Hvis ikke grundlæggende skolelærdom burde fortælle folk, at et meget hurtigt og kraftigt vigende havspejl i de geografiske områder er et varsel om en tsunami, burde almindelig sund fornuft gøre en opmærksom på, at hvis en masse vand pludselig forsvinder hurtigt, kommer det nok også mindst lige så hurtigt tilbage. Vi har hørt øjenvidneberetninger fra det tsunami-ramte Thailand fortælle, hvordan de så vandet forsvinde, og gik rundt i rigelig tid til at komme væk, før de blev ramt af vandmasserne. Nogle folk flygtede derfor også væk, fordi de kunne se, hvad der var ved at ske, og var helt udenfor fare.
Hvad resten angår, er jeg tilbøjelig til at indstille de mange mennesker, der gik ud for at se nærmere på vandet, til en kollektiv Darwin award. Jeg tror, det var Frank Zappa, der sagde: "In the battle between you and the world, bet on the world".
Ja, selvfølgelig er det en katastrofe. Men den er ikke så stor en katastrofe som de mange menneskeskabte katastrofer i verden, som vi intet gør ved, om som vi kun sjældent hører om i medierne. Og den kunne også være blevet afværget, hvis ikke turistindustrien var så glad for at tjene penge. Set med turistindustriens øjne var katastrofen en risiko, som man valgte at leve med, og som det er tilfældet med enhver anden kalkuleret risiko, så nytter det ikke, at man bagefter beklager sig alt for meget over, at den indtraf.
Men den enes død er som bekendt den andens brød. Der lægges i disse dage stor fokus på at advare om epidemier i det tsunami-ramte område, og selv om der normalt er en sammenhæng mellem oversvømmelser og epidemier, så er der lige en finte her. Normale oversvømmelser varer i mange dage, og det er den lange våde periode, der giver anledning til epidemierne. Tsunamien varede kun kort tid, og vandet må være forsvundet ret hurtigt. Hele det sædvanlige udgangspunkt for en epidemi er derfor slet ikke til stede, og det nedbringer jo risikoen for epidemier ret betragteligt. Jeg fornemmer, at der er lidt rigelig med penge med i spillet, når der i kølvandet på tsunamien bliver råbt op om epidemi-katastrofer.
Øh -- det var dog en fabelagtig vinkel på det skete. Og, sjovt nok, sært etnocentrisk: det er vel kun i Thailand, og "kun" i et relativt ringe omfang, at der var de der dumme og uvidende turister, der gik rundt og så på det hele, og så blev skyllet væk (mon ikke de havde fortjent det, et eller andet sted -- eller har jeg misforstået subteksten?). De vel 100,000 ofre i Indonesien, f.eks., var vel ikke nogle snottede vesterlændinge, der hellere skulle have blevet hjemme? Og rent faktuelt halter det nok også lidt: epidemirisikoen er ikke umiddelbart relateret til oversvømmelserne, men nok så meget til ligene (der rådner sært godt i de temperaturer), det manglende rene drikkevand, manglende elektricitet, etc. etc.
NÃ¥h, det er sgu da nok Georg Busks fejl det hele -- et eller andet sted...