I dine ører snakker mekanikerne måske sort og meget indforstået, når de snakker om bilens motor, men det behøver du ikke prøve at forstå for at have køreglæde. Linux appellerer både til den ikke-tekniske bruger, og til de meget teknisk interesserede personer.

Skulle du løbe ind i problemer med din computer, og har behov for at få den "på værksted", er det til gengæld ganske betryggende at vide, at en dygtig "mekaniker" har rigtig mange muligheder for at skrue i systemet, uden at skulle bruge dyre originalløsninger. På Windows har selv de dygtigste eksperter reelt ikke mange muligheder, hvis der går noget galt.

De mange tekniske spørgsmål, man kan finde på nettet, afspejler lige præcis denne situation. De viser, at der er mange eksperter derude, der sidder og eksperimenterer, og at der er mange flere ting, der overhovedet kan lade sig gøre på Linux, end er er på Windows, og som der derfor også kan stilles spørgsmål til.

De fleste problemer er ting, som kun eksperterne kommer ud for, fordi de eksperimenterer. Det er mit indtryk, at helt almindelige brugere løber ind i flere problemer med Windows, end de løber ind i på Linux.

Som almindelig bruger vil du blot opleve, at det "bare virker". Du behøver ikke sætte dig ind i eksperternes teknik-snak, som du finder sporene af på nettet, og som nogen tror er et udtryk for, at Linux skulle være svært at bruge. Eksperterne har løst problemerne for dig med deres indbyrdes snak, og når du har installeret Linux, høster du frugten af alt dette arbejde.

Så har du et brugervenligt system, som sparer dig for både en masse penge, og for alt det besvær, Windows giver dig.