Diskussionen om krigeriskheden i forskellige religioner har glædet højrefløjen, men som altid overser de nogle detaljer. Væsentligst er det, at det ikke er muligt at sammenligne den "rå" tekst i Koranen med den "rå" tekst i den kristne Bibel, hvis man skal nå et objektivt resultat. Islamofoberne har her en så bogstavelig tro på Koranens indflydelse, at det overgår flere fundamentalistiske muslimers tolkning, og man fristes til at spørge sig selv, om de har glemt, at religion er menneskeskabt, og derfor skal analyseres ved at se på menneskene.
Q: Men de to religioner ser jo hhv. Koranen og Bibelen som deres fundament, ikke?
Det er helt korrekt, at religionerne ser de religiøse tekster som centrale for religionerne. Men det bliver man altså ikke meget klogere af. Alene den kristne Bibel har jo givet anledning til tolkninger lige fra dommedagsprædikenerne fra paranoide kristne fundamentalister til abstrakte, "gudsløse" traditioner som f.eks. Thorkild Grossbøl i Taarbæk gav udtryk for. Det er ikke muligt at vurdere, hvilken tolkning, der er den "rigtige", for det kræver, at man ved, hvad den kristne Gud mente - og i så fald tror man jo på den kristne Gud, og er allerede i gang med en teologisk tolkning, der hverken er videnskabelig eller objektiv.
Man må derfor konkludere, at den kristne Bibel nok står på en prominent plads i den kristne religion, men tolkningen af Bibelen står så frit for, at det kun er en symbolsk plads, bogen har fået. Det samme gælder naturligvis også Islams Koran. Når kristne og muslimer henviser til, hvad der står i deres bøger, så tolker de teksten. Og når de citerer fra den oversættelse, de nu engang måtte stå med, så er det måske ordret citeret, men det ikke er tilfældigt, hvad de vælger at tage frem fra bøgerne, når de beslutter sig for at citere. Deres valg af citater er også et udtryk for tolkning.
De to bøgers egentlige plads i religionerne er således i kraft af den tolkning, som religionerne tillægger disse bøger. Det vil de færreste kristne og muslimer dog nok selv indrømme, for det kræver jo, at de indrømmer, at deres tolkning blot er én blandt andre mulige, og dermed ikke nødvendigvis "sandheden".
Q: Men hvis ikke den religiøse tekst skaber religionen, hvad skaber så religionen?
Den efterhånden udbredte forklaring er i dag, at religion skal ses som samfundets dyrkelse af idealbilledet af sig selv. Samfundets holdninger, moral osv. måles i forhold til et idealbillede, der ligesom samfundet varierer med tiden. Idealbilledet ses som "endemålet" for samfundet, og udtrykkes i mere eller mindre symbolsk form. Typisk involverer idealbilledet fraværet af alle de ikke-ideellle ting i samfundet, såsom vold, undertrykkelse, frustrationer, osv. Tankerne om idealbilledet leder til opståelsen af religioner, der inkorporerer dette idealbillede i deres visioner. Religionen kan således tages som udtryk for, hvad samfundet mener om sig selv på et givet tidspunkt, og hvordan samfundet helst ville være.
Q: Så du siger altså, at hvis muslimerne skrev mere krigeriskhed ind i Koranen, end de kristne skrev ind i Bibelen, så er det faktisk fordi den muslimske kultur er mere krigerisk end den kristne (ha, gotcha!)?
Nej, det afspejler alene omstændighederne i de perioder, hvor de to bøger blev skrevet. Ud fra hhv. Bibelen og Koranen vil det være oplagt - og sikkert korrekt - at konkludere, at de første muslimer var mere krigerisk indstillede end de første kristne. Men det er altså 2000 år siden, at Bibelen blev skrevet, og det er 1500 år siden, at Koranen blev skrevet. Kristendommen i dag kan slet ikke sammenlignes med kristendommen dengang (hvor mange kristne tror f.eks. i dag, at de er de "rigtige jøder", og at Messias kom tilbage i form af en konge allerede i de første kristnes levetid?!), og Islam i dag kan heller ikke sammenlignes med Islam dengang.
I dag er både Islam og Kristendommen så forskellige fra den Islam og Kristendom, der var for hhv. 1500 år og 2000 år siden, at det ikke giver mening at bruge den tids kulturelt inspirede skrifter som målestok for, hvordan kulturerne er i dag.
Ingen ville sige, at vi i Danmark stadig befinder os i den germanske jernalders kultur (1500 år siden). Derfor ville det også være tåbeligt at sige, at den muslimske kultur ikke havde udviklet sig i de samme 1500 år, med mindre man da ville argumentere for, at kulturen var usædvanlig levedygtig, og man i øvrigt var temmelig uvidende om historie.
Konklusion: Man kan ikke bruge Koranens og Bibelens indhold til at vurdere, hvilken af de to religioner, der er mest krigerisk. For det første er begge bøger kun relevante i form af den tolkning, religionerne tillægger bøgerne (ikke omvendt), og for det andet skal bøgernes "rå" tekst alene ses i kontekst af den tid, hvor bøgerne blev skrevet.
Leave a comment