Helge Sander bliver ikke fyret

| No Comments |
Lixtal: 49Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

DR, d. 25/10 2005 - Anders Fogh Rasmussen vil ikke lade det få konsekvenser for Pseudovidenskabsminister Helge Spender, at ministeren har benyttet sit ministeriums penge til private gaver. Sådan forlyder det i dag fra Venstres pressechef, Søs Marie Serup.

vin_gave.jpg
Det ligger i Venstres politik at bruge skatteydernes penge på private gaver, siger Venstres pressechef.

"Det stemmer helt overens med vore liberale holdninger, at skattekronerne kommer tilbage til borgerne. Helge Spenders personlige venner har jo med enkelte undtagelser haft intentioner om at betale skat, og det er kun rimeligt, at de får fuld valuta for pengene", siger Søs Marie Serup.

Søs Marie Serup understreger, at Helge Spender og hans gamle kolleger og venner på Herning Folkeblad opfattede sig selv som folk, der forskede i, hvordan man kunne undgå at betale skat, og at hans gaver derfor skal betragtes som nødvendige bidrag til dansk forskning, der på sigt vil komme landet til gode.

"Og man skal jo huske, at Helge Spender er blevet kritiseret for at have sænket støtten til de danske forskningsinstitutioner. Det er simpelthen ikke rimeligt at anklage ham, nu hvor han tager kritikken til efterretning og bruger penge", slutter pressechefen, der som tak har fået en flaske vin af Pseudovidenskabsministeriet.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 25.10.2005 12:12.

Forrige indlæg: Kan ikke se volden for bare slagsmål

Næste indlæg:Nogle mennesker må man ikke provokere

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.