Jeg fik først historien fra den tidlige sommer i dag. Min kræftsyge far på 76, der var stærkt svækket og kun kunne gå få hundrede meter ved egen hjælp, havde fået tildelt en elektrisk kørestol. Da han havde været i banken for at hæve penge, og var på vej hjem, tog han turen gennem et naturanlæg.
Foran ham gik to unge mænd/store knægte, og han bad dem lade ham komme forbi. Men den største af de to vendte sig om og sagde, at det ville koste 100 kroner. Min far ville ikke lade sådan en lømmel slippe af sted med den slags, så han svarede blot: "Ikke på vilkår. Må jeg lige komme forbi?" Men den største insisterede. 100 kroner, ellers kom min far ikke forbi.
Min far manøvrerede sit køretøj hen til de to unge, og rejste sig fra den. Han gik hen til den største, og jog et knæ i skridtet på ham, så han sank klynkende til jorden. Derpå vendte han sig mod den mindste, og spurgte: "Skal du have samme tur?" Den mindste var chokeret, og fik kun fremmumlet et "nej".
Min far forklarede, at han nu ville fortsætte direkte ned på politistationen for at anmelde dem. Det gjorde han dog ikke, men tog hjem.
Da han en uges tid senere var ude for at købe ind, stødte han på den mindste af de unge mænd og dennes far. Faderen forklarede, at hans søn havde været helt ude af den senere på aftenen, og at han havde forklaret situationen. Den største søn havde ikke forklaret situationen til sine forældre, men de fik selvfølgelig hurtigt sandheden fortalt.
Min far havde senere forklaret, at han i situationen bare havde tænkt på de 1000 kr, som han havde hævet, og som de lømler ikke bare skulle tage fra ham. Hatten af for gamle farmand her, for det passer godt med min indstilling. Jeg mener bestemt ikke, at man bare skal overgive pengene, hvis en lømmel kommer og truer en til at aflevere dem. De har ikke fortjent, at det sker uden kamp.
Leave a comment