Anders Fogh Rasmussen har netop været på lynvisit i Irak. Besøget var kun kortvarigt, og skete under massiv beskyttelse og hemmeligholdelse.
Denne beskyttelse burde ellers ikke være nødvendig, hvis ellers Anders Fogh Rasmussens påstande holdt stik. Der har jo ikke manglet propaganda om, hvordan Danmark og især Anders Fogh Rasmussens parti (hjulpet af USA og England) har befriet det irakiske folk, som er meget glade for at være befriede.
Så pyt med, at det var USAs olieinteresser, og måske især USAs paranoia og konspirationsteori om terror og masseødelæggelsesvåben, der var den egentlige årsag til, at Anders Fogh Rasmussen og co. gik i krig. Hvis ikke man kan holde kæft med tilbagevirkende kraft, så kan jo altid prøve at ignorere fortiden og opfinde en "humanitær årsag"; den slags får det nemlig til at se ud, som om man tænkte på mennesker, da man angreb Irak.
Hvis det irakiske folk virkelig havde følt sig befriet, kunne man forvente, at der ikke var brug for specielle sikkerhedsforanstaltninger. Anders Fogh Rasmussen kunne forvente at blive hyldet som helt og foregangsmand for verdensretfærdighed eller sådan noget.
Men nu var Anders Fogh Rasmussen heller ikke i kontakt med det irakiske folk som sådan. Hans formål med besøget var at give de danske besættelsesstyrker en moralsk støtte. Det må nok også føles nødvendigt, for det ser ikke umiddelbart ud til, at alle irakerne er specielt begejstrede for deres tilstedeværelse. Om ikke andet, så kan Anders Fogh Rasmussen betragte sit besøg som en statsfinancieret kampagne, hvor han kan med nogle "tak for jeres vigtige indsats for landet" kan købe nogle billige stemmer til det kommende folketingsvalg.
