Blogbot er en glimrende oversigt over de seneste indlæg på diverse blogs, og dermed en indirekte kilde til at blive underholdt, tage sig til hovedet, eller finde på noget mere fornuftigt at tage sig til.
Der dukker jævnligt en ny blog op. For nyligt "Projekt Remaskulinisering", som åbenbart ejes af en fyr, der gerne vil have, at mænd skal være mere mandige.
Den slags projekter får jo straks nogle af os mænd til at få nogle lumre mistanker. Nogle af os husker nemlig tilbage fra vores virile ungdom, at piger tændte på fyre, der godt kunne snakke med pigerne, og som opførte sig kærligt og - ville nogen måske sige - lidt umandigt. Vi husker også, at mandlig brovten ikke tiltrak piger, og at brovten alene drejede sig om at imponere andre mænd.
Det betyder kort sagt, at man får mistanke om, at ejeren af "Projekt Remaskulinisering" nok ikke får så meget fisse. For nu at sige det lidt direkte.
Andre føler sig måske ikke specielt umandige, og ser derfor heller ikke noget behov for remaskulinisering. Disse mennesker kunne jo få mistanke om, at den arme fyr måske i virkeligheden bare selv synes, han er lidt femi, og at andre fyre slår ham på hjemmebane, og derfor ser det som et samfundsproblem, at den slags kan lade sig gøre.
Endelig kan man spekulere på, hvad der får en mand til at være så interesseret i, at andre mænd skal være mere maskuline. Den lader vi lige stå et øjeblik...
Jeg kommer oprindeligt fra en lille jyst provinslandsby, og her blev det normalt ikke opfattet som specielt maskulint, når en mand var interesseret i andre mænds mandighed. Man kunne jo godt gøre sig nogle tanker om, at fyrens interesse i fyre måske ikke skyldes lommefilosofiske samfundsovervejelser.
Imens kan ejeren af hjemmesiden få opdateret sine link-liste, så man hurtigt kan komme videre til "mranderson", "Uriasposten" og andre sider, der hylder hans glæde for andres symbolske penisser. Måske vil han endda tilføje Landsforeningen for bøsser og lesbiske, hvis ellers han tør, men det bliver nok højst som et "hadelink".