Jeg ved godt, at psykiske mén kan være lige så vanskelige at hele som fysiske mén, og at man derfor ikke bør skelne skarpt mellem pkykisk og fysisk vold.
I sagerne om tortur mod irakere har jeg dog svært ved at se berettigelsen i anklagerne. Selv hvis Newsweeks historie om hellige skrifter i toiletterne havde været sand, ville det ikke have givet anledning til andet end et smil fra mig.
Hvis man er så religiøs fanatisk, at man går i mentalt baglås, fordi der smides en Koran eller Bibel i et WC, har religiøse traumer over at blive sammenlignet med en hund, eller tilkender sig et så homofobisk og seksualitetsangst menneskesyn, at det er en ultimativ ydmygelse at være nøgen, så har man efter min mening bedt om at blive udsat for den slags.
Det er naturligvis værd at overveje, hvad der får amerikanere og danskere til at ønske at ydmyge fangerne, men ydmygelsens form svarer altså for mig at se til at sparke til en person, der selv har hængt et "spark mig"-skilt på sin ryg.
