Kvindernes utroskab og naturens orden

"{??!!!??} O o o o" funderer over utroskab, og efterlyser en guide til utroskab. Så langt vil jeg ikke strække mig, men jeg kan gentage nogle sandheder, som enhver mandschauvanist må få lange nosser af at tænke på. Det er også noget, der giver anledning til at konkludere, at hvis kvinder er utro, så er det på trods af vores samfund, ikke på grund af det.

Menneskets seksuelle tradition ligner vore nærmeste slægtninges: Ligesom mennesket (og modsat andre aber, såsom gorillaernes) har chimpanser store testikler i forhold til kroppens størrelse. Chimpansernes parring er langt mindre kontrolleret end gorillaernes, og det er sandsynligt, at en hunchimpanse vil parre sig adskillige gange med forskellige hanner. Derfor må hver hanchimpanse levere en konkurrencedygtigt stor mængde sæd, så den har en god chance for at blive far.

Mænds testikler er store i forhold til kroppens størrelse, hvilket må være et udtryk for, at mennesket har gennemgået den samme seksuelle udviklingshistorie som chimpanserne. Men der er flere lighedspunkter, når man iagttager generne. Videnskabelige forsøg antyder, at det er hanners konkurrence om befrugtning, der giver anledning til artsforskelle. Hos mennesket har det vist sig, at generne, der har indflydelse på mænds reproduktion, udvikler sig hurtigere end andre menneskelige gener. Interessant nok har det også vist sig, at de menneskelige gener for reproduktion har udviklet sig med samme hast som chimpansernes tilsvarende gener. Til gengæld har gorillaernes tilsvarende gener udviklet sig langsomt. Idet vi bemærker, at gener for reproduktion er et fingeraftryk af en arts seksualvaner, er det bemærkelsesværdigt, at menneskets reproduktive tendenser rent historisk langt mere er i familie med chimpansernes end med f.eks. gorillaernes.

Dette giver grund til at antage, at mennesket historisk er et dyr, der i høj grad har haft sex udenfor parforholdene, forudsat der overhovedet har eksisteret parforhold. Ydermere må der antages, at eftersom mennesket stadig udviser samme hurtige udvikling af de reproduktive gener, så dikterer vore biologiske seksualvaner stadig utroskab.

Der er også andre forhold, der antyder, at mennesket absolut ikke er udviklet til at være et monogamt dyr. Kroppens udformning er et produkt af millioner af års "best fit" til realiteternes verden. Det er dem, der har den mest hensigtsmæssige bygning, der overlever årtusinderne. Når en kropsdel har en bestemt udformning, er det oftest et udtryk for lang tids tilpasning, og kroppens udformning fortæller derfor en historie om overlevelse.

Formen af mandens penis fortæller således også en historie, og vel at mærke en historie, som religiøse mennesker helst vil være foruden. Sammen med penisskaftet virker penishovedet som en "pumpe", der presser eventuel fremmed sæd i kvindens skede ud. Dette er en interessant observation. Eftersom penis' form er meget specialiseret, og eftersom der er en så tydelig effekt af udformningen, så kan det næppe være et evolutionært fejltrin. Formen må være opstået, fordi det er de mænd, hvis peniser har haft tendenser til den nuværende form, der har haft en fordel.

Spørgsmålet er, hvorfor de har fået en fordel på grund af denne penisform. Hvis kvinderne gennem historien havde holdt sig til een partner, ville mændene med den nutidige penisform ikke have haft nogen særlig fordel, fordi det ikke ville være nødvendigt at presse tidligere partneres sæd ud. Dermed ville deres penisform næppe have antaget en pumpeagtig funktion.

Konklusionen må således være, at mændene har måttet konkurrere mod hinandens sæd, og dermed at kvinder historisk set har haft mange partnere. Det har været de partnere, der har været i stand til at vinde konkurrencen mod de tidligere partneres sæd, der har fået afkom. Penis' nuværende form afslører kort sagt, at vi (og ikke mindst kvinderne) biologisk set er en art, der ikke holder sig til en fast mage.

Endelig er der fremsat en hypotese, der kaldes "Kamikaze"-hypotesen. Den handler om en observation, hvor forskere har bemærket, at menneskelig sæd ikke bare er sædceller. Vi har længe været vidst, at der var "hurtige" og "langsomme" svømmere blandt sædcellerne, og selv om teorien bag dette fænomen (et spørgsmål om livstiden af de enkelte celler versus deres hastighed) var plausibel, har den formentlig været for simpel.

Der findes i den menneskelige sæd tre forskellige slags sædceller, der øjensynligt har hver sin opgave. Den første slags er den slags, de fleste nok ville forvente at finde: Det er "ægsøgere", som søger mod befrugtning af ægget. Den næste slags er "blokkere", der tilsyneladende har til opgave at blokere passagen gennem livmoder og æggeledere for andre sædceller. Til sidst findes der "seek-and-destroy" sædceller, der destruerer de sædceller, de måtte støde ind i.

En enkelt sædladning indeholder således de velkendte, befrugtende sædceller, men dens indhold af "blokkere" og "seek-and-destroy" celler antyder, at den mandlige forplantning nøje er forberedt på tilstedeværelsen af fremmed sæd i kvindens skede.

Der er kort sagt mange faktorer, der uafhængigt af hinanden giver grund til at opfatte mennesket som et dyr, der biologisk er udviklet til enten at dyrke sex uden for parforhold eller til slet ikke at indgå parforhold.

Formen af mandens penis er hensigtsmæssig i konkurrencen mod andre mænds sæd i kvindens skede. Vores nærmeste slægtninge i reproduktiv genetisk forstand udviser promiskuitet. Mandens sæd synes udviklet med henblik på konkurrence med andre mænds sæd.

Enkeltvis kan disse særlige egenskaber opfattes som et af naturens luner, men deres specialiseringsgrad er bemærkelsesværdig. De har tilsyneladende det samme, specifikke mål, og vi ved gennem talrige erfaringer fra andre dyr, at hanner konkurrerer om befrugtning af hunnerne. Derfor er det meget sandsynligt, at egenskaberne er opstået af én bestemt grund: Kvinder har gennem hundrede tusinder af års udvikling dyrket sex med mange skiftende partnere, og mænd har derfor ligget i konkurrence med hinandens sæd.

Vi har i nogle tusinde år har haft en patriarkalsk kultur, hvor mandlig social dominans har udbredt den holdning i befolkningerne, at mennesket er skabt til parforhold, og at især kvinderne skulle være deres ægtefæller tro. Det var der hverken dengang eller nu biologisk belæg for. Utroskab er reglen; det er menneskets biologiske lov og vores sande natur. Hvis din partner er dig utro, er det et udtryk for naturlige impulser. Hvis du forbyder din partner at være dig utro, er det naturen selv, du sætter dig op imod. At sige, at ens partner ikke må være utro svarer til at sige, at ens partner ikke må være menneske.