Men kun nogle af symbolerne...

|
Lixtal: 42Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg kan til en vis grad være enig med Dansk Supermarked, når de forbyder brugen af tørklæder blandt deres ansatte. I hvert fald, hvis grunden er, at Dansk Supermarked ikke ønsker, at deres ansatte giver udtryk for religiøst tilhørsforhold i form af tørklæder. Hvis jeg var naiv nok, ville jeg se frem til, at også andre religiøse symboler snarest muligt blev forbudt i Dansk Supermarked, så jødiske ansatte ikke har lov til at bære kalot, og kristne ansatte ikke har lov til at gå med et kors om halsen. Men så naiv er jeg ikke, så min delvise enighed med Dansk Supermarked kan ligge på et temmelig lille sted.

At gå med et kristent kors er i øvrigt et langt mere påtrængende religiøst udtryk end at gå med tørklæde. Det er nemlig ikke påkrævet i den kristne religion at gå med et kors, så her er det udtryk for et direkte ønske om at gøre opmærksom på sin religion. Dette er ikke tilfældet for tørklæder, der er påkrævet af religionen, ligemeget hvordan religionens følgere måtte have det med det.

Uanset hvad man som dansker måtte mene om muslimers brug af tørklæder, så må Dansk Supermarkeds holdning ses som en slående uvidenhed om andre menneskers grænser. Man kan ikke vurdere, om man overskrider andres grænser ved at se på, om man ville have overskredet sin egen grænse, men man kan trods alt prøve at være lidt bevidst om andre kulturers skikke. For de muslimske piger og kvinder, der er kulturelt - ikke religiøst - opdraget til at bruge tørklæde, føles det "nøgent" at gå uden tørklæde. Som religionshistorikeren Mikael Rothstein påpegede i TV2 i går, så vil forbuddet mod at gå med tørklæde svare til, at en person opdraget i dansk kultur fik forbud mod at gå med bukser.

Update kl. 12.30: På www.eskapist.dk bemærker forfatteren, at danskerne netop ikke bare ser tørklædet som det stykke stof, det er. Danskerne ser det - ligesom muslimerne - som et symbol. Og når man virkelig vil skabe konflikt, er det symbolerne, man angriber. En god pointe fra www.eskapist.dk, som jeg ikke selv havde tænkt over. Jeg har tilladt mig at tyvstjæle det pågældende indlæg:

For nogle muslimer har det betydning at bære et tørklæde. Derfor er tørklædet for dem når det anvendes på en bestemt måde ikke bare et stykke stof. Men et symbol. Det har betydning - FOR DEM. Men det jeg ikke forstår det er hvorfor i alverden ikke-muslimer føler det nødvendigt at tillægge et tørklæde værdi og betydning. Og hvis de gør der hvorfor skal det så være en anden værdi og en anden betydning end den muslimerne tillægger tørklædet? Hvorfor er det ikke nok bare at acceptere at det at gå med et tørklæde åbenbart er vigtigt for nogle muslimske kvinder?

Igennem Center for Freds- og Konfliktforskning - der i øvrigt desværre blev nedlagt pr. 31. december 2002. - har jeg lært at symbolske værdier er altafgørende når man skal mægle mellem forskellige parter i konflikt. Og hvis man gerne vil skabe en konflikt, så gå efter symbolerne. For mig er der tydeligvis taget endnu et skridt henimod en konflikt.


Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 19.12.2003 08:47.

Forrige indlæg: Gebyrer for forbedringen, der blev væk

Næste indlæg:Reddet af uredelighed

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.