Jeg har netop læst Frida Nomes bog, "Martyrbrigaderne - De palæstinensiske selvmordsbombere". Bogen er ikke et egentligt studium, men er en række interviews med såvel selvmordsbombere som deres familie og pårørende, samt en modpart på den israelske side. Det bliver tydeligt i bogen, at selvmordsbomberne ikke er "typiske" selvmordskandidater, men at flere er højtuddannede og har både drømme og planer for fremtiden.
Det er også ganske tydeligt, at selv blandt de religiøse ledere er Islam et mindre spørgsmål end det faktum, at Israel undertrykker palæstinenserne i de besatte områder. Selvmordsbombernes motiv er ikke egoistisk, men er et forsøg på at gøre det, de opfatter som det bedste for det palæstinensiske samfund og religion.
De interviewede bemærker, at de sidder i en situation, hvor konventionel krig ikke er mulig. Israelerne har F16-fly, Apache-helikoptere, raketter og andre avancerede våben. Palæstinenserne kan derimod kun angribe israelernes følelse af sikkerhed, for de har ikke andre våben. Dette mål forklarer også, hvorfor det kan forsvares af palæstinenserne, at civile bliver dræbt på begge sider på grund af de palæstinensiske selvmordsbombere.
En ayatollah bemærker, at den martyrstatus, selvmordsbomberne får, i praksis er velkendt fra andre lande. Under 2. Verdenskrig havde Danmarks frihedskæmpere f.eks. martyrstatus, og i den kristne myte hyldes Jesus også på grund af hans martyrium.
Bogen mangler efter min mening en diskussion af de oplysninger, Frida Nome præsenterer gennem de interviews, hun har modtaget. For selv om jeg kan gøre mig mine tanker, kunne jeg godt tænke mig at høre en fagpersons svar på spørgsmålet om, hvorfor den muslimske religion får en så vigtig betydning for frihedskæmperne, når deres kamp kun i ringe grad handler om et religiøst spørgsmål. Det lykkedes mig desværre ikke at få en kommentar fra Frida Nome, idet hun p.t. er i udlandet.
