Computerworld online beretter, at den nye Xbox 360 fra Microsoft bliver sat til salg den 2. december i år. Det passer jo godt til julemarkedet, så alle unger og unge kan nu ønske sig en Xbox 360 i julegave.
Hvad artiklen ikke beretter noget om, og som alene må drages mit spekulative hovedes til indtægt, er at der ikke vil blive leveret tilstrækkeligt med Xbox 360'ere til det danske marked, til at alle kan nå at få den til juleaften. Om det bliver på grund af tekniske vanskeligheder, distributionsproblemer eller andet, tør jeg ikke gætte på. Men jeg tør gætte på, at der kommer så få spillemaskiner på markedet, at udbuddet langt fra når efterspørgslen.
I stedet må forældrene i sidste øjeblik købe noget andet til de stakkels børn, som forældrene med julefreden sat på spil har lovet børnene i julegave. Man skulle jo nødigt skuffe de små guldklumper, når de ikke kan få deres største ønske opfyldt.
Når julen er overstået, kommer Xbox 360 på markedet. Sammen med en gentagelse af den marketingskampagne, der sikkert snart bliver skudt i gang. Forældrene har derefter ikke noget valg: De havde lovet børnene en Xbox 360, og nu hvor den er kommet, skal de ud og købe den, juleaften eller ej. Nettoresultatet er, at hvis distributørerne bevidst forsinker Xbox 360, vil forældrene købe dobbelt ind til børnene.
Vi får se til december, om jeg får ret.
kenzu42 fortæller, at Xbox 360 er i alvorlig restordre. Jeg tør dog endnu ikke sige, om det tyder på en bevidst strategi, for det er tidligere sket, at overreklameret hardware er kommet i uventet restordre.
Hvis det viser sig, at Microsoft kort før jul pludselig laver en større reklamekampagne for et andet produkt, mens Xbox 360 ikke kan skaffes, så vil det være en indikation af, at Microsofts forsinkelse af spilkonsollen er bevidst.
vil lige kommentere at xbox'en stadig kan købes uden forudbestilling.
I dagens ComputerWorld er der en note om, at Microsoft oplyser, at de ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen på de amerikanske og europæiske markeder. ComputerWorld siger også:
Jeg venter dog på en storstilet reklame for noget andet fra Microsoft, før jeg er helt sikker på, at Microsoft bevidst holder Xbox 360 tilbage for at score lidt ekstra julepenge på andre produkter.