Egentlig kan jeg godt give Bettina Egerland ret, når hun i et interview i Jyllandsposten den 9. december giver udtryk for, at ansøgerne til hendes virksomhed er for dårligt kvalificerede (http://www.jp.dk/kp:aid=2164170). For selv om jeg er glad for niveauet blandt mine nuværende kolleger, så har jeg bestemt set nogle uhyggelige eksempler på dårlig standard hos tidligere kolleger.
Men på nogle punkter går hun lidt over gevind efter min mening. I følge Jyllandsposten siger Bettina Egerlands erfaring hende, at "[k]un halvdelen af ingeniørerne med lange universitetsuddannelser er dygtige". Det er såmænd ikke fordi jeg ikke kan give hende ret. Jeg kan bare ikke blive specielt overrasket over at få at vide, at halvdelen af ingeniørerne ligger under det, der implicit i udtalelsen må betragtes som gennemsnittet. Derfor må jeg opfordre Bettina Egerland til lige at standse op et øjeblik og mærke duften af statistikken: Der vil nødvendigvis være en stor gruppe, der er dårligere end de allerdygtigste indenfor et hvilket som helst felt. Hvis ikke man kan leve med det, må man enten sænke sine forventninger til det realistiske niveau, eller også må man som arbejdsudbyder selv påtage sig at uddanne sine ansatte.
Bettina Egerland ærgrer sig over, at ansøgerne får en dårlig uddannelse. Jeg kan også selv sæyte fingeren på dele af min uddannelse, hvor jeg kunne have ønsket større fokus, så her vil jeg opfordre Bettina Egerland og hendes kolleger blandt arbejdsudbyderne til aktivt at blande sig i uddannelsespolitikken hos de siddende regeringer, så der - i modsætning til VK-regeringens forsker- og uddannelsesfjendtlige politik - kan blive sat fokus på uddannelse.
Selv om jeg godt kan sætte mig ind i, at det må være ærgerligt for en arbejdsudbyder, at folk ikke ønsker at ofre sig for arbejdsudbyderen, så kan jeg egentlig ikke se, at det er noget, arbejdsudbyderen kan tillade sig at brokke sig over. Hvis ansøgerne ikke har nogen passion og blot ønsker at tjene til næste skiferie, som Bettina Egerland klager i Jyllandsposten, så må det være op til firmaerne at skabe et arbejdsklima, hvor de ansatte føler, at der er grund til at brænde for arbejdet.
Bettina Egerland have ret i, at folks sociale fornemmelse lader noget tilbage at ønske, og deres selvoptagethed giver mig ofte indtryk af, at de smider babyen ud med badevandet. Men jeg ser det på den anden side som et sundhedstegn, at folk ikke længere falder for den vildfarelse, at deres eksistens skal forsvares gennem deres evne til at skabe profit for arbejdsudbyderne.
