Efter at have lært rigeligt om den hidtil forskningsfjendtlige politik fra Venstre, fik Venstre mig til at spærre øjnene noget op, da de flot meldte ud, at de vil oprette en "fremtidsfond" på 16 milliarder, der skal styrke den danske højteknologiske forskning. Måske kunne jeg have håbet lidt på, at de ikke blot ville satse på højteknologisk forskning men forskning og uddannelse i al almindelighed, men det var bestemt et flot træk alligevel. Jeg blev igen glædeligere overrasket, da jeg hørte, at fondsmidlerne skal komme fra indtægter fra nordsøolieudvindingen.
Men så gik der - egentlig forventeligt - skår i glæden. Det var jo de statslige indtægter fra nordsøolien, der blev henvist til, og nordsøolien vil regeringen som bekendt forære væk til private foretagender. Og da Enhedslisten spurgte finansministeren, hvor mange penge, vi egentlig kan forvente, at staten vil tjene på salg af DONG, Post Danmark og DSB, fik Enhedslisten at vide, at staten ikke vil tjene noget.
Hidtil har staten tjent på de pågældende virksomheder, men ved salget mister staten indtægten. Renteindtægterne ved salget går i bedste fald lige op med de indtægter, staten hidtil har haft.
Exit forskningsfonden. Der er i praksis ingen penge til den. Som sædvanligt er det ikke samfundets interesser, regeringen varetager. I stedet fører den et ideologisk korstog, som det vil komme til at koste mange penge at rette op på (hvis det overhovedet kan lade sig gøre), når regeringen en dag træder af.
