Irak-krigen kan ikke kaldes humanitær

|
Lixtal: 40Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Ifølge Politiken har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch konkluderet, at på fem nødvendige punkter kan Irak-krigen ikke kaldes en humanitær indsats. Dette har ellers været et af de argumenter, vi har hørt, da det blev klart, at der ikke fandtes masseødelæggelsesvåben.

De fem punkter er som følger:

1. Det skal være den sidste udvej inden for fornuftens grænser for at undgå masseslagtning af civile. Dette så ikke ud til at være en overhængende fare i Irak. Det er en humanitær indsats at undgå en massakre, men ikke at straffe for en massakre, der blev begået for 15 år siden.

2. Det humanitære formål skal på forhånd være den drivende kraft. Og det var det jo ikke i Irak-krigen.

3. En militæraktion med humanitært sigte skal gennemføres under streng overholdelse af folkeretten, men når USA og England brugte upræcise klyngebomber i tætbeboede områder, har dette afgjort ikke været tilfældet.

4. Man skal kunne godtgøre, at det militære indgreb forbedrer situationen i stedet for at forværre den. Her er det et spørgsmål om tolkning, for lige i øjeblikket er situationen - lidt afhængigt af øjnene, der ser - måske bedre end før. Men på lang sigt er der lagt op til borgerkrig, for visse irakiske grupper er tydeligvis ikke tilfredse med USAs militære tilstedeværelse.

5. Et humanitært indgreb bør foregå med mandat fra FNs sikkerhedsråd, eller i det mindste fra "en betydningsfuld multilateral organisation". Dette er ikke blevet gjort i Irak-krigen.

Det nytter ikke at kalde den slags indsatser for humanitære, for så udvander man begrebet. Krigsherrernes brug af begrebet "humanitær indsats" er en misbrug af begrebet, som lægger op til, at også andre aggressionskrige kan retførdiggøres med denne undskyldning.

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 27.01.2004 08:56.

Forrige indlæg: Officiel indrømmelse af Powell

Næste indlæg:Islams skyld det hele

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.